Dag 17: Santa Cruz og Big Basin State Park

Vi stod op i Monterey til sol og dejligt vejr. Efter morgenmad på motellet satte vi kursen mod Santa Cruz, ca. en times kørsel nordpå. Her fandt vi deres forlystelsespark, som ligger i strandkanten. Vi ankom lige som den åbnede og da det var fredag var der en del skoleklasser. Det var omkring 15 grader, men dog solskin og alle var klædt i lårkorte shorts og t-shirt. Det så lidt koldt ud.

Efter at have gået en tur i forlystelsesparken fandt vi en cafe hvor vi delte en pizza til frokost. Herefter var det videre til Big Basin State Park hvor vi skulle se Redwood træer. Det er dem, som bliver over 100m høje. Vi ankom og fik betalt for parkering og udleveret kort over vandreruter. Vi nøjes dog med en lille kort en på 1 km, da vi gerne ville nå frem til det sted vi skulle sove før aftensmad.

Det var rigtig flot. Man gik i en dejlig grøn skov og ud over de ”normale” træer var der også bare nogle, som man slet ikke kunne se toppen på. Det største i parken hed Mother of the Forest og var godt 100 meter højt (de bliver endnu højere længere nordpå). Det ældste træ hed Father of the Forest og var over 2000 år.

IMG_7746

Vi tøffede tilbage til bilen og satte kursen mod Redwood city som ligger ca. 30 min kørsel syd for San Francisco. Det nærmeste sted, vi kunne få en overnatning til en ordentlig pris. Vi nåede frem sidst på eftermiddagen og benyttede lejligheden til at slappe lidt af, før vi smuttede ned på den lokale Thai restaurant, som fik ros på tripadvisor, og fik noget dejlig aftensmad.

McDonalds: 4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *