Great Ocean Road er en vejstrækning sydvest for Melbourne. Den er nævnt flere steder i rejseguides, så den ville vi gerne se. Den er noget længere, end vi kunne nå i denne omgang, men vi besluttede os alligevel for at se den østligste del.

Vi havde to dage til det, men skulle også køre lidt ekstra begge dage. Første dag fra vores overnatning øst for Melbourne og anden dag tilbage til nær Melbourne Lufthavn.

Første dag var d. 25. december – nærmere bestemt den største helligdag i landet. Vi var derfor lidt skeptiske omkring, hvad vi mon ville finde at spise i løbet af dagen. Vi fandt da noget, selvom det var lidt utraditionelt for 1. juledag: morgenmad på McDonalds, en kødtærte fra tanken til frokost (som faktisk var forbløffende god), og toast med ost og skinke indkøbt i supermarkedet og tilberedt af os selv på værelset til aftensmad.

Men ellers gik det jo som sagt derudaf med en forventning om at køre langs kysten og se et område. Men det blev lidt anderledes. Der var masser af trafik. Altså kø med stop og kørsel ned til 5-10 km/t trafik. Og selvom det ikke var så langsomt det meste af tiden, så kørte vi i kø eller meget tæt kørsel hele dagen. Det viste sig nemlig, at australierne med ikke-europæisk baggrund udnytter helligdagene til at tage på stranden – i stor stil. Så dagens oplevelser blev mest af mennesker, feriestemning og strandparker. Og selvom det aldrig er fedt at holde i kø, så var det faktisk sjovt at opleve. Og vi fik da også set et par fine strande undervejs.

Aftenen tilbragte vi på noget som mest mindede om et guesthouse i Asien. Det havde en lille veranda med to stole og en masse planter omkring, som vi indtog aftensmad og morgenmad på. Super hyggeligt indtil myggene fik samme idé. Det var faktisk sigende for stedet: i princippet super hyggeligt, men i praksis ”kun” fint nok (sengen var f.eks. også for kort). Stedet gav os til gengæld en omvej ind gennem den lokale regnskov, som var rigtig flot. Så bonus for det.

Anden dag var noget anderledes. Maden blev stadig noget tilfældig pga. lukkede spisesteder, men køreturen var flot. Der var meget færre biler og vi var nu nået ud til de mere ”naturlige” udsigter. Så den stod på klipper og bugter. Vejret var blevet lidt mere snusket (regnvejr og lidt gråt), men da vi havde regntøj med og lyset til billederne ikke blev ødelagt, passede det på en eller anden måde godt til stedet.

Efter således at have oplevet området fra to meget forskellige vinkler gik turen mod første skridt på hjemturen: Melbourne.

Læg mærke til fluerne på Lises regnjakke. Det var ikke alle steder, der var så mange, men på den anden side var det heller ikke enestående.