Griseører og yoghurt

Jeg har før lovet jer, at I skal blive fri for en dagbog. Vi er nu ved at nærme os…

Af nyt siden sidst:

* Griseører er ok. De er lidt en blanding mellem mad og bytte. Først skal der slås med dem. Formodentligt fordi de er ret flade og derfor svære at holde fast på, mens han bider i dem. Der bliver hoppet rundt, gøet lidt og knurret lidt. Så er undeholdningen hjemme. Men desværre kun i tre kvarter – så er der spist op.

* Hvis Seo ikke gider spise sit tørfoder – og det gør han ikke – så skal der lige lidt yoghurt naturel på. Så kan han godt overtages til at spise ca. en halv ration af anbefalet daglig dosis. Han skal jo trods alt have noget mad. Men ok – så længe han er glad og aktiv går det jo nok. Det er heller ikke sundt for hans knogler at vokse for hurtigt, så det er jo fint nok.

* Toge (altså regionaltoge på Kokkedal station) er lidt intimiderende. Men de er ok, hvis man kan sidde under Christians eller Lises ben, mens man kigger på dem. Busserne er til gengæld spændende. Men det er stadig bedst, hvis man kan gemme sig lidt bag billetautomaten, mens man holder øje med dem.

Regionaltog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *