Efter nogle dage med koldt vejr, er temperaturen nu i starten af 60’erne (ca. 17 grader C). Så vi tog et smut til Fall Creek Falls her i weekenden. Det er helt ferieagtigt sådan at købe en 1,5l sodavand, sætte sig i bilen og så tage den ud af en bjergvej til en park.

Vi valgte et trail fra en hjemmeside, vi fandt. Første del var fin, både hvad angik natur og sværhedsgrad. Der var bl.a. vandfaldene, som ses på billedet. Anden del af turen var dårligt beskrevet, og vi endte med at gå det meste af den langs en vej uden ordentlig rabat. Lidt kedeligt – men der var da en fin sø, hvor vi kunne indtage vores medbragte cookies.

Det er altså også en lidt pudsig fornemmelse at rende rundt i t-shirt om vinteren – især når man dagen før har måttet have vinterjakke og halstørklæde på. Det er nok noget med fastlandsklima…?

Men ellers:

• Er vi ved at være kommet godt i gang med studierne og har nogenlunde luret rytmen
• Har vi brugt en mindre formue på reparation af bilen (yay for brugte biler…)
• Har vi efterhånden de fleste ting til lejligheden, men mangler stadig pc og fjernsyn
• Er vi rystede over, hvor ringe firmaer generelt er til at sende ting, som er bestilt over internettet. De ved ikke, hvornår det når frem og de laver skader på pakkerne. Vi har måttet returnere et bord. Begge vores underlag til stole er beskadiget (det lever vi med). Vores ene lampe er rusten på håndtaget. Alle vores modtagne papkasser var skadet, så der er hul i dem (på nær to).
• E vi ved at lære Seo ikke at trække i snor. Det bliver et laaangt projekt.
• Har vi nu lidt tid til bare at “tulle” i weekenden. Vi regner med at tage ned til fitness centeret og se, om vi kan få lov at træne i dag. Det kan nemlig være, vi skal melde os til i kontorets åbningstid – som er hverdage – inden vi kan træne. Men nu må vi jo se.

Der sker meget herovre. Først og fremmest opdagede jeg lige, at vi ikke har postet et billede af vores bil endnu. Så her er vidunderet:

Den kan vist kaldes et crossover mellem en stationcar og en suv. Der er god plads i den, den er rimelig ny (fra 2010) og havde ikke kørt så langt. Af en amerikansk bil kører den også halvlangt på literen (12 km), hvor andre vi så på kun kørte 9…. Heldigvis koster benzinen i Cookeville kun 3 kr pr liter (og vi har set den ned til 2,7 kr. i nærheden af Nashville).  Alt i alt virker bilen som et rigtig fornuftigt køb, så det håber vi det viser sig at være.

Når nu vi er ved biler, så kan jeg også nævne, at vi har fået sat skub i process Tennessee kørekort. Tirsdag morgen (mandag var helligdag) tog vi ned til motorkontoret og var begge til teoriprøve. Man skulle have minimum 24 rigtige ud af 30 og det havde vi uden problemer. Til gengæld var et par teenage drenge ved skranken ved siden af ikke så heldige – de havde henholdsvis 17 og 7 rigtige – 7?????

Vi tog hjem for at booke en tid til den praktiske prøve og var blevet advaret om at der kunne være en måneds ventetid. Det viste sig at være helt forket. Faktisk var der en tid samme eftermiddag som Christian skyndte sig at booke (jeg havde timer på uni). Så nu har han et Tennessee kørekort. Jeg håber at komme til min køreprøve i næste uge (og indtil da må jeg køre med Christian i bilen – jeg bliver betragtet som en learner, som ikke har haft kørekort før – som Christian siger “min lille teenager”). Og det bringer os videre til sneen.

I dag var alle classes på uni nemlig aflyst pga sne. Dvs. for vores vedkommende var det den ene time jeg havde. Vi stod dog op som vi plejede for at læse (ja, vi har allerede lektier for) og jeg gik morgentur med Seo:

Der føltes det lidt skørt at classes var aflyst. Men idet vi kom hjem slog regnen over i sne og det har sneet lige siden. Der er da også store advarsler på alle nyheds og vejrhjemmesider. Selv dr.dk bringer historien. Vi er dog ikke så hårdt ramt. Ved 15-tiden gik vi ud med Seo og havde en fin tur rundt i villakvarteret. Vi kunne gå midt på vejen da trafikken var meget begrænset. Seo synes det var en fest og lidt ærgerligt at skulle være i snor.

