Bliver vi ikke snart trætte af den kløft, kunne man spørge sig selv. Og svaret er nej. Den er bare stor og imponerende, og der er masser af vinkler og steder at udforske. Vi har også allerede idéer til, hvad der skal ses, hvis vi en dag kommer igen.

I denne omgang havde vi valgt nordsiden (i modsætning til de andre gange, hvor vi er kommet sydfra). Nordsiden skulle være mindre befærdet, hvilket også er korrekt. Desuden er den højere oppe, hvilket gør den koldere, gør stien til bunden længere og giver flere og bredere sidekløfter fordi der er mere vand og det har mere fart på.

Vi besluttede os for dels at se så mange udsigtspunkter som muligt og dels at gå lidt ned af North Kaibab Trail – bare for at kunne sige til os selv, at vi har været der. Det er den sti, som fører ned i bunden til Phantom Ranch – den ranch vi besøgte i forårsferien kommende fra sydsiden. Den er flot med en pæn udsigt, men man går inde i en sidekløft, så man får ikke den storslåede fornemmelse, man ellers gør fra syd. Til gengæld er den stejl.

Læg mærke til broen på ovenstående billede (over kløften i “skovområdet”). Den er en del af stien. Så langt gik vi dog slet ikke. Vi nøjedes med ca. 2 mil og 450 højdemeter.

Vel oppe fra North Kaibab stien gik vi i gang med udsigtspunkter. Og her kan nordsiden altså virkeligt noget. Vi besøgte en håndfuld, som alle gik fra storslåede til meget storslåede. Her var der virkelig panorama for alle pengene. Så da vi tog ud af parken ved 15-16 tiden var vi helt mættet af indtryk.

På vejen ud fik vi så alligevel en ekstra bonus: bisoner på vejen. Der var et skilt med præcis den besked og vi nåede lige at tænke ”helt sikkert…”, men så var der en bisonflok med kalve og det hele 30 m længere fremme.

Om aftenen overnattede vi i nationalskoven lige udenfor Grand Canyon National Park. Ud over en fin plads, som var stille trods en del campister, var der også mulighed for at gå løs med Seo på en nærtliggende eng. Fedt bare at kunne lege med bold, tumle og gå uden snor.