Kategoriarkiv: USA 2011

Vegas

 

Vi startede dagen med pandekager, mums. Vi kan lige klare to hver hvis vi er sultne. De bliver så badet i sirup og har ellers en anden form for tilbehør. I mit tilfælde smør, i Christians tilfælde blåbær.

Så vi fik lige et smugkig af selve Vegas dagen før, da vi kørte ned af The Strip mod hotellet. En masse neonreklamer og lyseffekter. Derfor afgjorde vi, at den helt klart først skulle opleves om aftenen. Vi benyttede derfor muligheden til at tage ud at shoppe.

Lige udenfor Las Vegas ligger Premium Outlet shopping med ca. 150 butikker. Det lyder ikke af meget og i starten var vi lidt skuffede. Vi havde forventet billige priser og mega bunker af tøj. Det var jo et outlet! Det var dog kun til at vi kom et par butikker længere, så begyndte outlet følelsen at melde sig og priserne opførte sig derefter. Vi fik hurtigt en del at slæbe på. Efter fem timer var vi trætte og klokken var efterhånden blevet 18.00 så selvom vi ikke var ”færdige” futtede vi hjem af. Vi skulle jo helst også have lidt energi til om aftenen.

Aftenen bød først på asiatisk mad hvorefter vi vendte næsen mod The Strip. Det var der også andre der havde valgt at gøre. Turen ned af (ca. 4 km) tog ca. en time – og så kørte vi ikke engang hele vejen ned af den – men flot var det og Christian der kørte fik også rig mulighed for at kigge. Bilen var flere gange i ”park”… Vi parkerede herefter bilen og hoppede ud for at opleve det hele til fods. Der var stadig varmt. Klokken var lidt i 23.00 og temperaturen lå på de 37 grader.

Første mål på turen var vulkanen ved Mirage som burde springe hvert kvarter. Da vi nåede frem stod der så det kun skete en gang i timen, men i sædvanlig god timing var vi der 22.58 så det gav alligevel kun 2 minutters ventetid. Jungletrommerne gik i gang og der kom en masse røg. Herefter en masse ild og vand. Flot var det.

Herefter skulle vi se på springvand ved Bellagio. Selve vandområdet var trekantet med en flad side mod The Strip og den var vel 100m per side. Her var dejligt køligt, i hvert fald i sammenligning med resten af området, så der har nok kun været 32 grader. Efter 5-10 min stoppede musikken og et meget patriotisk nummer blev sat på. Noget med ”we love our troops and our conuntry” og så blev der ellers skudt vand op i luften. Der var måske 150-200 vandrør i fire rækker og de kunne stå og vifte eller bare skyde vandet lige op, så det så ud til at vandet enten svajede til musikken eller skød lige op alt efter hvor kraftig musikken var. Jeg vil gætte på vandet blev skudt op til 30 m op i luften.

Efter vandshowet besluttede vi at vende næsen hjemad. Klokken var ved at nærme sig midnat og med en planlagt tur tilbage til shoppecenteret næste formiddag før vi kørte mod Grand Canyon kunne vi ikke rigtig tillade os at sove længe.

Bilen

Du skal da ikke snydes for et billede, fætter 🙂

Bilen er en Hyundai Santa Fe med små 24.000 miles på tælleren (lidt mere nu). Dejlig bil – og så er jeg jo stor fan af automatgear.

 

Death Valley og Vegas

Dagen i Ridgecrest startede med morgenmad i en rigtig amerikansk café: små båse med tykke plastichynder, en klassisk servitrice osv. Menuen stod på pandekager med røræg og bacon. Helt efter bogen.

Mums, pandekager…

IMG_1557

Herefter startede turen mod Death Valley og Las Vegas. På vejen kom vi igennem den lidt mindre by, Trona, hvor vi en kort overgang havde overvejet at overnatte i stedet for Ridgecrest. Gudske tak og lov for at vi ikke gjorde det (ok, der var faktisk et fungerende motel). Byen var tydeligt døende. Der var huse, butikker, tankstationer og biler, som bare var efterladt. Det så helt bogstaveligt ud som om ejerne en dag havde givet op og bare var gået deres vej. Og det i en by som alligevel er/var stor nok til at have egen high school. Meget nedslående sted. Heldigvís skulle vi jo videre.

Nå, videre gennem Searles Valley. Det er et varmt, øde sted. Der er kun én asfalteret vej i miles omkreds – og der kommer en bil forbi ca. hvert 20. minut. De fleste af dem arbejder på de få steder, som henter mineraler op. Vegetationen består af ca. 20 cm høje, brune buske som står med flere meters mellemrum i en støvet jord. På vejen gennem dette ingenmandsland stødte vi pludselig på en stentavle, som fortalte, at der et par miles ned af en grusvej var en spøgelsesby, Ballarat, hvor den sidste beboer døde i 1968. Den måtte vi selvfølgelig se. Vi har efterfølgende set at Ballarat er på Google Maps, men i virkeligheden er den 1 faldefærdigt hus og et 2-3 fritstående vægge. Og selvfølgelig en trailerbutik, som sælger vand. Hvem pokker gider arbejde sådan et sted…? Absolut ikke tiden værd.

Skiltet til Ballarat (billedet fra selve “byen” har min computer desværre ikke lyst til at åbne, så fesen var den):

IMG_1572

Efter turen gennem Searles Valley nåede vi til Death Valley. Der var 45 grader, hvilket unægteligt er småvarmt. Men det kan jo heldigvis løses med aircon og vand. Death Valley er et imponerende sted. Meget stort. Meget tørt. Meget speciel fornemmelse at være på en stor, åben slette og have bjerge hele vejen rundt. Og så var der nogle rigtig imponerende saltsøer. Der var engang store søer, men de er tørret ind og har efterladt saltet på jorden. Man kan i dag tydeligt se på landskabet, hvor søerne var, og flere steder er der helt hvidt af salt. Vi kørte bl.a. forbi området, som kaldes badwater (som huser områdets eneste naturlige vand – ca. 50 m2 med 10 cm dybt vand), hvor der var en flere kilometer stor sø af salt. Her gik vi sammen med alle de andre tourister en tur ud over saltet. Det blev kun til et par hundrede meter i alt. Der var som sagt lidt varmt 🙂 Fornemmelsen var lidt i stil med at stikke hånden ind i en ovn – bare med hele kroppen. Og på grund af den lave luftfugtighed blev sveden ikke hængende. Altså ikke før vi kom ind i bilen, hvor vi så svedte de næste par minutter. Respekt for de nybyggere, som kom her første gang.

Death Valley:

IMG_1604

På gåtur:

IMG_1620

Mere Death Valley:

IMG_1624

Efter Death Valley, var det videre til Las Vegas. Her var der mere gang i den (!) selvom det egentlig også bare er en ørken med over 40 grader. Hvordan finder man på at lægge en by der? Vi tog den op ad The Strip til The Venetian. Efter et længere orienteringsløb gennem hotellet (som også er kasino og storcenter) fandt vi check in skranken og fik et lækkert værelse. Vi gik en hyggelig tur langs Venedigs kanaler, over broerne og på Markuspladsen. Alt sammen noget, som ligger inde på The Venetian, med vand i kanalerne, kunstig himmel osv. Vi skulle selvfølgelig også prøve casinoet, nu vi var i Vegas. Vi havde planlagt at spille en 50’er op, men i stedet vandt vi 100 kr. Ha! 🙂 Og så var vi trætte. Efter aftensmaden var det på hovedet i seng. Lækker seng i øvrigt – jeg kunne knap nok nå begge sider på én gang.

Gangen fra tjek ind og forhal til kasinoet:

IMG_1663

Hvor det hele foregår:

IMG_1666

Værelset:

IMG_1658 IMG_1661

 

LA og Ridgecrest

Tiden får hurtigt ben at gå på her til lands. Vi laver noget hele dagen og når vi kommer tilbage til motellerne er det bare på hovedet i seng. Men i dag er det lykkedes ikke at falde om med det samme, og så er det selvfølgelig tid til endnu et indlæg. Vi er vist nået til d. 18….

Fra morgenstunden besluttede vi at kigge efter souvenirs, se stjernenes hjem/den pæne del af Los Angeles og derefter begynde turen mod Death Valley for at mindske køretiden næste dag. Vi startede med at køre til Hollywood Boulevard. Det er utroligt nok rimeligt nemt at få en parkeringsplads i nabolaget. Her gik vi endnu en tur langs Walk of Fame og kiggede på tasker, t-shirts og andre skøre souvenirs. Vi fandt også et kort over stjernernes hjem. Kortet viste sig dog at være meget udetaljeret og mest med berømtheder vi ikke aner hvem er. Men det viste da vejen til Bel Air, så vi vendte bilen den vej.

IMG_1500 IMG_1497

Det kan varmt anbefales! Det er godt nok nogle flotte huse i lækre omgivelser. Hvert hus så forskelligt ud – og ikke på den nogle gange overdrevne amerikanske måde. De var rigtig pæne og stilfulde hele vejen rundt. En noget anden del af L.A. end kvarteret omkring lufthavnen.

En af mine kollegaer, som har boet i L.A. et par år, havde foreslået en køretur af Mulholland Drive, som er en bjergvej midt i byen med en god udsigt. Så den besluttede vi at tage som det næste. Den var heldigvis kun et par km. fra Bel Air, så det var bare af sted. Den var ganske rigtig pæm og en køretur værd. Og for at det ikke skulle være løgn viste den sig at munde ud i et udsigtspunkt til Hollywood skiltet, som var vores sidste punkt på listen over L.A. seværdigheder. Perfekt!

IMG_1508

Så var det tid til at køre mod Ridgecrest, som er sidste “seriøse” by inden Death Valley. Der var ca. 3 timers kørsel, som bragte os fra L.A. travlhed til noget som minder om en soveby. De havde et par gader og en militærbase – og 37 grader om aftenen. Dejligt varmt til en aftentur til Pizza Hut 😉

IMG_1533 IMG_1539 IMG_1537 IMG_1546

 

Tour de Los Angeles

Det blev onsdag morgen og vi vågnede tidligt. Stadig trætte men kunne ikke rigtig sove, så vi besluttede os for at stå op og starte tidligt. Morgenmaden på hotellet var bedre end forventet og nøj hvor var jeg sulten. Men da var det også alt alt alt for mange timer siden at vi havde fået et rigtig måltid (et eller andet sted over atlanterhavet).

Vejret startede lidt skuffende, overskyet og diset, men det blev der hurtigt lavet om på, da solen fik magt omkring kl 10. Så blev det ellers omkring de 28 grader og høj sol.

Første punkt på dagsordenen var et “smut” til universal studios. En køretur på en lille halv time ifølge google. Men vi lærte hurtigt hvad der blev et motto for dagen: Der er biler overalt! og turen tog over en time. Der kommer nogle fine billeder i aften (Christian er næsten klar til morgenmad nu).

Biler overalt…

IMG_1473

Universal studio var en oplevelse. Det mest kendetegnende var det gode humør man mødte hos alle ansatte og den gode service. En slags blæser tilsat en meget fin sprinkler sørgede for at man kunne blive kølet – og dem var der mange af. Det lærte vi hurtigt at nyde da det var varmt i solen. Forlystelsesparken er bygget op omkring en masse boder og nogle få forlystelser, som til gengæld tager 20-50 min hver. Vi prøvede to: The studio tour og Shrek. Shrek var lidt af en skuffelse. Det var primært “se hvad vi kan gøre i 3D med en trold der skal redde en prinsesse”.

The Studio tour var til gengæld lidt af en oplevelse. Vi blev kørt ned i selve film-området til alle kulisserne og så blandt andet en hel vestern by (6 gader) og villavejen til Desperate Housewives. Vi så også strand/havneområdet til filmen Jaws hvor hajen Bruce (opkaldt efter Steven Spielbergs advokat) næsten åd os. Den slags stunts var der en del af. Blandt andet eksploderede nogle biler som her efter kom flyvende mod os og vi var inde på en metro-station hvor vi var ved at få både en lastbil og en stormflod i hovedet. Vi så også kulissen til War of the Worlds hvor de havde smadret et rigtigt fly ned i et “villakvarter” (som selvfølgelig var kulisser bygget til formålet). Det kan klar anbefales at tage på den tur.

IMG_1409IMG_1400  IMG_1411 IMG_1415 IMG_1416 IMG_1446 IMG_1450 IMG_1456 IMG_1457 IMG_1463

Desværre lykkedes det mig at tabe mit 50 mm objektiv ud af tasken på vej mod udgangen med det resultat at det gik i stykker. Det lagde lidt en dæmper på humøret, så vi besluttede os for at tage på stranden omkring Santa Monica. Dette burde også være en køretur på lidt under en halv time men igen skulle man gange forventet tid med ca. 2,5 og så havde man den reelle tid.

Stranden ved Santa Monica:

IMG_1470

Stranden var stor og bred og dejlig og vi tilbragte en god time der før vi begyndte at mærke sulten gnave og besluttede at vende snuden mod touristområdet der måtte være omkring Sunset og Hollywood Boulevard. Vi satte GPS’en og væbnede os med tålmodighed. Vi nåede efter en god time frem til området, men hvor var touristerne? Dem kunne vi ikke finde. Hollywood Boulevard lignede mest af alt en større villavej. Vi endte med at parkere og fandt en Thai restaurant på Sunset. Maden var lidt skuffende, men vi var sultne. Til gengæld fik tjeneren peget os i den rigtige retning (fortsæt et par km ud af Hollywood Boulevard) og så fandt vi touristerne og Walk of Fame. Vi gik lidt op af den, men da vi var meget trætte (vi havde på dette tidspunkt været i gang i 11 timer) besluttede vi os for at vende næsten hjemad og komme tilbage i morgen.

Nu er det så blevet morgen og Christian sukker lidt utålmodigt, så vi må hellere futte ned til morgenmad nu, så vi kan komme afsted i ordentlig tid. Vi håber på at rende lidt mere rundt på Walk of Fame her til formiddag og så afsted med et “maps of the stars” og se på the rich and famous’ huse inden vi kører nordpå hen mod aftenen.

 

Ankommet

Så er vi nået frem! For første gang nogensinde (i hvert fald efter hvad jeg har oplevet) kom flyet fra CPH til JFK for tidligt frem. Det blev dog spoleret af at vi efterfølgende holdt 35 min inden det kørte ind til gate, så vi fik ikke rigtig noget ud af det. Til gengæld var skiftet i New York yderst effektiv. Vi bar vores kufferter omkring 30m og så var de igen på vej.

En ekstra bonus var at vi på begge stræk havde pladser ved nødudgangen. Super fedt, man kunne strække benene så langt man ville. Der var dog lidt fodkoldt, men det opvejede helt klart at sidde mast inde på de normale sæder.

Vores flyvetur fra New York til Los Angeles tog ca. 6 timer og var på tværs af 3 tidszoner = den længste solnedgang jeg nogensinde har oplevet. Flot var det! Denne tur foregik også forud for tidsplan men pga. tåge fik vi igen lov at vente ved gate. At komme ud af lufthavnen gik til gengæld super hurtigt og bussen holdt klar til at bringe os til Europcar så det kunne ikke gå meget hurtigere. Til vores store overraskelse fik vi lov til selv at vælge bil (selvfølglig ikke blandt alle de havde, men blandt mange fine). Vi tog en hvid SUV (nej, på nuværende tidspunkt ved jeg ikke rigtigt mere om den, men stor er den!). Vi er lige ankommet til motellet og klokken er midnat her, dvs. 9 om morgenen i DK. Sengen ser meget inviterende ud og nu er det vist tid til at teste den.

 

Fly detaljer

Flyselskabsreference: GOSSQG
Dato: 16.08.11

Afrejse fra: Copenhagen (CPH) Lokal tid: 13.55
Terminal 2

Ankomst til: New York (JFK) Lokal tid: 16.50
Terminal 3

Flytid: 8.55
Flynummer: DL 119
Fly type: Boeing 757-200 series
Afrejse fra: New York (JFK) Lokal tid: 19.00
Terminal 2

Ankomst til: Los Angeles (LAX) Lokal tid: 22.32
Terminal 5

Flytid: 06.32
Flynummer: DL 2363
Fly type: Boeing 757-200 series
Dato: 06.09.11

Afrejse fra: New York (JFK) Lokal tid: 22.10
Terminal 3

Ankomst til: Copenhagen (CPH) Lokal tid: 12.25
Terminal 2

Flytid: 8.05
Flynummer: DL 118
Fly type: Boeing 757-200 series

Afstande

I alt skal køres ca. 6500 km, men der er selvfølgelig nogen dage der skal køres flere km end andre. Her kommer nogle afstande:

Los Angeles –> Las Vegas (via Death Valley): 748 km (9 timer, 6 min) 82 km/t

Las Vegas –> Williams: 318 km (3 timer, 41 min) 86 km/t

Williams –> Grand Canyon: 98 km (1 time, 15 min) 78 km/t

Grand Canyon –> Zion: 398 km (4 timer, 58 min) 80 km/t

Zion –> Salt Lake City: 495 km (5 timer, 15 min) 94 km/t

Salt Lake City –> Yellowstone: 585 km (6 timer, 13 min) 94 km/t

Yellowstone –> Mount Rushmore: 782 km (8 timer, 27 min) 92 km/t

Mount Rushmore –> Badlands: 155 km (1 time, 55 min) 81 km/t

Badlands –> Chicago: 1360 km (13 timer, 48 min) 98 km/t

Chicago –> Niagara Falls: 904 km (9 timer, 40 min) 93 km/t

Niagara Falls –> New York: 637km (6 timer, 59 min) 91 km/t

Tur-plan

(bogstav) markerer bogstavet på kortet i toppen

16 august: Vi flyver fra Kastrup kl 13, mellemlander i NY og lander så i Los Angeles kl 22.30 (forhåbentligt)

17 august: Vi hygger os i Los Angeles (A) – måske et besøg til Universal Studios

18 august: Vi begynder at kede os – nej selvfølgelig ikke – men endnu en dag i Los Angeles

19 august: Vi kører via Death Valley National Park (B) til Las Vegas (C) hvor vi ankommer hen på aftenen. Vi tjekker ind på dejligt 5-stjernet hotel (tak for fødselsdagsgaven!) – måske HER

20 august: Shopping/Sightseeing i Las Vegas

21 august: Forhåbentlig har vi stadig nogle penge. Rolig dag, planlagt 4 timers kørsel og vi skal lige se en kæmpe stor dæmning på vejen til Grand Canyon. Kører til Williams (D) for at være i favorable position til næste morgen.

22 august: GRAND CANYON (E) – Vi tager os en god gåtur – vi kører nok lidt videre nordpå hvis vi når det.

23 august: Kører til Zion National Park (F). Bruger nok det meste af dagen på transport.

24 august: Tur i Zion National Park

25 august: Kører til Salt Lake City (G) – ser hvad der sker på vejen

26 august: Kører fra Salt Lake City til Yellowstone National Park. Finder forhåbentlig et sted nogenlunde tæt på vi kan bo

27 august: Rundt i Yellowstone National Park (H) på hesteryg (forhåbentilg) – vi bliver nok lidt ømme bag i.

28 august: Så går roadtrippet for alvor i gang. Vi overnatter nok i nærheden af Mount Rushmore (I)

29 august: Vi kører fortsat mod øst og kører igennem Badlands National Park (J)

30 august: ØST ØST ØST – gad vide om der er noget spændende på vejen? Vi når nok (K) (også kendt som Chicago) på et tidspunkt – eller også bliver det først i morgen.

31 august: Mer’ øst

1 september: Nu er vi forhåbentlig nået til Niagara Falls (L)

2 september: Vi kører til New York (M)

3 september: Sightseeing New York

4 september: Mere Sightseeing

5 september: Har vi set hele byen nu?

6 september: Vi tager i lufthavnen på et eller andet tidspunkt

7 september: Vi ankommer til Kastrup omkring kl 10.00 – vi er nok lidt trætte og vil sikkert gerne hentes….