Det har så sneet i 8 timer nu og der er kommet 15-20 cm. Vi nåede lige i den lokale general store (til fods) inden den lukkede (bogstavelig talt, han var ved at sætte skilt op om at butikken var lukket pga vejret da vi gik hen for at betale) hvor vi indkøbte lidt nudelsuppe osv så vi kan klare os nogle dage. Vi havde også overvejet aftensmad på den lokale mexicaner som ligger lige ved siden af – men den var også lukket pga sne. Men der er også købt ind til pandekager til morgenmad i morgen og vi har brød i fryseren. Så vi klarer os fint et par dage, hvis vi vågner i morgen og er sneet inde.

En glædelig nyhed er, at vi langt om længe har fået nogle møbler. VI har fået spisebord + stole, sofabord og et skrivebord (det andet skrivebord var skadet ved ankomst). Aldrig har jeg værdsat en stol så meget! Madrassen er også kommet, men var pakket i vakuum og skulle stå to døgn. Det har den så nu. Desværre er selve sengestellet ikke kommet. Det skulle være kommet i dag, men vi tror ikke rigtig på det (pga sneen). Og kontorstolene har vi fået mail om kan hentes i den lokale walmart – men det bliver nok heller ikke lige i dag…Men i forgårs fik vi eftermiddagen til at gå med 3d puslespil og måtte selvfølgelig i walmart efter en skruetrækker.

Ud over det er vi begge startet på uni. Christian har kun haft en enkelt time pga. aflysning men den var han glad for. Jeg har været på uni 3 dage nu (har 4 fag i alt med 2 fag pr dag). Min management forelæser er en kvinde i 50’erne. Hun kunne sikkert også godt ernære sig som stand up komiker. Vi har ikke lavet noget fagligt endnu (det skal man jo ikke første uge!) men sjov, det er hun. Min investeringsforelæser blev færdig med sin phd i sommer og virker rigtig fin. Hun er den eneste som rigtig er gået i gang med selve undervisningen og det lover godt. Mine to forelæsere i kommunikation er også rigtig søde. Den ene er helt vild med min accent så han synes hele tiden jeg skal uddybe når jeg siger noget. Men ellers oplever jeg generelt en uformel tone og at folk er meget interesseret når de hører, at jeg kommer fra Danmark. I management class skulle vi lege “3 sandheder og 1 løgn” i grupper og man skulle så gætte løgnen. Der var ikke nogen der troede på, at jeg havde min golden retriever med fra Danmark. Lige et billede fra campus på vej fra boghandleren til forelæsning.

Og så lige et sidste billede fra walmart. Prøv lige at overveje størrelsen på de ting på hylden i forhold til Christian…. I øvrigt oplever vi ikke generelt at mad er billigt herovre. Mælk koster fx. det samme som i Danmark mens yoghurt koster det dobbelte. Brød koster også nogenlunde det samme som i dk. Der er enkelte ting der er billigere (2×2 liter Cola for 15 kr fx) men det er primært amerikanske sukkerting. Cupcake dimser som tyller eller pastafarve er i øvrigt billige!

Pyha. Der sker stadig så meget, at jeg må slå op i kalenderen, hvad vi egentlig har lavet siden sidst. Men med den helt korte version, så er vi flyttet ind, har en luftmadras, har et funktionelt køkken, et (to) funktionelt bad og så mangler vi møbler. Det fungerer at sidde på gulvet, men over 5 timer om dagen er enerverende. Og så har vi en bil.

Men lad mig uddybe lidt i tilfældig rækkefølge:

Billedet i toppen er af vores første aftensmad hjemme. Yay!

Bil. For en dansker lyder en bil måske ikke fuldstændig afgørende (ok, for mange af jer gør det), men her betyder en manglende bil, at man a) skal gå til alting eller 2) skal vente 30 min på en taxa, desuden 3) at hunden ikke kan komme i parken og 4) at vi ikke kan få inventar og møbler fragtet hjem, Så det er super rart at have en nu. Der er tale om en Dodge Journey SE fra 2010. Den er ikke speciel fancy, men den passer i budgettet, den er behagelig af køre i (altså under 50.000 kr. behagelig – ikke som vores biler derhjemme), den virker rimelig velholdt og der er god plads til både os og Seo. Ingen af ovenstående kriterier er i øvrigt selvskrevne i vores prisniveau – vi har prøvet. Og så er den i øvrigt amerikansk. Ikke at det nødvendigvis er en kvalitet i sig selv, men det er da lidt sjovt, når det nu er her vi bor.

Vaskebjørne viser sig ved Googling at være særdeles farlige for hunde at komme op at slås med. Så nu går vi en anden vej ud af bygningen med Seo, selvom den nu virker fredelig nok (fameous last words…)

Vi har nu amerikanske hævekort. Det gør en hel del ting nemmere, ligesom vi sparer 3% gebyr på alting. Det lyder ikke af meget, men på sådan et år løber det op i ca. 30.000 kr.

Jeg var til intro på universitetet torsdag. Meget fint, men også meget “almindeligt”: velkommen til og den slags.

Vi er trætte af at sidde på gulvet. Nævnte jeg det?

Vi var forbi og hilse på Andrew, som er associate director of international studies. Med hans egne ord er hans primære opgave er at overvåge os og rapportere vores færden til Homeland Security. Hans sekundære opgave er at hjælpe os til at overholde reglerne og i øvrigt have et behageligt ophold. I praksis er han super fin, meget uformel og han er den person, som har gjort at Cookeville og Tennessee Tech University har kunne lykkes for både Lise og jeg. Så rart at møde ham i levende live.

Kørekortreglerne er mildt sagt mudrede. Som jeg pt forstår dem, kan udlændinge ifølge føderal lovgivning køre på udenlandske kørekort i et år. Det kan man dog ikke ifølge Tennessees lovgivning, som tillader 30 dage. Der er også noget administration omkring, hvem der kan tage kørekort eller ej. Men det ender nok med, at vi skal tage en Tennessee køreprøve og få lokalt kørekort. Det hører vi dem om tirsdag på motorkontoret (som tager sig af den slags). Så nu læser vi teoribog.

Vi mangler et rabatkort til Walmart (de findes ikke). Vi tager derned ca. hver anden dag og køber en ny stak møbler/indbo. Prisniveauet er som i Danmark – noget er dyrere, noget er billigere – så det er godt nok noget med at vende hver eneste dollar, når en hel lejlighed skal møbleres for kun ét år og med meget begrænset budget til indbo. Vi har også kigget på genbrug, men det gør de sig ikke meget i. Og de få ting, de har, er typisk af meget lav kvalitet – og hvordan får man lige en brugt 3 personers sofa hjem i en bil, som størrelsesmæssigt er en stationcar?
Men altså – det går an. Så længe vi bare ikke går amok og køber højkvalitetsplastikken.

Vi har nu en “standard” morgenmad, “standard” frokost, “standard” morgengåtur med Seo og”standard” eftermiddagsgåtur med Seo. Det er rart at få lidt rutiner, så vi ikke skal tænke over hvert eneste skridt hele tiden. Det giver en klart bedre fornemmelse af at bo her i stedet for at være gæst.

Nåmen summa summarum: det går fint fremad med at falde på plads. Der er meget at lave, vi savner møbler (de er bestilt), men det går klart i den rigtige retning og i et godt tempo. Så nu glæder vi os til en lidt roligere (hellig)dag i morgen og så at starte på universitet tirsdag. Det er sgu helt teenage-agtigt: venter på at starte på uni i næste uge, mens jeg sidder på gulvet, læser til køreprøve og venter på vores sofa, som vi brugte flere timer på at barbere 300 kr. af prisen på. Det er faktisk lidt sjovt 🙂

Der sker meget i disse dage, så der er ikke meget tid og energi til blog. Men et par hurtige, kan det vel nok blive til

• Nogle ting går dejlig nemt.
• Med nogle ting går alt bare galt (som i at det tager 10 skridt at komme igennem i stedet for 1). Tirsdag var sådan en dag. Dybt, dybt suk.
• Generelt er alle super hjælpsomme.
• Mange steder skal man møde personligt op og have god tid. Men så er folk som nævnt også hjælpsomme og flinke. Personlige relationer og kontakt er meget afgørende.
• Vi har nu en lejlighed med både en luftmadras og tallerkener. Vi kan lave både morgenmad og frokost nu: yay 🙂

Og så lidt flere stemningsbilleder:

Billedet i toppen er en vaskebjørn, som Seo fandt i naboens (bagboens) have. Han var meget engageret – ganske som når han møder andre slags dyr første gang.

Cookeville by foot (vi har ikke bil i dag, vi kan først hente vores i morgen) – 45 min gang til banken for at hente hævekort.

Villakvarter

Et par universitetsbygninger (som i øvrigt indtil videre har været rigtig pæne indendørs)

Lidt stemningsbilleder fra parken. Der er en fin sti rundt om søen, som tager 45-60 min at gå rundt af. Så det bliver den daglige eftermiddagstur for os.

Så er det vores første rigtige dag i Cookeville og meget er allerede nået. Vores primære mål var at se nogle boliger. Boligsøgning er mildt sagt omskifteligt med boliger, som tages af markedet mens man læser annoncerne, med meget korte og intetsigende annoncer og med ejendomsmæglere, som er svære at få fat i. Men vi havde da booket fremvisning af en lejlighed og et rækkehus i morges. Det blev så udvidet til lejlighed, rækkehus og to huse.

For at gøre en halvlang historie kort(ere), var lejligheden lækker og lå i en pæn bebyggelse. Rækkehuset og husene var til gengæld godt nedslidte og ikke særlig tiltalende. Vi ville gerne have en have til Seo, da han jo ikke kan gå løs på gader og i parker. Men ingen af husene gav rigtig mulighed for at være ude med hund på en god og hyggelig måde. Så vi valgte at snakke videre med ejendomsmægleren med lejligheden – lidt til vores egen overraskelse, da vi egentlig havde satset på et hus. Men lejligheden har så til gengæld en fin altan og har et par grønne områder, man kan være på.

Så nu har vi en aftale om at underskrive lejeaftale på mandag. De kan også delvis møblere lejligheden for os, men det koster ekstra. Det er vi i skrivende stund ved at finde ud af om er en god idé, eller om det er for dyrt. Men under alle omstændigheder fedt at det ser ud til, vi har et godt sted at bo fra starten af næste uge.

Billeder viser en af bygningerne i lejlighedskomplekset. Det er taget fra deres hjemmeside, men er ganske retvisende.

Ind imellem fremvisningerne lykkedes det os også at være i PetCo (dyrebutik ala Maxizoo) og købe mad og godbidder til Seo. Vi kom også i Walmart (stor Bilka) og købte mad og plastikbestik til morgenmaden. Mælkeprodukter er forbløffende dyre. Mælk er 150% af dansk pris mens yoghurt er 200%. Vi fandt også et tæppe til Seo, som han kan hygge sig med.

Efter frokost tog vi i  den lokale park. Den består mest af en sø med en sti rundt om. Det tog ca. 45 min at gå rundt om den, så det kunne meget vel blive den daglige eftermiddagstur sammen med Seo. Vi skal bare gerne finde en “omvej” som gør den lidt længere.

På hjemvejen tog vi forbi AT&T, som er den lokale telefoniudbyder. Efter en længere snak på 30-40 min med både sælgerne og teknikerne, fandt de frem til, at vores telefoner virker på deres net, og at vi kan få abonnementer til 50$/person/måned – yup, det er dyrt i USA, men det vidste vi godt hjemmefra. Vi skulle dog lige komme igen i morgen, da de skulle have godkendt nogle rabatter. Vi havde til gengæld ingen problemer med at være udlændinge, med ikke at have en adresse endnu og med ingen credit rating (udtryk for ens amerikanske troværdighed som låner) at have.

Inden aftensmaden fik vi styr på kalenderen for weekenden og de første par dage.

Så alt i alt en meget produktiv dag, hvor vi også kom en del rundt i byen og så den. Nu er vi dødtrætte – sikkert også fordi vi har lavet meget, men også fordi vi endnu ikke er kommet helt ind i et søvnmønster tilsvarende amerikansk tidszone.

Åh ja – en sidste kommentar på falderebet. Vi vil ikke lade Seo være alene hjemme alt for længe. Så bortset fra morgenmaden og aftensmaden har han været med i bilen hele dagen. Han har sovet og kigget med fra kassen (som kan være samlet i bilen) uden brok. Dejlige hund 🙂

Så blev det endelig tid til at skulle afsted! Vi var tidligt oppe, fik lukket kufferterne en sidste gang og det hele pakket ind i to biler. Der er rigtig meget bagage, når man to mand høj og en hund flytter afsted i et år. Turen til lufthavnen forløb som tidligere beskrevet, som planlagt. Vi var fremme i god tid og fik tjekket ind. Dette skulle gøres ved Sas-service skranken pga. Seo. Herefter havde vi et par timer med ham, før han skulle afleveres, så vi fandt et roligt hjørne, hvor vi slog os ned i nogle stole og lagde hans pude ved vores fødder. Efter et kvarters tid faldt han til ro på den. Så det var dejligt.

Han blev afleveret godt en time før afgang og vi gik mod paskontrollen. Kun for at opdage at jeg havde tabt mit boardingkort. Så tilbage til Sas-service og få et nyt. Igen afsted mod paskontrollen og sikkerhedstjek der heldigvis gik hurtigt. Da vi tjekkede skærme for gate, så vi, at flyet allerede var ved at boarde. Så vi købte et par flasker vand og så var det ellers afsted mod gaten. Her boardede vi med det samme og kom om bord på flyet 15 min senere. 10-15 min efter afgangstid begyndte flyet at trille lidt. Men så stoppede det igen. Og så holdt det der. Vi underede os lidt. Det viste sig at der var et eller andet på den ene motor, som skulle sættes manuelt i gang. Så tilbage til gaten for at få fixet det. Herefter skulle vi også lige ud og af-ises. Så en times tid forsinket kom vi i luften.

Vi havde desværre ikke fået vinduessæde. Flyet var fordelt som 2-4-2, så Christian sad mod gang og jeg ind mod midten. TIl gengæld var vi heldig, at der var en ledig plads ved nødudgangen som min nabo så sig varm på, så hun fik lov at flytte. Dvs tomt sæde ved siden af mig, oh yeah! Flyturen var selvfølgelig lang, men som forventet. Da vi landede var vi lidt trætte, men sådan er det jo. Igennem en paskontrol med et sikkerhedstjek hvor vi også skulle vise vores visum-formularer. VI blev tjekket af en hyggelig gut og Christian måtte finde sig i lidt drilleri, fordi min formular var i et plastikomslag mens hans lå foldet sammen.

Herefter blev vi genforenet med Seo og vores bagage og vi placerede mig et sted, hvor jeg kunne vente med Seo og alle tingene mens Christian samlede lejebil op. Det forløb uproblematisk og 45 min senere var vi på vej mod motellet. Der var lidt trafik ud af Washington, så de 15 mil tog 30 min, men vi nåede frem uden problemer. Her blev Seo luftet på turen ned til McDonalds, som lå lidt nede af vejen fra motellet og så tog vi mad med hjem og spiste. Derefter var det på hovedet i seng. Klokken var 20 lokal tid, men vi synes jo den var 02 og havde været oppe siden klokken 6.

Verdens bedste søvn blev det ikke til, men vi vågnede da i nogenlunde udhvilet stand ved 5.30-tiden. Så var det op og pakke bil, luftetur med Seo og så afsted. Morgenmaden blev indtaget på McDonalds og så fandt vi ellers en highway og kørte mod Cookeville.

Vejrmæssigt var vi heldige. Vi var stået op til -1 grad (30 fahrenheit) og let skyet, men som vi kørte begyndte det at klare op. Som vi kom ind i landet (retning vest/sydvest) og lidt opad faldt temperaturen til -8 grader (18 fahrenheit) mens solen stod op. Det gav et flot view over landskabet med et rigtig fint farvespil. Efter et par timers kørsel var det tid til første pause. Her var temperaturen heldigvis steget lidt igen, vi var tilbage omkring de -1 grad. Seo blev luftet og så var det ellers videre.

Landskabet var middelmådigt at køre igennem. Bakkerne var lidt større, mens ellers kunne det lige så godt have været ned igennem Jylland. Men heldigvis skinnede solen og temperaturen steg. Da vi nåede til frokost, var vi oppe på ca. 10 grader (50 fahrenheit) og vi fandt en græsplæne hvor Seo fik endnu en luftetur. Så fandt vi et par pinde og legede rundt med dem, til stor morskab for Seo. Alt i alt sad vi vel en halv time på græsplænen og slappede af og legede pind og nød solens stråler. Man kan godt mærke, at den er kraftigere herovre.

I løbet af dagen så vi også solens magt. Selvfølgelig kørte vi også syd(vest) på, men vi havde et temperaturspænd fra 18 fahrenheit ved 8-tiden om morgenen til 60 fahrenheit ved eftermiddagstid. Det er altså -7 til 16 grader….

Men Cookeville var stadig 4:30 kørsel væk, så afsted måtte vi. Vi gjorde et par korte holdt mere undervejs, blandt andet lige da vi kom ind i Tennessee, så vi kunne få et billede med velkomstskiltet. Men ellers var det bare derudaf og klokken 17.00 kørte vi ind i Cookeville. Eller, vi kørte ind på motellet ved motorvejen der løber i den sydlige del af Cookeville. Landskabet er bakket, så det eneste vi kunne se, var motellet og et par restauranter langs motorvejen.

Vi tjekkede ind hos en serviceminded gut, som spurgte om vi ikke ville have rabat, når nu vi havde booket en fuld uge. Det ville vi da gerne. Så sparede vi lige 5 dollars om dagen. Værelset var en positiv overraskelse. Rummeligt og med et ordentligt bord hvor vi kan sidde på hver vores side med en computer. Der er jo mange ting der skal undersøges online, så det er rigtig dejligt.

Efter at have slappet af på værelset en times tid og fået Seo til at “lande” hentede vi pizza fra pizzahut som vi tog med hjem på værelset og spiste. Herefter var det bare i seng.

Det var langt om længe blevet onsdag d. 6. Dagen hvor vores fly afgik til Washington. Når man skal have en hund, en transportkasse der er for stor til at være samlet inde i bilen og 4 store kufferter med, skal man bruge to biler til at transportere sig i lufthavnen. Så mine forældres bil og vores den ene, som min bror skal låne, var udset til formålet. Alt forløb planmæssigt, der var mindre trafik end forventet og vi kom frem i god tid. Her tjekkede vi ind ved SAS-service skranken – det skal man nemlig når man har hund med – og blev instrueret i lidt løst og fast. Til andre der skal rejse med hund kan nævnes:

1. Hunden kan ofte afleveres så sent som en time før afgang, så man kan være sammen med den så længe som muligt og lufte den lige inden. De anbefaler dog stadig check-in 3 timer før.
2. De foreslår isterninger i vandskålen, da de så langsomt smelter. Jeg ved ikke hvor fantastisk det er generelt, men i Seos tilfælde er det ikke en god ide. Han synes nemlig isterninger (og alt andet is) er fantastisk legetøj som knaser, kan kastes med og tygges på. Så vi gav ham bare lidt vand i vandskålen.
3. Det virker ikke til, at nogen har haft ham ude af buret overhovedet på rejsen. Vi afleverede ham 11.00 dansk tid og blev genforenet med ham ca. kl 23.00 dansk tid.
4. Seo er normalt en rolig hund, men da vi hentede ham lå han og rystede i kassen. Han reagerede kun vagt på vores stemmer, men det blev bedre i det øjeblik vi åbnede kassen og lagde en arm rundt om ham. Efter et par minutter holdt han op med at ryste. 10 min efter kom han ud af kassen og gik gennem bagageområdet på lettere skrævende ben. 30 min senere lagde han sig ned med hovedet på min hånd (i kassen igen), mens vi ventede på at Christian samlede lejebil op.

I forhold til punkt nr. 4 havde vi inden rejsen læst for og imod at give hunden noget beroligende. En stor modpost er, at de kan få kvalme af det og kaste op og da de er beroliget kan det give dem problemer og i værste fald kan de kvæles i dem. Så vi havde valgt ikke at give ham noget beroligende, da vi ikke ville tage den chance – og det også så ud til at være den generelle holdning på nettet. Til gengæld spurgte de både ved check in, ved (alm) bagage drop og ved aflevering af ham (i odd size bagage) og lød som om det var bedst, hvis han havde fået det. Så selvom det absolut ikke var rart at genforenes med en skræmt hund, er det nok desværre også det valg vi tager for ham, når han skal hjem. VI tør simpelthen ikke risikere at han kaster op. Det skal dog siges at han ikke er mærket af oplevelsen. Han ligger fx. og sover formiddagslur i transportkassen lige nu og har sovet der i nat. Og selvom man selvfølgelig godt kan mærke lidt at han er revet ud af sine vante rutiner, tager han generelt det hele rigtig pænt.

Så er rejsen begyndt. Vi har godt nok ikke bevæget os ud over landets grænser endnu, men huset er tømt, tingene er flyttet på opbevaring og der er gjort pænt rent til lejerne, som skal have nøgler i morgen. Selv er vi flyttet ind på landet (sommerhuset), med hund og al oppakning. Og det føles nu lidt som om rejsen er begyndt. Hjemmet er forladt, vi er i transit. Der er dog stadig nogle dage til d. 6, hvor flyet går. Men det er en dejlig følelse, at være på vej. Vi har pakket, vi har ordnet og bøvlet med ting, men på nær en kufferttaske som sprak, er alt herhjemme nu ordnet. Vi har stadig en masse sociale arrangementer – og et møde med en mand, som har en kuffert til salg på DBA – men forhåbentlig er alt det, som skal være bøvlet, overstået.

Så vi er nu på pause, men en meget aktiv og social en af slagsen. I går, nytårsaften, var den første dag meget længe, hvor vi ikke havde nogen arrangementer. Vi købte ind ved frokosttid sammen med en halv million andre mennesker, men ud over det, var det bare en strandtur med hundene der skulle nås, inden det blev mørkt. Det var god mad, hygge og afslapning på højt plan. Lige hvad vi trængte til.

6. januar går flyet fra København til Washington. Det er jo ikke ligefrem i nærheden af Washington, vi skal være, men mulighederne var begrænset, når man skulle have en hund med. Og det skal vi jo. Herefter var der mulighed for at tage et fly til Nashville, som ligger godt en times kørsel fra Cookeville. Men igen, vi har hund med, og en hund kræver, at der er minimum 5 timer til mellemlanding. Så det ville blive en meget lang dag og det synes vi ikke, vi kunne byde Seo. Så vi flyver til Washington, hvor vi lander 15.15. Herefter samles et lokum af en bil op – Ford Explorer eller lign – og så kører vi 10 miles hen til et motel i nærheden, hvor Seo er velkommen. Så skal der sikkert lige luftes og spises aftensmad, inden vi trætte går til køjs. Næste morgen står vi så op, når vi vågner – hvilket pga. tidsforskelle og jetlag sandsynligvis er tidligt. Og så sætter vi ellers kursen mod Cookeville. Der skal være godt 8 timers kørsel – nu må vi se hvor lang tid det tager. Motellet er booket i Cookeville til om aftenen (og en uge frem), men hvis vi ikke når det, finder vi et sted på vejen. Heldigvis er flere af de store kæder af moteller pet friendly.

Så d. 8 januar står vi forhåbentlig op i Cookeville. Planen er, at vi så skal ud at se på huse/lejligheder til leje. Det er blevet frarådet os, at booke noget på forhånd, så det er bare med at få set nogle steder, så vi hurtigt kan få lov at flytte ind. Og så må vi se hvordan verden ellers er for så starter vores eventyr for alvor.

I øvrigt, en afsluttende bemærkning til vejret. Der er blevet berettet om uvejr og oversvømmelser, som især har ramt Missouri, men også Tennessee. Det gælder dog ikke området vi skal til. Det er det vestlige Tennessee, som er ramt. De havde selvfølgelig også en god omgang blæsevejr øst for Nashville, men oversvømmelser osv. er væsentligt længere vestpå.