Som nævnt i morgenens post, var planen af køre til Niagara Falls og så passende tæt på New York City. Der var ganske rigtig ca. 1½ times kørsel til Niagara Falls, som er et ret unikt sted. Der er selvfølgelig vandfaldet. Det er overordnet opdelt i to dele, og den ene del er yderligere opdelt i to. Det er lavere end man skulle tro (“sølle” 57 m), men der flyder enormt meget vand. Jeg kan ikke huske det præcise tal, men det blev målt i millioner liter per sekund. Floden ned til vandfaldet ser også bred og vild ud, omend ikke særlig dyb.

Så langt så godt. Tag nu ovenstående naturbeskrivelse og placér den midt i en hyggelig, civiliseret og meget velordnet park (tænk f.eks. Frederiksberg Have). Det virker lidt pudsigt. Hvis man så tilsætter et par skyskrabere i baggrunden og husker på, at floden er landegrænsen mellem Canada og USA, så bliver det lidt surrealistisk. Men altså på den gode måde. Vi er til gengæld begyndt at rende ind i østkystens fugtigere klima. Det føltes som en af de varmeste ture, vi har begivet os ud på, selvom der “kun” var små 30 grader.

Efter at have set Niagara Falls tog vi videre mod New York, hvor vi overnattede i en lille by kaldet Owego. Her skete der ikke så meget, men det passede os fint.