Når man får tildelt matematisk rejselegat, må man selv bestemme hvor i verden man vil hen. At der er frit valg på alle hylder gør faktisk, at det er svært at vælge. Desuden lå det hurtigt klar for os, at vi skulle vælge et enkelt sted som fast base, hvis det skulle være muligt også at finde noget fornuftigt for Christian at tage sig til. Vi var enige om, at vi gerne ville til et sted hvor vi forstår lokalsproget, og det udelukkede jo hurtigt en del lande, da vi kun kan engelsk flydende og tysk til basisbehov. Fordi vi har hund, fravalgte vi Australien pga. karantæneperioder. Canada var også med på listen over mulige destinationer, men vi begyndte dog hurtigt at fokusere på USA. Dog var valget jo ikke taget ved USA, for hvor i USA? Vi havde nogle ting stedet skulle opfylde:

1. Da Christian gerne ville tage en 1-årig MBA, skulle universitetet (eller andet universitet i byen) tilbyde det. De fleste MBA’er i USA er 2-årige.
2. Vi ville helst afsted i januar, så MBA’en skulle have opstart i januar. De fleste har opstart i august.
3. Der skulle være nogle interessante kurser for mig på stedet.
4. Der var nogle geografiske præferencer (som primært var ikke at bo i midten af ingenting på præmien)

Vores første krav gjorde, at vi sad tilbage med omkring 20 steder fordelt primært på østkysten med et par enkelte undtagelser. Nr. 2 krav skar valgmulighederne ned til 3, som var Boone (North Carolina), Skt. Petersburg (Florida) og Cookeville (Tennessee). De fleste ville mene, at det oplagte valg så var Skt Petersburg (hvem synes ikke Floridas varme klima er lidt tillokkende?), men der viste det sig, at jeg kun kunne få nogle enkelte kurser. Og hvorfor nu kun det?

Jo, det viste sig nemlig, at jeg ikke rigtig passer ned i nogen af deres kasser. Jeg tager ikke afsted som en del af en uddannelse, så jeg klassificerer som non-degree, men som non-degree må man typisk kun tage kurser så det svarer til deltid. På universitetet i Florida måtte jeg kun tage 4 kurser i alt. Da en fuldtidsstuderende er kendetegnet ved minimum at tage 4 kurser på bachelorniveau/3 kurser på kandidatniveau pr semester, er 4 på et helt år ikke meget. Derfor endte Florida også med ikke at være en mulighed. Tilbage var Boone og Cookeville, to mindre byer og vi endte med at vælge Cookeville, da mulighederne for mig var bedst der.

Så vi havde hele verden at vælge imellem men pga. prioritering endte det med at blive en mindre by på små 30.000 indbyggere, som ligger midt mellem Nashville og Knoxville.

Det skal siges, hvis fremtidige legatmodtagere læser det her, at det ikke var simpelt at blive optaget på universitetet. Ikke på grund af adgangskrav, men fordi jeg netop ikke rigtigt passede ind. Som studerende kan du enten få et J1 eller F1 visum. F1 kræver at du tager en specifik uddannelse. Det gjorde jeg ikke, da jeg (og andre legatmodtagere) er færdig med min. J1 kræver at du er transferstudent, og så vidt jeg forstår, at du ikke selv betaler for uddannelsen. Jeg vil ikke betegne mig som transferstudent, men det ville Tennessee Tech University heldigvis acceptere mig som. Men altså kun hvis jeg var non-degree student, som tog bachelorkurser på fuld tid. Altså modsat Skt. Petersburg som krævede at jeg kun var deltid. Det er en jungle, og man skal spørge på den rigtige måde, for at få en brugbart svar (ellers får man bare at vide, at det ikke kan lade sig gøre).  Desuden oplevede jeg, at det var svært at få fat i den rigtige person på universiteterne – og hvis man ikke fik fat i den rigtige sendte de ikke en videre, så sagde de bare nej. Nogle steder svarede de ikke og der var i det hele taget en del misforståelser undervejs. Vi lærte hurtigt, at en email maks skulle indeholde to spørgsmål. Selve dialogen med universitetet fra at jeg skrev til dem første gang, til at jeg blev optaget tog omkring 2 måneder. Det skal nævnes, at fra jeg sendte ansøgning til at jeg fik optagelsesbrevet, gik der 4 hverdage, så det var ikke den del af processen, som tog tid.

Men enden på det hele er, at jeg blev optaget og jeg venter pt. på at få godkendt fag for første semester. Så vi krydser stadig fingre lidt endnu, så jeg forhåbentlig får lov at tage de fag jeg allerhelst vil have.