Op til endnu en solopgang i Bryce. Og denne gang, så vi kom før eventuelle turbusser. Det lykkedes i fin stil. Vi var de første derude og fik præcis den placering, vi gerne ville have. Umiddelbart kan det lyde ret lige meget, om man lige står en meter eller to til den ene eller anden side. Men det gør bare en enorm forskel, når man skal lave panoramaer. Der kan en halv meter hurtigt betyde en sti eller et rækværk i billedet. Dels er det grimt og dels ødelægger det perspektivet, når de enkelte fotos samles i ét billede.

Vi kom som sagt først. 10 min senere dukkede et andet par op og yderligere 10 min senere kom turbussen. Denne gang ikke med fotoentusiastiske asiater, men med småtrætte amerikanere på heldagstur. De vidste ikke meget om kløften, udsigten eller fotografering. Så de var heller ikke så fokuserede på de rigtige vinkler. Meget bedre end dagen før. Solopgangen i sig selv viste sig dog at være halvkedelig rent lysmæssigt. Vi var lidt skuffede, men besluttede at give det lidt mere tid. Og til alt held. 20 min efter solen stod op blev lyset helt perfekt. Massevis af billeder igen. Og lur os, om der ikke er nogle gode imellem. Vi kan således sige på gensyn til Bryce med fuld tilfredshed. Solopgang, solnedgang og vandretur lykkedes og blev godt.

Vi drog så videre mod Zion National Park. Vi har været der før, og den er ikke super speciel. Den er dog flot til en gåtur langs floden, så det ville vi gøre, nu den lå på vejen og kun 1½ time fra Bryce. Inden vi kastede os ud i frokost og gåture, sov vi lige en 45 min. i bilen. Her skal Jeep have ros for designet. Forsæderne lægges nemt ned og bliver næsten vandrette. Fint til en lur i skyggen af bjerget.

Vi ankom så til Zion. Parkeringspladsen var fuld med skiltet ”Parkér i byen” (100 m fra parken). Byen var så også godt fyldt. I det hele taget var der masser af mennesker. Fornemmelsen var mere en weekendtur i Dyrehaven end en rolig tur i en nationalpark. Men det er på den anden side også sådan amerikanerne bruger Zion. Den ligger nemlig tæt nok på storbyen til en dagsudflugt. Og da det var weekend, var det netop det, der skete. Så bynære parker bør man holde sig fra i weekenden.

Frokosten skal til gengæld have et par ord med på vejen. Vi tog en tilfældig café i byen uden for parken. Her bestilte vi en wrap og en sandwich – begge med jordbær smoothies til. De blev nydt i dejligt vejr udenfor og viste sig at blive turens bedste frokost indtil videre. Dejligt J

Apropos dejligt vejr. Da vi så solopgang var der ca. 3 grader. Til frokost var det 33-35 grader. Noget af en forskel. Det skyldes selvfølgelig dels tidspunktet, men også at vi var kørt længere ned ad bjergene. Vi får da brugt vores skiftetøj.

Vel ankommet til parken valgte vi samme tur som sidst, nemlig op langs et par vandfald og små søer. Der er 3 niveauer og sidste gang gik vi til nummer 2. Denne gang udnyttede vi vores bedre form og lidt køligere vejr til at gå hele vejen til 3. Der var flot, men så mange mennesker, man ikke rigtigt kunne nyde det. Vi overvejede en vandretur langs floden også, men så ville vi ankomme halvsent om aftenen, så det lod vi være med.

Vi tog i stedet videre til Las Vegas. Her var sølle 40 grader… Vi havde en liste med moteller, vi kunne overnatte på. Det var som nævnt weekend, så det var dyrt at bo på The Strip. Vi ville derfor tage en overnatning lidt længere ude den første nat og så relokere til strippen søndag, hvor priserne er langt mere tilgængelige. 2 af ”vores” moteller var fuldt bookede. Det tredje kunne vi – selv efter ihærdig søgen både i bil og til fods – ikke finde. Så af sted til det fjerde. Godt, vi ikke valgte at ankomme senere til Vegas!

Til gengæld var værten rigtig fin og hjælpsom på motellet. Der er en masse sikkerhed (sikkerhedsglas i receptionen, depositum for fjernbetjeningen til tv’et o. lign.) i den del af byen, men så snart han opdagede, vi bare var ”almindelige mennesker” hjalp han os både med navn og adresser på gode thai restauranter (på vores forespørgsel), med hvad vi burde se og med parkering. En snakkesalig gut, men han gik som sagt langt for at hjælpe os.

Da vi var ”landet” kørte vi straks mod Chinatown og de foreslåede restauranter. Den, vi valgte var meget autentisk og lavede god mad. Ca. halvdelen af klientellet var thai, regningerne var på thai, dele af skiltningen var på thai og maden var thai. Priserne var godt nok ikke thai, men stadig mærkbart under, hvad vi ellers har kunnet finde. Der opstod også flere gange kø af ventende gæster, mens vi spiste. Super sted, som vi besluttede, vi måtte forbi igen, inden vi forlader Vegas.

McDonalds: 8 (jeps – vi er tilbage ved interstate motorvejene og større byer)

Mil: