Vi vågnede tidligt og var af sted ved halv syv tiden. Caféerne var ikke åbne endnu, så morgenmaden blev på McDonalds. Det var den jo nok blevet alligevel, da Williams som sagt er ret turistet og priserne er derefter. Priserne på McDonalds varierer også fra sted til sted, men ikke i lige så høj grad som caféernes. Nå, men dagens emne var heller ikke menukort og tilhørende priser. Det var Grand Canyon. Så af sted til den.
Vi har jo været der før, så turen til visitor centeret var kendt stof. Da vi ankom var det – som forventet ud fra vejrudsigten – halvkoldt. Dvs. ca. 14-15 grader. Så vi hoppede i jakken for første gang. Sidste gang, vi var ved Grand Canyon, så vi den oppefra, så denne gang var det af sted på Bright Angel Trail ned i kløften. Bright Angel Trail er den mest benyttede og mest velholdte af stierne. Der er 4 naturlige ”stoppesteder” på stien med ca. 1½ mile (små 2,5 km) mellemrum og vi valgte at gå til det andet. Dvs. 10 km i alt op og ned. Men altså også ca. 650 m ned og 650 m op.
Så af sted med os. Stien var de fleste steder ca. 1½ m bred og lige ud til kanten af kløften. I starten virkede det lidt skræmmende, men vi vænnede os hurtigt til det. Stien var trods alt rimelig plan og understøttet af sten og træbjælker. Og så var det jo bare at nyde udsigten. For der er rigtig flot. Altså – rigtig flot. Det er også en lidt vild fornemmelse at gå nedad i noget tid og så kigge op. ”Har vi været helt deroppe?” og igen på opvejen ”Se den stentop dernede – den så vi op på for en time siden”.
Ud over udsigten var der to ting, som slog os. For det første temperaturforskellen. På kanten var der som sagt 14-15 grader og det blæste en del. Ved ”stoppested” nr. 2 var der 27 grader og næsten vindstille. Så det var en smule varmt i lukkede sko, lange bukser og en taske på ryggen. Den anden ting var, hvor ”nemt” vi havde ved at gå op igen. Brochurerne skriver, at man bør sætte ca. den dobbelte tid af til at gå op i forhold til ned. Men for os tog det ca. den samme tid. Så vidt vi kan lure er vi lidt sløve til at gå nedad (vi blev overhalet), men til gengæld hurtige op ad bakke (hvor vi selv overhalede andre). Men altså – igen en venlig tanke til vores ture med Seo og besøgene i fitness centeret.
Da vi var oppe fra stien igen gik det mod Tuba City for overnatning. Her havde vi regnet med en rolig aften. Men det var indtil vi så vejrudsigten for dagen efter. Den lovede nemlig kulde, skyer og høj risiko for regn. Ikke lige den cocktail, vi gerne ville se Monument Valley i. En af hovedattraktionerne her er nemlig, at man kan tage nogle flotte billeder. Men det kræver sollys. Så var gode råd jo dyre. Skulle vi håbe på det bedste og prøve alligevel? Skulle vi vente en dag i Tuba City, som der intet er at lave i? Skulle vi køre til Page, som er en smule mere livlig? Efter timers overvejelser, læsning på Tripadvisor og på weather.com besluttede vi at tage en hviledag, hvor vi var. Så kunne vi få styr på ruteplanlægningen, opdatere blog og slappe lidt af. Det skal man jo heller ikke kimse ad J
McDonalds: 3
Miles: 141