Så, nu sidder jeg igen i bilen og skriver blog for bare at kunne følge nogenlunde med. Det er ikke sådan, når man har været et par dage væk fra internetdækning. Det er ren feriestemning J
Dagens attraktion var Cerrillos Hills i New Mexico. Køreturen dertil af I-40 var flot og gennem et landskab, som passede perfekt med vores forventninger til New Mexico. Det gjaldt både græs, mængden af buske og bjergene. Der var også mere øde med langt mellem byer, tankstationer og mobildækning. Trafikken var også aftaget ganske betragteligt, og vejen gik ofte helt ud i horisonten. Lige som det ”skulle” være.
Da vi kom af I-40, kom vi også igennem nogle mindre byer. Byggestilen er meget anderledes, end vi ellers har set. Her ligner husene rødbrune lerhytter – firkantede, men med rundede kanter. Selv betonklodserne ved motorvejen har samme rødbrune farve. Det er sjovt at se – og passer igen perfekt med New Mexico.
Statsparken Cerillos Hills er et forholdsvis lille område, men der var en perfekt mængde stier til os – især fordi vi ikke ville gå os for trætte inden Grand Canyon. Landskabet var flot og som taget ud af en westernfilm med bakker, flotte udsigter, græs, småbuske og enkelte blomster. Der var også meget stille (blæsende, men stille), hvilket bidrog til westernstemningen. Endeligt var der en række miner fra ca. 1870’erne, hvor området havde en kort men hektisk mineaktivitet. Det ophørte, da Santa Fe jernbanen kom forbi og gjorde metal meget billigere. Det var i øvrigt også skægt at se, at en mine i denne sammenhæng var et hul i jorden på ca. 2 m. i diameter og 2-10 m. dybt. Man glemmer nogle gange, hvor meget større skala ting er i i vores tid pga. hjælp fra maskiner.
Efter Cerillos Hills blev frokosten indtaget i Santa Fe. Vi havde en forventning om en ”kunsterby”, hvilket da også blev indfriet. Vi spiste frokost på et sted, som havde gode anmeldelser på Tripadvisor (en hjemmeside, hvor folk kan anmelde restauranter, overnatninger og oplevelser). Det så småt og slidt ud udefra, men indenfor var det større og hyggeligt. Overskrifterne på menuen var på fransk, og vores tjener insisterede på at sige hej, tak o. lign. på fransk. Det ærgrer mig, vi ikke kan fransk, så vi kunne teste, hvor meget, hun egentligt kunne. Min fint indslag. Efter frokosten slog vi en runde i Santa Fes historiske område og så den centrale plads og katedralen. Især sjovt at se, at selv mange af de store bygninger var i ”lerhyttestil”
Da vi kørte videre, ringede vi endnu engang til Xanterra, som sælger billetter til Phantom Ranch i Grand Canyon. Som I ved, har vi gjort det ofte i månedsvis og fik for 3 uger siden en overnatning. Den seneste uge har vi så ringet dagligt for at få en ekstra overnatning. Og det lykkedes så i dag! Og ikke nok med det – vi kunne også udvide, så vi endte med en overnatning onsdag og torsdag (i stedet for torsdag og fredag, som ville have givet en ret hektisk køretur hjem). Så har vi dels en hviledag, inden vi skal op igen og dels en mulighed for at se mere af bunden. Helt perfekt! Knap så perfekt var det, at vi mistede telefonforbindelsen midt i samtalen. Så vi havde lige 30 min ude midt på prærien, hvor vi ikke vidste, om vi havde fået bookingen eller ej. Ikke så fedt – men det lykkedes altså.
11 McDonald’s