I dag kørte vi fra Arches mod Bryce. Det eneste, som rigtigt ligger på vejen er Capitol Reef National Park, som vi af samme grund havde sat på ruten. Det var en af dem, som vi ville have sprunget over først, men nu da vi havde sprunget andre parker over på grund af vejret, var der rigelig med tid. Vi anede i bund og grund ikke så meget om den, så vi googlede den lidt og troppede så ellers bare op ved visitor centeret og så, hvad den kunne byde på.

Den var ganske rigtig ikke så spændende som mange af de andre parker, men den bød da på en scenisk køretur og nogle vandrestier. Der var også frugtplantager og nogle huse tilbage fra de oprindelige, mormonske nybyggere. Det var meget sjovt at se, hvordan de havde fundet et lille, grønt åndehul ved floden midt i ørkenen. I et af de store huse solgte de tærter, marmelade osv. (og smør – jeps, f.eks. æblesmør…) lavet på frugt fra plantagerne. Det var lidt sjovt, og det passede lige med frokosttid. Så vi indkøbte frokosten der, og nød den ved bordene i den tilknyttede have.

Derefter ved det ned ad den sceniske køretur. Den var ganske pæn, men jeg tror, vi er blevet en smule immune over for den slags udsigter efter de sidste dages besøg i andre parker. Til gengæld var det sjovt, at vejen mange steder krydsede flodsengen. Så mange, at vi snakkede om, at man da lige så godt kunne have asfalteret floden. Og det havde man så et par hunderede meter længere nede.

For enden af køreturen, var der en let vandretur. Vi valgte med vilje en let rute i dag, da vi har gået en del dagene før og også gerne ville være friske til Bryce dagen efter. Bryce er nemlig en af favoritparkerne på listen, og så skal der jo gerne være noget energi til overs. Vandreturen var i en udtørret flodseng. Det er en af de bedste stier, vi har gået på. Naturen kan altså bare den slags – så længe man holder sig væk ved kraftige regnskyl… Undervejs kunne man se, at de tidligere nybyggere havde skrevet på væggene: navn og dato. Altså ganske ligesom folk har tendens til i vores tid. Der var årstal fra 1888 il ca. 1920. Og så var der en, som havde skrevet i 2014. Og det er altså ikke kultur – det er hærværk. Lidt sjovt, at alderen på skriften gør forskellen, men på den anden side ville det også hurtigt komme til at se dumt ud, hvis alle skrev på væggene. Nå, men gåturen var fin – hverken mere eller mindre. Den endte dog lidt pudsigt, idet den ikke rigtigt endte. Så vi gik ca. 45 min og vendte så om igen.

Vi kørte videre til Bryce Canyon via et bjerg med sne på. Vi havde fundet overnatning ca. 20 min. kørsel fra Bryce, da vi planlagde at køre frem og tilbage til parken nogle gange. Og vi startede med det samme. Så efter aftensmaden tog vi ud at se solnedgang. Vi kom dog lidt for sent, idet solen går ned bag bjergene ca. 1 time før ”rigtig” solnedgang. Så det flotteste var overstået, da vi kom. Men så vidste vi det til dagen efter og fandt også det bedste punkt at tage billeder fra. Så var vi forberedt til dagen efter.

McDonalds: 0