Zion

Vi valgte den hurtige løsning for morgenmaden i dag og tog på McDonalds efter råd fra receptionisten. De viser sig at servere glimrende pandekager i lige så glimrende portionsstørrelser. Derefter gik turen til Zion National Park. Der skulle være ca. 1½ times kørsel fra Page, men da staten Utah åbenbart er meget ærekære omkring tilstanden på deres veje, blev vi forsinket tre gange af vejarbejder. Den ene gang fik vi bare et STOP-skilt og måtte vente 15 min. Tredje gang holdt vi i kø udenfor en tunnel uden synlig grund i 30 min. Det eneste vi så var et par vejarbejdermaskiner, som kom ud af den af og til. Alt i alt en forsinkelse på 1½ time. Men frem kom vi da.

Kø:

IMG_1874

(indsat)…Lise er ret vild med Utah’s flotte natur så her kommer et par billeder:

IMG_1876

Det går meget op og ned i Utah. Faktisk ligger det meste af staten i over 2 km højde:

IMG_1901

Vi vidste ikke rigtig noget om Zion før vi ankom, andet end der skulle være flot. Det var der der også. Nationalparken viste sig at være en kløft, men en meget anderledes kløft end Grand Canyon. Her var meget mindre og meget mere frodigt. Selve gåturene og shuttle busserne kørte her i bunden af kløften i modsætning til Grand Canyon, hvor de kører oppe på kanten. Sjovt at prøve begge dele. Der var træer i klare, grønne farver overalt og nede i bunden løb en lille hyggelig flod. Ved kraftig regn kan floden blive 200 gange kraftigere, men det sker mest om vinteren. I 2010 måtte de f.eks. evakuere nogle gæster på grund af kraftig stormflod. Det var heldigvis slet ikke relevant for os.

En lidt fesen version af floden:

IMG_1918

Der var ca. 40 grader og solskin, så efter et kig på parkens hikes (gåture), valgte vi en af de lette til noget som hedder Emerald Pools. Det er et vandfald med tilhørende små søer. Det var et perfekt valg. Stien var nem at gå på, den var flot og den var i skygge næsten hele vejen. Stien gik også ind under vandfaldet. Og selvom der ikke er meget vand på denne årstid, så er det sjovt at stå inde under og se ud på faldende vand. Vi havde egentligt planlagt den korteste tur (1,5 km) på grund af varmen, men gik lige et par kilometer mere, fordi det var så flot. På turen havde Lise sit første møde med firben/salamandere. De var meget fotogene og spændende, men måske lige lovligt spændende, når de ikke sad stille. De kunne også være svære at se, så hun var lidt bekymret for at komme til at træde på en af dem.

Stien i dejlig skygge:

IMG_1925

Vandfaldet:

IMG_1936

Vandfaldet set oppefra fra siden:

IMG_1951

Et af de farlige firben:

IMG_1950

Efter vores gåtur tog vi lige shuttle bussen resten af kløften rundt for at se det hele. Busserne kørte hvert 7. minut, så der var næsten ingen ventetid. Mens de kørte, blev der fortalt om kløftens historie, geologi, dyreliv osv. Interessant og nemt.

Vi kørte til Cedar City for at overnatte. Her kan den lokale Thai restaurant kraftigt anbefales. Prøv evt. retten “Drunken Noodles” (Pad Thai med en anden sovs til de af jer, som ved hvad det er 😉 ). Den var meget delikat. Stedet ejes af en pensioneret amerikaner og hans thailandske kone. Vi gætter på, at det var datteren som serverede. Alle med et stort smil. Efter maden fik vi en god sludder med amerikaneren om chili, udstationeringer i Tyskland osv. Endnu en fantastisk dag vel afrundet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *