I dag vågnede vi få miles fra Needles indgangen til Canyonlands. Så morgenturen var kort, hvilket altid er rart. Vi kendte ikke så meget til distriktet – og vi havde ikke internet – så vi tog til visitor centeret for at orientere os. Der var ganske mange vandrestier, som lød flotte og spændende, men de lå alle i områder, som krævede en firehjulstrækker med god frihøjde. Og det kan man trods alt ikke kalde vores RV. Flere af dem krævede også chauffører, som er dygtige til offroad kørsel. Og selvom jeg godt kan finde ud af at køre en bil, vil jeg nødig klassificere mig selv som ”dygtig til offroad” (i hvert fald indtil jeg har prøvet noget mere kompliceret end en græsmark).

Så vi valgte at se en række udsigtspunkter og gå to ture ved den asfalterede vej. De var ikke så spændende igen. Bevares – det er et flot landskab og vi hyggede os på turen, men vi har bare set så meget andet, som var både mere imponerende og flottere. Så konklusionen herfra er, at turen ind til selve parken er det flotteste, med mindre man medbringer en firehjulstrækker. Både Lise og jeg synes det kunne være fedt at prøve en ferie på den måde – altså med firehjulstrækker – engang, men der er jo så meget, vi gerne vil. Så nu må vi se om/hvornår det kan lade sig gøre.

Efter parken tog vi mod Mesa Verde. Vi havde fundet en fin nationalskov at overnatte i 2-3 miles fra indgangen. Og så var der en hundepark i den nærved liggende by. Seo har ikke været så meget uden snor siden han kom til USA, som han har været på den her tur. Fedt for ham og fedt for os J Der var i øvrigt også fuld underholdning for ham hvor vi camperede. Jeg tror, der var rådyr i området. I hvert fald fik han et par timer til at gå med at snuse ud af døren (vi havde ham oprindeligt ude, men han blev ved med at flå alting rundt med snoren han var bundet med).