Månedsarkiv: juli 2011

AtilB

Afstande

I alt skal køres ca. 6500 km, men der er selvfølgelig nogen dage der skal køres flere km end andre. Her kommer nogle afstande:

Los Angeles –> Las Vegas (via Death Valley): 748 km (9 timer, 6 min) 82 km/t

Las Vegas –> Williams: 318 km (3 timer, 41 min) 86 km/t

Williams –> Grand Canyon: 98 km (1 time, 15 min) 78 km/t

Grand Canyon –> Zion: 398 km (4 timer, 58 min) 80 km/t

Zion –> Salt Lake City: 495 km (5 timer, 15 min) 94 km/t

Salt Lake City –> Yellowstone: 585 km (6 timer, 13 min) 94 km/t

Yellowstone –> Mount Rushmore: 782 km (8 timer, 27 min) 92 km/t

Mount Rushmore –> Badlands: 155 km (1 time, 55 min) 81 km/t

Badlands –> Chicago: 1360 km (13 timer, 48 min) 98 km/t

Chicago –> Niagara Falls: 904 km (9 timer, 40 min) 93 km/t

Niagara Falls –> New York: 637km (6 timer, 59 min) 91 km/t

kort

Tur-plan

(bogstav) markerer bogstavet på kortet i toppen

16 august: Vi flyver fra Kastrup kl 13, mellemlander i NY og lander så i Los Angeles kl 22.30 (forhåbentligt)

17 august: Vi hygger os i Los Angeles (A) – måske et besøg til Universal Studios

18 august: Vi begynder at kede os – nej selvfølgelig ikke – men endnu en dag i Los Angeles

19 august: Vi kører via Death Valley National Park (B) til Las Vegas (C) hvor vi ankommer hen på aftenen. Vi tjekker ind på dejligt 5-stjernet hotel (tak for fødselsdagsgaven!) – måske HER

20 august: Shopping/Sightseeing i Las Vegas

21 august: Forhåbentlig har vi stadig nogle penge. Rolig dag, planlagt 4 timers kørsel og vi skal lige se en kæmpe stor dæmning på vejen til Grand Canyon. Kører til Williams (D) for at være i favorable position til næste morgen.

22 august: GRAND CANYON (E) – Vi tager os en god gåtur – vi kører nok lidt videre nordpå hvis vi når det.

23 august: Kører til Zion National Park (F). Bruger nok det meste af dagen på transport.

24 august: Tur i Zion National Park

25 august: Kører til Salt Lake City (G) – ser hvad der sker på vejen

26 august: Kører fra Salt Lake City til Yellowstone National Park. Finder forhåbentlig et sted nogenlunde tæt på vi kan bo

27 august: Rundt i Yellowstone National Park (H) på hesteryg (forhåbentilg) – vi bliver nok lidt ømme bag i.

28 august: Så går roadtrippet for alvor i gang. Vi overnatter nok i nærheden af Mount Rushmore (I)

29 august: Vi kører fortsat mod øst og kører igennem Badlands National Park (J)

30 august: ØST ØST ØST – gad vide om der er noget spændende på vejen? Vi når nok (K) (også kendt som Chicago) på et tidspunkt – eller også bliver det først i morgen.

31 august: Mer’ øst

1 september: Nu er vi forhåbentlig nået til Niagara Falls (L)

2 september: Vi kører til New York (M)

3 september: Sightseeing New York

4 september: Mere Sightseeing

5 september: Har vi set hele byen nu?

6 september: Vi tager i lufthavnen på et eller andet tidspunkt

7 september: Vi ankommer til Kastrup omkring kl 10.00 – vi er nok lidt trætte og vil sikkert gerne hentes….