IMG_7920

Dag 19: San Francisco

I dag var planen at tage til Golden Gate Park, som er en ca. 5 km lang og små 1 km bred park i den vestlige del af San Francisco. Den skulle være ret flot, med mange forskellige områder. Vi startede dog med at smutte ned på et sted i nærheden, der skulle være et af de bedste steder at spise morgenmad i SF.

Vi fik lov at vælge bord og fandt ud af hvad vi ville have. Så manglede vi bare en tjener. Hun kom da også og serverede den scone med syltetøj til, som alle fik, mens de ventede på deres bestilling. Den smagte godt. Jeg bestilte pandekager med jordbær på og Christian var eventyrlysten og bestilte noget, vi oversætter til fuldkornspandekage med æble i.

Efter lidt tid fik Christian sine pandekager, som smagte i retning af rugbrød og var lidt kedelige, men sådan kan det jo gå, når man prøver noget nyt. Da han var ca. halvvejs igennem, var jeg heldig nok til også at få serveret min portion, de måtte dog sendes tilbage, da de var halvrå. Da Christian var færdig fik jeg så en ny portion, som havde fået lidt mere, men stadig var på den rå side. Imponerede var vi ikke rigtig.

Vi havde besluttet at køre hen til Golden Gate Park, da der alligevel var en times gåtur. Da vi så bakkerne på vejen, blev vi glade for det valg. Jeg er altså glad for, at jeg ikke skal bevæge mig rundt i den by til daglig. Vi fandt gratis parkering (yay!) ved det nordøstlige hjørne og begyndte vores vandring gennem parken.

Til vores overraskelse fandt vi ud af, at flere veje løb på langs i parken, så der var meget asfalt i forhold til park. Heldigvis var den ene vej lukket for biler i weekenden (det var søndag), så vi bevægede os i den retning. Undervejs kom vi forbi et sted hvor de underviste i swing dans, i tre timer, hver søndag, gratis. Det var tydeligt at, mange ikke havde været der før og så var der ca. en tredjedel, som gav den gas i den ene ende. Det var sjovt at se.

Vi kom også forbi en sø, med en ø (bakketop) i midten, hvor folk sejlede rundt i robåde og på vandcykler. Vi ville have spist der, men der var mindst en halv times ventetid, så vi besluttede i stedet at tage den gratis shuttlebus, der kørte i weekenden, ned i den anden ende af parken, hvor der også lå et spisested. Vi slap med at vente 20 min, selvom der stod, at den kørte hver 15. min og blev langsomt fragtet gennem parken.

IMG_7874

Vel nede i den anden ende kom vi ind på et spiseområde, hvor det væltede rundt med mennesker. Støjniveauet var højt og det hele virkede lettere kaotisk. Her var der også ventetid på mad og vi var efterhånden godt sultne. Vi burde nok have sat os og ventet, men i al den larm havde vi ikke lyst til at blive, så vi besluttede at tage shuttlebussen tilbage til den anden ende af parken, hvor vores bil holdt og så finde mad der.

Det virkede som en god plan, hvis altså shuttlebussen ville dukke op. Efter godt 30 min gav vi op og begyndte at gå i stedet. Der viste sig til gengæld at være klogt. Så fik vi en is på vejen og shuttlebussen passerede os først 5 min før vi var i den anden ende af parken (dvs. ca. en time senere). Så kom der til gengæld 2 med 3 minutters mellemrum. Jeg ved ikke hvad de shuttlebusser har lavet, men det er i hvert fald ikke særlig smart at skrive at de kommer hver 15. min, når der kan gå over en time.

Vel henne til bilen besluttede vi at når klokken alligevel var blevet 15.30, så kunne vi lige så godt lave frokosten om til en tidlig aftensmad, som vi ville finde på den anden side af Golden Gate Bridge, som vi havde besluttet at køre over ud af byen. Som sagt så gjort. Vi tog dog lige en lille detour, da man efter broen kunne køre op af en lille bjergvej og få de flotteste billeder med broen i forgrunden og San Francisco i baggrunden.

Men kl 17 fik vi da frokost/aftensmad, på den første, den bedste McDonalds. Herefter gik det nordøst på, hvor vi skulle bo i Placerville, ca. 2 timers kørsel fra San Francisco og med godt 1 times kørsel til Lake Tahoe. Da vi nåede frem blev vi mødt at et hyggeligt indisk par, som ejede motellet. De undrede sig, for på vores booking stod der ”Vil gerne have stille værelse” – på dansk. Det var en boks, man kunne sætte hak i på booking.com, men vi havde da regnet med, at de ville oversætte den, når den blev sendt til hotellet. Da vi oversatte for dem, opgradere de os straks til et kingsize værelse, hvor der ikke var nogen i værelserne på hver side. Det må man da sige er service.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *