LA og Ridgecrest

Tiden får hurtigt ben at gå på her til lands. Vi laver noget hele dagen og når vi kommer tilbage til motellerne er det bare på hovedet i seng. Men i dag er det lykkedes ikke at falde om med det samme, og så er det selvfølgelig tid til endnu et indlæg. Vi er vist nået til d. 18….

Fra morgenstunden besluttede vi at kigge efter souvenirs, se stjernenes hjem/den pæne del af Los Angeles og derefter begynde turen mod Death Valley for at mindske køretiden næste dag. Vi startede med at køre til Hollywood Boulevard. Det er utroligt nok rimeligt nemt at få en parkeringsplads i nabolaget. Her gik vi endnu en tur langs Walk of Fame og kiggede på tasker, t-shirts og andre skøre souvenirs. Vi fandt også et kort over stjernernes hjem. Kortet viste sig dog at være meget udetaljeret og mest med berømtheder vi ikke aner hvem er. Men det viste da vejen til Bel Air, så vi vendte bilen den vej.

IMG_1500 IMG_1497

Det kan varmt anbefales! Det er godt nok nogle flotte huse i lækre omgivelser. Hvert hus så forskelligt ud – og ikke på den nogle gange overdrevne amerikanske måde. De var rigtig pæne og stilfulde hele vejen rundt. En noget anden del af L.A. end kvarteret omkring lufthavnen.

En af mine kollegaer, som har boet i L.A. et par år, havde foreslået en køretur af Mulholland Drive, som er en bjergvej midt i byen med en god udsigt. Så den besluttede vi at tage som det næste. Den var heldigvis kun et par km. fra Bel Air, så det var bare af sted. Den var ganske rigtig pæm og en køretur værd. Og for at det ikke skulle være løgn viste den sig at munde ud i et udsigtspunkt til Hollywood skiltet, som var vores sidste punkt på listen over L.A. seværdigheder. Perfekt!

IMG_1508

Så var det tid til at køre mod Ridgecrest, som er sidste “seriøse” by inden Death Valley. Der var ca. 3 timers kørsel, som bragte os fra L.A. travlhed til noget som minder om en soveby. De havde et par gader og en militærbase – og 37 grader om aftenen. Dejligt varmt til en aftentur til Pizza Hut 😉

IMG_1533 IMG_1539 IMG_1537 IMG_1546

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *