Kangaroo Valley

Der har været gang i den de sidste dage. Masser at se og strækninger at køre. Men nu sidder vi på et værelse på et hyggeligt motel. Vi har lige spist aftensmad på verandaen – take away pizza – og nydt de ca. 22 grader. Der blev også plads til en middagslur efter dagens attraktion (Mount Kosciuszko). Men mere om det senere.

Efter vores ophold i Blue Mountains, var planen en morgen med boomerangkast og derefter en eftermiddag i Kangaroo Valley. Boomerangkastet bookede vi hos et kulturcenter for en måned siden og til eftermiddagen bookede vi dagen før en ridetur på ca. 2 timer.

Vi ankom til kulturcenteret ca. 20 min for tidligt og de spurgte pænt, om de kunne hjælpe os. Vi fortalte, vi havde en aftale, men det kunne de ikke finde noget om. Til gengæld kunne de da godt arrangere boomerangkast med 5 minutters varsel. Så en ca. 70-årig indfødt fortalte os lidt om, hvordan stammerne levede og lever, lidt om forskellige træer og værktøjer og kastede sig så ud i boomerang. Eller rettere, det gjorde han ikke. Vi har ham lidt mistænkt for at være dårlig til det. Men vi fik et par tips og fik så lov at ”lege” på deres område til den slags. Det var ikke helt nemt, men på den anden side havde vi fornemmelsen af, at vi i løbet af 5-10 timers træning ville kunne få den til at komme tilbage hver gang (den kom tilbage, men typisk 5-15 m ved siden af os). Da vi ville betale, fik vi ikke lov. De syntes det var fint at fortælle om deres kultur og havde hygget sig fint. Så de ville ikke have betaling. Den var ellers ca. 150 kr. per person. Så det var jo fornemt.

Efter boomerangkastningen tog vi videre til Kangaroo Valley og ridning. Ejeren virkede lidt brysk (”hvorfor kommer I her og forstyrrer mig og mine dyr”), hvilket vi også havde fornemmet i telefonen dagen før. Men da hun så, hvordan vi blev venner med deres fem hunde og så, hvordan vi omgik hestene, så kom vi i ”den gode bog” og fik en hyggesludder med hende og hendes mand. Det viste sig, at han havde en MBA i international marketing og hun havde en ph.d. i noget undervisningsrelateret. Ja, hvad ellers, når man har en farm midt i ingenting 🙂

Der var også to piger på ca. 10-12 år, som skulle med ud at ride. Vi fik alle en grundig intro til det at omgås dyr generelt og heste mere specifikt. Og så red vi ellers en tur. Det var 2 timer gennem regnskov. Der var flere flotte udsigtspunkter og det var interessant at se de mange forskellige planter. Det var også sjovt at ride i et landskab, som var nyt for os – og et, hvor der ikke hele tiden var kløfter omkring os. Hestene var også fine. Det tog lidt tid for Lise at få hendes til at lytte (altså gøre som hun ville i stedet for at være på ”auto”), men det lykkedes. Min var også rar og virkede ret velovervejet. Man kunne tydeligt se på den, når den stoppede op og planlagde hvordan den skulle komme op eller ned af stien. Ikke at stien var kompleks, men den kunne den godt lide lige at tage bestik af situationen. Lige inden vi var tilbage til farmen så vi også en flok kænguruer. De er lidt at betragte som dådyr i sjældenhed og opførsel, men for os er de sjove at se.

Om aftenen var vi trætte, så da vi opdagede, at motellet havde en aftale med den lokale kineserrestaurant om room service, så var der ikke meget mere at overveje 🙂

Og så lidt bonus info om Australien:

  • Hver dag oplever man 15-60 min. hvor en eller flere fluer prøver at flyve ind i dine ører og øjne samt lande på dit ansigt. Hver dag!
  • Der er umotiveret bakket de fleste steder i New South Wales. Man går nær stranden. Pludselig er der en 50m bakke med en stigning på 15%. Man kører i en by. Pludselig er der en bakke med lignende stigning.
  • Her er rimelig Europæisk i stilen. Der er også lidt ”hipt” (smarte cafeer, smarte frisurer osv.).
  • Der er ikke særlig meget trafik. Slet ikke udenfor byerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *