Så er eksamenerne overstået. Jeg mangler stadig at få 1 karakter, men ellers er resultaterne topkarakter (A eller 12) i mine tre og Lises fire fag. Så det er jo et godt udgangspunkt for at holde lidt fri.

Vi fejrede det sammen med min studiegruppe med en uformel gang frokost hjemme hos os efter sidste eksamen, Super hyggeligt og forhåbentligt med til at holde gruppen sammen fremover, selvom vi ikke har undervisning fysisk samlet mere. Vi har dog langt hen ad vejen samme fag, så planen er at fortsætte med at studere sammen. Hvis fagene ellers ikke bliver overfyldt, er det også planen, at Lise tager et par MBA fag til sommer – og dermed har nogle af de samme fag som mig. Og så er det jo oplagt, at hun er med i gruppen (endnu en god grund til lige at have sagt hej 😉 ).

De er i øvrigt meget taknemmelige gæster. Som en af dem sagde: det her er det mest formelle måltid, jeg har fået i dette semester. Og vi snakker folk, som sad i sofaen med uens størrelse borde, vi handlede ind sammen og salaten var i en gryde, fordi vi ikke havde en skål. Men ellers spiser hun på fastfood restauranter eller på hendes seng, fordi hun ikke har et bord.
Igen lagde vi i øvrigt også mærke til, at amerikansk humor – i hvert fald bland dem, vi møder – passer som fod i hose med vores.

Og så, som sædvanligt, lidt blandet:

Vi er godt i gang med at pakke til vores tur i RV. Så i morgen pakker vi det sidste, fylder bilen og så er det af sted. Det bliver fedt.

Vi har været forbi Kayci og William igen (dem vi mødte på en vandretur og efterfølgende besøgte på deres farm). Hyggelig grillaften, hvor de sørgede for en kylling og Lise for en brownie. Som aftenens festlige indsalg fik vi hilst på en ung kalv og gav den mælk på flaske.

Ugens hike var Walls of Jericho. Flot sted. 8 miles (13 km). Intet ondt i knæet – øvelserne fra fysioterapeuten ser ud til at virke. Yay! Et af de par, vi hiker mest med, havde desuden besluttet sig for at tage til Grand Canyon. De har aldrig set den før, og de elsker naturen og at hike. Så for nogle uger siden, talte vi varmt for at besøge den. Og det gør de så nu. Det er lidt sjovt. Som Gery (manden i parret) sagde: det er sjovt, at det er folk udefra, som fortæller os, hvad vi bør se i vores eget land (det mener han i øvrigt positivt – han er super interesseret i, hvad der foregår i verden og både spørger og lytter gerne).