Pyha. Der sker stadig så meget, at jeg må slå op i kalenderen, hvad vi egentlig har lavet siden sidst. Men med den helt korte version, så er vi flyttet ind, har en luftmadras, har et funktionelt køkken, et (to) funktionelt bad og så mangler vi møbler. Det fungerer at sidde på gulvet, men over 5 timer om dagen er enerverende. Og så har vi en bil.

Men lad mig uddybe lidt i tilfældig rækkefølge:

Billedet i toppen er af vores første aftensmad hjemme. Yay!

Bil. For en dansker lyder en bil måske ikke fuldstændig afgørende (ok, for mange af jer gør det), men her betyder en manglende bil, at man a) skal gå til alting eller 2) skal vente 30 min på en taxa, desuden 3) at hunden ikke kan komme i parken og 4) at vi ikke kan få inventar og møbler fragtet hjem, Så det er super rart at have en nu. Der er tale om en Dodge Journey SE fra 2010. Den er ikke speciel fancy, men den passer i budgettet, den er behagelig af køre i (altså under 50.000 kr. behagelig – ikke som vores biler derhjemme), den virker rimelig velholdt og der er god plads til både os og Seo. Ingen af ovenstående kriterier er i øvrigt selvskrevne i vores prisniveau – vi har prøvet. Og så er den i øvrigt amerikansk. Ikke at det nødvendigvis er en kvalitet i sig selv, men det er da lidt sjovt, når det nu er her vi bor.

Vaskebjørne viser sig ved Googling at være særdeles farlige for hunde at komme op at slås med. Så nu går vi en anden vej ud af bygningen med Seo, selvom den nu virker fredelig nok (fameous last words…)

Vi har nu amerikanske hævekort. Det gør en hel del ting nemmere, ligesom vi sparer 3% gebyr på alting. Det lyder ikke af meget, men på sådan et år løber det op i ca. 30.000 kr.

Jeg var til intro på universitetet torsdag. Meget fint, men også meget “almindeligt”: velkommen til og den slags.

Vi er trætte af at sidde på gulvet. Nævnte jeg det?

Vi var forbi og hilse på Andrew, som er associate director of international studies. Med hans egne ord er hans primære opgave er at overvåge os og rapportere vores færden til Homeland Security. Hans sekundære opgave er at hjælpe os til at overholde reglerne og i øvrigt have et behageligt ophold. I praksis er han super fin, meget uformel og han er den person, som har gjort at Cookeville og Tennessee Tech University har kunne lykkes for både Lise og jeg. Så rart at møde ham i levende live.

Kørekortreglerne er mildt sagt mudrede. Som jeg pt forstår dem, kan udlændinge ifølge føderal lovgivning køre på udenlandske kørekort i et år. Det kan man dog ikke ifølge Tennessees lovgivning, som tillader 30 dage. Der er også noget administration omkring, hvem der kan tage kørekort eller ej. Men det ender nok med, at vi skal tage en Tennessee køreprøve og få lokalt kørekort. Det hører vi dem om tirsdag på motorkontoret (som tager sig af den slags). Så nu læser vi teoribog.

Vi mangler et rabatkort til Walmart (de findes ikke). Vi tager derned ca. hver anden dag og køber en ny stak møbler/indbo. Prisniveauet er som i Danmark – noget er dyrere, noget er billigere – så det er godt nok noget med at vende hver eneste dollar, når en hel lejlighed skal møbleres for kun ét år og med meget begrænset budget til indbo. Vi har også kigget på genbrug, men det gør de sig ikke meget i. Og de få ting, de har, er typisk af meget lav kvalitet – og hvordan får man lige en brugt 3 personers sofa hjem i en bil, som størrelsesmæssigt er en stationcar?
Men altså – det går an. Så længe vi bare ikke går amok og køber højkvalitetsplastikken.

Vi har nu en “standard” morgenmad, “standard” frokost, “standard” morgengåtur med Seo og”standard” eftermiddagsgåtur med Seo. Det er rart at få lidt rutiner, så vi ikke skal tænke over hvert eneste skridt hele tiden. Det giver en klart bedre fornemmelse af at bo her i stedet for at være gæst.

Nåmen summa summarum: det går fint fremad med at falde på plads. Der er meget at lave, vi savner møbler (de er bestilt), men det går klart i den rigtige retning og i et godt tempo. Så nu glæder vi os til en lidt roligere (hellig)dag i morgen og så at starte på universitet tirsdag. Det er sgu helt teenage-agtigt: venter på at starte på uni i næste uge, mens jeg sidder på gulvet, læser til køreprøve og venter på vores sofa, som vi brugte flere timer på at barbere 300 kr. af prisen på. Det er faktisk lidt sjovt 🙂