IMG_7946

Dag 20: Lake Tahoe

Vi startede dagen med at lede efter morgenmad. GPS’en afslørede at der var et vaffel-sted i nærheden, så det smuttede vi ned på. Det viste sig at være et godt valg. Vi fik hver vores dejlige, kæmpe vaffel i en hyggelig diner, med god stemning.

Vi havde nu ca. 1½ times kørsel til Lake Tahoe. Det var primært gennem nåleskov op af en bjergkæde, søen ligger nemlig næsten 2 km over vandets overflade. På vejen var der køkørsel i den modsatte retning, ud af Lake Tahoe, fordi det havde været helligdagsweekend. Vi snakker omkring 20 km kø, der kørte 10-15 km i timen… Vi var glade for, at vi ikke besøgte stedet i går.

Vel fremme ved søen, ikke at vi kunne se den endnu, var der et område med butikker og overnatningssteder. Her spottede vi Subway, hvor vi, belærte af i går, skyndte os at købe dagens frokost i form af sandwich vi kunne have med.

Herefter skulle vi finde ned til søen, faktisk ikke så let som det lyder. En stor del af dens bredder er åbenbart private, så vi endte med at køre ned ved en bådudlejning/badehotel, hvor vi tænkte at leje en kano. Det viste sig dog, at de ikke havde nogen kanoer. Valget stod mellem vandcykler (der kun måtte bevæge sig i et område på 20×150 m), havkajakker eller en rigtig båd (som så kostede ca. 1000 kr. for en time eller 2500 for 4 timers leje). Vi tænkte derfor at gå efter havkajakkerne, men da de advarede os om, at man godt kunne blive ret våd, gik vi væk fra ideen igen.

Vi besluttede derfor i stedet bare at lægge os på stranden nogle timer og nyde det gode vejr (ca. 25 grader og sol). Vandet var koldt (en stor del af vandforsyningen til søen kommer fra smeltesne), men alligevel var der en del børn, som entusiastisk plaskede rundt. Vi nød at slappe af og ligge og læse lidt.

Da vi havde fået nok sol og strand kørte vi videre mod dagens overnatningssted, som lå 2½ times kørsel mod sydvest. Vi skulle over et par bjerge mere, med sne på, før vi kom frem til Bridgeport, der ligger i et dalområde i Sierre Nevada bjergene. Der kom godt nok et par højdemeter på, op og ned gik det, mellem 8000 fod og 3000 fod, flere gange.

Vel ankommet til overnatningsstedet fandt vi ud af, at vi faktisk var meget tæt på den berømte spøgelsesby fra guldgraver tiden, Bodie, men desværre også at den lukkede kl 18 (den har status af ”State park”), så vi kunne ikke nå forbi.

Vi måtte tage til takke med et par cupcakes, købt på vej ud af San Francisco, i haven hvor vi boede, ned til en lille å. Det var nu også ret fint. Aftensmaden blev spist på stedet, da det havde egen restaurant. Stemningen var bjælkehytte med mange ”sjove” skilte og effekter hængende på væggen. I restauranten var det familien der serverede. Det vil sige højgravid mor med tvillinger i maven, datter på omkring 15 og to knægte på 10. Kvaliteten var også derefter, vi måtte vente på at få mere vand, vi fik en forkert pizza og et godt stykke ventetid. Men så sparede vi da de drikkepenge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *