Månedsarkiv: maj 2016

IMG_20160528_080933

Dag 18: Kodachrome State Park

Vi overnattede samme sted som i går nat, dvs. 10 min fra Bryce Canyon og en halv times tid fra Kodachrome State Park. Vi stod vanen tro op ca. 5.15, gjorde os klar og tog af sted. Kodachrome er – som statsparker er flest – ikke voldsomt stor. Men den skulle være scenisk.

Vi havde på forhånd udvalgt to vandrestier, vi ville gå og en, som vi måske ville tage, hvis vi havde lysten til den tid. Den første gik langs bunden af et par mindre canyons og var på ca. 1½ mile. Den tog vi Seo med ud på. Han trækker fortsat, men den historie er jo efterhånden kendt stof.

IMG_20160528_075332

Den næste sti lod vi ham blive hjemme. Den var ligeledes et par mile, men gik lidt mere til vejrs, så vi kunne se parken oppefra. Begge trails var flotte. Ikke spektakulære men flotte på sådan en mere stille-og-rolig-dag-med-flot-udsigt måde. På begge stier nåede vi fordelen ved at stå tidligt op: man har det for sig selv og der er helt stille bortset fra naturens lyde (og hvad man nu selv frembringer – eller ens pustende hund frembringer… J )

IMG_20160528_075435

På vejen ud af parken lånte vi (for 5$) deres dump station, så vi kunne få tømt ud for de sidste 4 dage. Helt perfekt måde at spare på campingudgifterne uden at det går ud over komforten.

Planen for i morgen var at se Great Basin National Park et godt stykke vestpå. Så efter gårsdagens alt for lange overvejelser omkring rute havde vi valgt at køre til Cedar City, hvor der både var en Walmart og et vaskeri. Så det gjorde vi.

Ved ankomst var vi begge ved at være noget trætte, men begge dele fungerede heldigvis upåklageligt. Vi handlede ind og fik vekslet penge i Walmart. Det med at veksle penge er ikke en selvfølge, så det var fedt, at det bare gik nemt. Vi fandt også vaskeriet nemt, og det fungerede, som sådan ét skal.

Vi savnede lidt en pizza, så vi fandt den lokale Domino’s hvor vi bestilte til to dage (dag to ligger nu i fryseren). Det var rigtig god pizza. Efter maden ville vi opdatere ruten de næste dage – hvad vi gjorde – og heldigvis kontrollerede Lise også forholdene i Great Basin, som jo var morgendagens mål. Og jeg skriver med vilje ”var”. For der stod, at man skulle planlægge med hård vinter og have det nødvendige udstyr med på alle de interessante stier, fordi parken ligger højt. Og det var ikke lige det, vi er forberedt på.

Så vi valgte at droppe Great Basin og i stedet sætte kursen mod næste punkt på ruten: Goblin Valley State Park. Men først vil vi tage en hviledag på vejen.

13254626_10154150363833830_1535891398110155793_n

Dag 17: Bryce Canyon

Det et en god dag at skrive blogindlæg på i dag (ikke dag 16). Vi har fundet en rolig campingplads med et bord udenfor. Solen skinner, der er skygge fra et træ og en passende brise. Så her efter frokosten kan vi sidde udenfor med computerne. Vi har endda strøm uden at skulle høre på RV’ens generator.

Men altså: Bryce. Lise havde fundet en god overnatningsplads kun få miles fra parken. Vi havde sat vækkeuret til 5.45, så vi kom i gang i god tid, men alligevel lige kunne sove lidt længere. Vi havde ikke rigtigt fundet ud af, hvilke stier, vi ville tage og vi overvejede også, om vi skulle tage parken til hest. Det havde Lise nemlig set, at man kunne. Det var også en oplagt måde at hvile benene lidt på efter mange dage med vandreture. Eller rettere – bruge dem på en anden måde.

Så da ridefirmaet åbnede kl. 7 ringede vi og spurgte om de havde plads. De kunne tilbyde en stand by plads, hvis vi kunne være der indenfor 15 min. Så fik vi travlt. Det lykkedes næsten at nå frem efter 15 min, og det lykkedes at få en plads – og en hest.

Så 7.50 var vi til hest og 8.00 var vi på vej ned i kløften på hesteryg. Tingene går hurtigt af og til J Bryce Canyon er og bliver bare et fantastisk sted. Det gælder også til hest. Og selvom jeg må indrømme, det er lidt skræmmende at kigge ned af og til når man ikke selv kan styre hvor hovene sættes, så er det bare nemmere at komme op og ned af skråningerne, når man bliver båret.

Turen tog tre timer, og hestene var rigtig fine. Min var en lidt ældre én, som var meget lydhør for de signaler, jeg gav den (gå til højre, venstre, sæt farten op osv.). Den var også god til at gå i den rigtige afstand til den foran. Lise fik lederhesten. Den var mere temperamentsfuld og forsøgte at nappe min hest, da den syntes den gik for langsomt. Men det fik Lise hurtigt bugt med. Efter meget kort tid blev de to fine venner og blev enige om, at det var helt ok, at Lise bestemte afstand til hesten foran samt hvilken side at stien, den skulle gå på. Det satte hende bagved Lise stor pris på, for hun var hverken helt tryg ved højder eller ved heste. Og da hendes hest fulgte Lises, var hun glad for at den gik på indersiden af stien.

Efter de tre timer med flotte udsigter, fine stier, snak med de andre på turen og jokes fra guiden tog vi frokost og en middagslur. Det er en anden fordel ved en RV: man kan nemmere tage sig en middagslur. Det passer i øvrigt fint med, at vores dage typisk er opdelt i en formiddagsaktivitet og en eftermiddagsaktivitet.

Eftermiddagen brugte vi på at gå tur med Seo ved vores overnatningssted. Der var en øde mark, hvor han kunne gå fri. Så der løb vi, legede vi, han tyggede pind og vi gik. Herligt.

IMG_20160528_063722 IMG_20160528_064100 IMG_20160528_064310

Vi var generelt ved at være lidt trætte, så vi ville gerne snart have en hviledag. Det passede desværre bare ret skidt med vores planer om at tage til Great Basin om to dage. For der er ikke så mange gode campingpladser i det område. Vi skulle også gerne snart handle ind og vaske tøj. Så det brugte vi lang tid på at prøve at finde en god løsning på – alt for lang tid, hvilket er trættende. Da vi simpelthen bare ikke gad mere, valgte vi at køre til Cedar City. Det var en omvej og krævede at vi overnattede på Walmarts parkeringsplads (hvilket i øvrigt ikke er noget problem), men nogle gange må man bare tage en beslutning, selvom den ikke er optimal.

Fedt at se Bryce igen – det er altså bare den flotteste nationalpark.

IMG_20160526_112717

Dag 16: Coral Pink Sand Dunes National Monument

Utah. The Elevated State (den høje stat). En af vores yndlingsstater på grund af dens flotte, røde klipper. Første attraktion var Coral Pink Sand Dunes National Monument. Nu havde vi set “normalt” gult sand, hvidt sand, og sort sand. Så måtte vi da også se pink sand.

På vej ud af Grand Canyon området fik vi endnu en overraskelse: sne. Altså ikke den, som ligger på jorden i de højere luftlag og som ikke er smeltet endnu. Men den slags, som falder ned fra himlen – men heldigvis ikke i mængder, som lagde sig. Det blev hurtigt solskinsvejr igen. Men det mindede os lige om effekten ved at opholde sig på høje områder.

IMG_20160526_083002

Undervejs til Pink Sand Dunes begyndte vejret at se lidt mørkt og truende ud. Det gjorde det stadig, da vi nåede frem. Men vi tænkte, at det nok var bedst at komme ud at se på sagerne, inden vejret blev dårligt. Så vi skyndte os ud i klitterne. I øvrigt ikke af pink sand, men af orange sand. Jeg ved ikke hvor de har fået det der med pink fra. Måske i solopgang eller solnedgang…?

Hvorom alting er ombestemte vi os rimelig hurtigt, da det begyndte at blæse en del. Så vi skyndte os tilbage til RV’en og erklærede frokost. Der kom lidt regn og noget blæst, men ikke rigtig meget. På den anden side var det heller ikke klaret op, da frokosten var færdig. Så vi udnyttede, at vi var i RV og havde hele ”huset” med. Så vi fandt en bog frem og erklærede pause mens vejret blev bedre.

Efter en times tid blev det ok, og vi begav os igen ud i klitterne. Igen en typisk statsparkfølelse: det er flot uden at være super spektakulært. Seo nød dog at kunne løbe fri, da der ikke var andre mennesker indenfor en kilometers radius. Altså indtil vi kom op på toppen af en klit, hvor blæsten smed masser af sand i hovedet på ham. Det kom han sig dog hurtigt over, da vi havde kaldt ham væk og havde fjernet sandet fra hans øjne igen.

IMG_20160526_113539 IMG_20160526_113000

Efter at have gået en god tur i klitterne satte vi kursen mod Bryce, hvor Lise havde fundet et fint sted at campere gratis.

IMG_20160527_203435

IMG_20160525_152426

Dag 15: Grand Canyon

Bliver vi ikke snart trætte af den kløft, kunne man spørge sig selv. Og svaret er nej. Den er bare stor og imponerende, og der er masser af vinkler og steder at udforske. Vi har også allerede idéer til, hvad der skal ses, hvis vi en dag kommer igen.

I denne omgang havde vi valgt nordsiden (i modsætning til de andre gange, hvor vi er kommet sydfra). Nordsiden skulle være mindre befærdet, hvilket også er korrekt. Desuden er den højere oppe, hvilket gør den koldere, gør stien til bunden længere og giver flere og bredere sidekløfter fordi der er mere vand og det har mere fart på.

Vi besluttede os for dels at se så mange udsigtspunkter som muligt og dels at gå lidt ned af North Kaibab Trail – bare for at kunne sige til os selv, at vi har været der. Det er den sti, som fører ned i bunden til Phantom Ranch – den ranch vi besøgte i forårsferien kommende fra sydsiden. Den er flot med en pæn udsigt, men man går inde i en sidekløft, så man får ikke den storslåede fornemmelse, man ellers gør fra syd. Til gengæld er den stejl.

IMG_20160525_073227 IMG_20160525_083733

Læg mærke til broen på ovenstående billede (over kløften i “skovområdet”). Den er en del af stien. Så langt gik vi dog slet ikke. Vi nøjedes med ca. 2 mil og 450 højdemeter.

Vel oppe fra North Kaibab stien gik vi i gang med udsigtspunkter. Og her kan nordsiden altså virkeligt noget. Vi besøgte en håndfuld, som alle gik fra storslåede til meget storslåede. Her var der virkelig panorama for alle pengene. Så da vi tog ud af parken ved 15-16 tiden var vi helt mættet af indtryk.

IMG_20160525_144829

På vejen ud fik vi så alligevel en ekstra bonus: bisoner på vejen. Der var et skilt med præcis den besked og vi nåede lige at tænke ”helt sikkert…”, men så var der en bisonflok med kalve og det hele 30 m længere fremme.

Om aftenen overnattede vi i nationalskoven lige udenfor Grand Canyon National Park. Ud over en fin plads, som var stille trods en del campister, var der også mulighed for at gå løs med Seo på en nærtliggende eng. Fedt bare at kunne lege med bold, tumle og gå uden snor.

IMG_20160525_163516

IMG_20160524_111327

Dag 14: Horseshoe Bend

Det er regnvejr. Altså ikke dag 14, men lige nu mens jeg skriver indlægget. Lise ligger i sengen og læser. Vi er ved Coral Pink Sand Dunes og har lige spist frokost. Det er altså en herlig ting ved at rejse i RV: Vejret er ikke med os i dag, men vi kan komfortabelt vente på, at det bliver tørvejr igen.

Nå, men tilbage til dag 14. Dagens plan var at se Horseshoe Bend. Det er en bugtning af Coloradofloden, som er speciel scenisk. Den er også nemt at komme til – man parkerer 50 m fra hovedvejen (som vi alligevel skulle køre af) og går yderligere 5-800 m. Så uden at erklære dagen total afslapningsdag, var det tæt på.

Så vi stod sent op (ca. kl. 7) og gjorde os klar i ro og mag. Derefter tog vi ned på den morgenmadsrestaurant i byen, som fik de absolut bedste anmeldelser. Her fik vi pandekager med røræg og bacon ved siden af. Super hyggeligt med variation fra mysli i RV’en. Maden var meget gennemsnitlig på den helt ok måde.

Derefter tog vi til Horseshoe Bend. Her tullede vi lidt rundt og fik taget nogle billeder. De helt sublime vinkler måtte vi opgive, da udsigten var på en klippe, hvor kanten var et fald på flere hundrede meter uden rækværk. Så den holdt vi en sund afstand til.

Herefter gik ruten videre mod Grand Canyons nordside. Den skulle være mindre trafikeret og se anderledes ud end sydsiden. Vejen dertil var i hvert fald flot. Der er massevis af plateauer, klipper og kløfter i mange farver. Vi kom også over en bro over Coloradofloden, som er bygget lige ved siden af en ældre bro, fordi den ældre er for smal til lastbiler, som krydser hinanden. Den ældre bro er så lavet om til fodgængerbro. Så der skulle vi selvfølgelig lige ud og se udsigten.

Vi overnattede i skoven udenfor Grand Canyon Nationalparken. Det var efterhånden helt hjemligt at køre gennem landskabet med grantræer og enge.

IMG_20160523_084733

Dag 13: Sedona (Bell Rock) og Sunset Crater National Monument

Dagen startede som vanligt tidligt. Det er jo dejlig let at pakke sammen når man dry camper. Desuden havde vi besluttet at tage Seo med på vores hike i dag. Det var nemlig kun 7 km i nogenlunde fladt terræn og vi ville gerne teste om det kun var den første halve times tid han ville trække, eller hele turen. Så der skulle heller ikke gås morgentur før vi tog afsted.

Da der heller ikke var langt til trailheadet, var vi fremme 6.40. Der var også et par andre morgenfriske som sædvanlig, men ellers var der generelt dejligt roligt og let at få parkering. Selve turen var ganske fin. Det viste sig at turen både gik rundt om Bell Rock som havde form som en klokke, der stod på jorden, og Courthouse Rock som var stor, stejl og firkantet.

Ca. halvvejs rundt om tog vi, som vi ofte gør, en lille pause og en muslibar. Seo fik ikke nogen muslibar men blev til gengældt tilbudt vand, som han gladelig drak (en halv liter…). Herefter gik turen videre og lige pludselig kunne vi høre panfløjte (eller lignende) musik. Det viste sig at være en gut som sad oppe på en klippe og spillede. Det var rigtig hyggeligt og fint. Resten af turen var stille og rolig og vi var tilbage ved RV’en efter godt 2 timer.

IMG_20160523_084757

Seo havde selvfølgelig trukket hele vejen. Det er altså bare ærgerligt at vi ikke kan få ham til at lade være. Det kunne ellers være hyggeligt også at have ham med på nogle af de længere hikes, men man orker det jo ikke. Så vi har accepteret at han kun kommer med på maks. 2 timers ture.

Herefter satte vi kursen mod motorvejen nordpå. Vi skulle forbi Sunset Crater National Monument som ligger lidt nord for Flagstaff. Det er et område hvor der for 900 år siden har været vulkansk aktivitet. Der er nu store sorte bakker og områder med stivnet lava. Det var meget sjovt at se og vi gik en tur rundt i området på ca. halvanden km (næst længste tur der var…). Vi spiste også frokost her, før vi satte kursen mod Page hvor vi regnede med at overnatte.

IMG_0882

Vi har før været i Page, på vores første tur rundt i USA. Dengang var det et ret så dyrt bekendtskab. Page ligger omkring 2 timers kørsel øst/nord fra Grand Canyons sydside når man kører ud af den østlige indgang. Det gør man typisk, når man har set solnedgang fra deres watchtower. Dengang troede vi, at vi kunne overnatte i en by kort efter nationalparken, men det viste sig bare at være et par butikker. Det var mørkt og det tordnede og trætte nåede vi frem til Page. Dengang havde vi jo ikke internet, så vi ringede altid til 2-3 steder, for at lure prisniveauet i byen og valgte så et af dem. Den første (en af de sædvanlige kæder) ville have 120 dollars (vi plejede at give 60-70). Vi prøvede en mere, med samme resultat. Undrende ringede vi til en tredje. Også 120 dollars, så vi endte med turens dyreste overnatning i Page.

Page ligger nemlig godt. Byen ligger på kanten af Lake Powell, som er dannet af en dæmning i Coloradofloden. Dengang dæmningen blev bygget tog det adskillige år, før søen var fyldt og der er så mange sidekløfter, at kanten rundt om er længere en USA’s kystlinje ud til Stilllehavet. Nok derfor det er så dyrt at bo i Page, og så kombineret med højsæsonen.

Men denne gang havde vi rent faktisk planlagt at bo i Page. Det var på tide at finde en campingplads så vi kunne få henholdsvis fyldt og tømt diverse tanke og der lå en til små 30 dollars i Page. Det passede perfekt med vores rute. Og så fik vi også rent faktisk set køreturen dertil. Den er nemlig flot. På den ene side er der græsland/slette og på den anden løber en klippemur i nogle 100 meters højde et stykke inde. Klipperne er flotte i røde/gule nuancer og så er der nogle steder blandet grå og nærmest bordeaux ind. Vi nød turen.

Campingpladsen viste sig også at være rigtig fin. Vi nød et par timer i skyggen og grillede pølser til aftensmad. Seo var meget optaget af de andre hunde på campingpladsen men han fik desværre ikke hilst på nogen. Temperaturen var dejlig og vi nød aftenen.

IMG_0858

Dag 12: Sedona og West Fork Trail

I dag ville vi se det mest ”berømte” trail med de bedste bedømmelser i Sedona området: West Fork Trail. Vi havde læst, at parkeringspladsen først åbnede ca. kl. 8, så vi var der ca. 20 min før. Der var heldigvis plads til at 2-3 biler kunne holde udenfor og vente på, den åbnede. Det gjorde den så 5 min senere.

Selve vandrestien var 3,1 mile frem og det samme tilbage. Den gik langs floden/åen i bunden af en kløft, hvilket også betød, at man skulle krydse den 13 gange hver vej ved at gå fra trædesten til trædesten. Man skulle lige se sig for, men ellers var det nemt nok. I værste fald risikerede man også kun våde tæer, men alligevel.

Ruten var meget frodig med masser af træer og blomster, det føromtalte vandløb og en ”normal” luftfugtighed. Det var flot og hyggeligt, men ikke så spektakulært. Vi gætter på, at det er så populært, fordi det ikke ligger så langt fra ørkenen og folk derfor sætter stor pris på alt det grønne – og skyggen ikke mindst. Men absolut stadig en fin tur.

IMG_0848

IMG_0856

Da vi kom tilbage til parkeringspladsen, blev vi glade for, at vi var kommet tidligt. Folk holdt i kø ud på vejen for at vente på ledige parkeringspladser. Og det gik langsomt. Vi spiste en omgang frokost og så tog vi en tur mere ca. 1,5 mil frem og tilbage med Seo. Dels for at gå hans daglige tur og dels for at teste ham på trails. Han trak som forventet, men det gik faktisk ok. Men nu var der heller ikke de store stigninger eller fald, som skulle forceres.

Da vi var færdige med trailet, tog vi til en Starbucks i byen. Dels ville vi gerne kunne slappe lidt af uden at skulle sidde i RV’en (igen). Dels var det rart at kunne være ude og at have netværksdækning lidt. Det med at være ude kan være lidt en udfordring i RV’en fordi det blæser meget og hver dag. Så er det ikke så fedt at sidde uden læ med en mindre støvstorm i hovedet.

Servicen i Starbucks var sløv, de glemte halvdelen af ordren (på 2 drinks…) og deres smoothie smagte nærmest ikke af noget. Så ikke mange point der. Men det var rart at sidde og slappe af i læ og sol/skygge efter eget valg. Det har vi lidt brug for, når vi har været aktive otte timers tid med nye indtryk.

Bagefter havde vi lyst til pizza, så vi fandt et lokalt pizzaria. Det var en hel basal pizzabar, som serverede en god og smagfuld pizza.

Efter at have indtaget den, kørte vi til overnatningsstedet. Vi ville prøve et andet end det, vi kom fra, med håbet om, at der var mere læ. Det var der ikke.

IMG_20160521_100247

Dag 11: Sedona (Brins Mesa)

Vi vågnede tidligt. Faktisk første gang omkring ved 4-tiden da et ordentligt vindstød tog i RV’en. Men så vendte vi os om og sov lige en time mere. Vi står nemlig op mellem 5 og 5.30 i øjeblikket for at få max ud af morgenerne. Først en lille morgentur med Seo ad samme sti som i går (dog ikke lige så langt) før vi kørte ind til centrum af Sedona. Oppe ad en lille sidegade skulle vi ca. 500 m af en grusvej, og så var vi ved en parkeringsplads hvorfra der gik stier ud og op i højlandet. Turen vi havde valgt var ca. 8 km med 250 højdemeter. Fordi vi går hver dag – og gerne både en vandretur og en tur med Seo, prøver vi at holde vandreturene på 7 til 10 km. Så det var jo perfekt.

Turen startede gennem et skovagtigt nåletræsområde. Jorden i Sedona er helt rød, så der var rødt og grønt overalt. Stien begyndte snart at gå lidt opad og efter ca. 1,5 km kom vi op på et udsigtspunkt hvor man kunne se ned over Sedona, op til begge sider med bjerge og bagud til en flot dal med endnu flere bjerge i baggrunden. Turen gik videre hen over dalen før den svingede tilbage og rundt om det ene bjerg og retur til parkeringspladsen. Det var en super flot tur. Det tog lidt længere tid end vi havde regnet med, simpelthen fordi vi stoppede for at tage billeder hele tiden.

IMG_20160521_082024

Da vi var startet på turen 7.30 var der også dejligt roligt i forhold til mennesker. Først mod slutningen af turen begyndte der at være en del folk på trailet. Det er altså dejligt at have det roligt og for sig selv (som regel møder man dog et par andre morgenfriske par). Vi er i hvert fald fans af at sove tæt på det sted vi skal ud at se og så komme tidligt op, så vores tur kan starte inden 8.

Vel retur til RV’en fik vi en bid frokost før vi satte kursen mod Sedonas hundepark. Her var det tid for Seo at komme ud. Hundparken viste sig at være en støvet plads med et område bagved på størrelse med to-tre parcelhushaver som var gradueret i niveau og med buske og træer. Vi sad først lidt ved pladsen hvor han legede med nogle andre hunde og så slentrede vi ud i området bagved. Derefter var det retur til pladsen og lege lidt mere med en anden hund. Det havde da givet en times tid.

Herefter kørte vi til en anden dry camping plads hvor vi håbede der var lidt mere læ. Vinden havde nemlig blæst op igen og det blæste faktisk mere end i går. Det var ca. 500 m inde af en grusvej, hvor der var et område med grus og buske. Der var allerede to telte, en campingvogn og en anden RV, men vi fandt også en plads og slog os ned. Desværre med alt for meget blæst til at vi kunne være ude. Det er lidt irriterende, når det nu ellers er godt vejr.

Senere gik vi en tur længere ned af grusvejen med Seo. Jeg havde nemlig læst at der skulle være flere områder længere nede. Så vi ville lige tjekke om de var mere i læ og give Seo lidt mere motion. Udsigten var flottere, men da der ikke var mere læ, besluttede vi at blive holdende hvor vi var. Det lokkede nemlig ikke at skulle længere ind af grusvejen.

Aftensmaden blev igen lavet indenfor og hen på aftenen tog vinden lidt af så vindstødene i det mindste ikke ruskede så meget i RV’en. Der var en overgang hvor jeg følte mig helt søsyg… Heldigvis skal det blæse lidt mindre i morgen, så det håber vi viser sig at være rigtigt.

IMG_20160520_085526

Dag 10: Saguaro National Park

I dag skulle vi så videre igen. Først skulle vi besøge Saguaro National Park som er en kaktus-park. Det var ikke en videre RV-venlig park, da alle trails lå oppe af en grusvej. Nu har vi jo haft et par nærmere bekendtskabe med grusveje og tager dem gerne, hvis de altså er korte. Men det her var et ensrettet loop på over 5 miles. Så vi besluttede at stille RV’en ved at indhak der skulle ligge et par 100m før grusvejen begyndte og så gå op af den hvor trailet skulle starte ca. 500 m oppe. Det lød som en god plan.
Desværre viste det sig at kortet ikke helt passede til målestok. Så der var i alt 2,5 km op til starten af trailet. Og så viste det sig ikke at være omkring 5 km (som vi havde sjusset os frem til) men 9 km. Vi var hurtigt enige om at vi ikke skulle ud på en tur på 14 km (2,5 km hver vej + de 9 km), men vi kunne da i hvert fald gå lidt ud af trailet og så vende om. Så det gjorde vi.
Saguaro er i en ørken, så selv klokken 7.30 om morgenen da vi ankom, var der allerede 25 grader. Solen varmede også godt. Og så var der små sorte fluer, som omringede en så snart man stod stille (eller gik langsomt). Så der var desværre ikke meget fred til at tage billeder. Da vi havde gået omkring 20 min ud af trailet besluttede vi derfor at vende om. Vi følte også lidt at vi havde set en kaktus nu…
Så vi vandrede tilbage til bilen hvor Seo havde taget en formiddagslur. Nu var planen en tur i Walmart for at købe ind og derefter at sætte kursen mod Sedona, som lå ca. 3 timers kørsel nordpå. Som I kan læse jer til handler vi ind i Walmart ca. hver 3-4 dage. Det passer med hvad vi kan overskue af måltider/plads i køleskabet og fungerer rigtig fint. Det gør også at vores madbudget er på niveau med derhjemme (eller faktisk lidt lavere, da vi ikke går på restaurant fra RV’en).
Da der var godt fyldt op i køleskabet blev kursen sat mod nord. Jeg havde fundet et sted at dry campe lidt syd for Sedona, nogle km fra motorvejen og ind ad en lille sidevej. Det viste sig at være et fint sted, dog blæste det en del. Vi ankom ved 15-tiden og ville have siddet udenfor og nydt vejret osv., men det satte blæsten en stopper for. Så vi trak indendørs og sad i stedet med åbne vinduer. Vi afstod også fra at grille, så der blev lavet mad indenfor.
Seo skulle dog selvfølgelig ud en tur. Sedona ligger i ca. 1300m højde og er derfor lidt køligere end området omkring Tucson. Vi fandt en sti lige på den anden side af vejen og gik ud af den. Området var sådan halvt ørken, halvt busk/græs. Så der var lidt kaktusser man skal passe på (altså styre Seo udenom), men ikke så mange som der havde været sydpå. I øvrigt havde vi snakket kort med en hundeejer nede ved Tucson som havde bemærket ”når de først har ramt en kaktus en gang, lærer de det”. Det er altså ikke tilfældet for Seo. Han har både haft dem i poterne, lige omkring munden under snuden og i benene. Men han krammer dem måske lidt mindre end tidligere…
IMG_20160520_154042
Vi brugte aftenen på at tjekke de trails vi havde fundet i Sedona: hvilke ville vi ud på? Vi havde besluttet at blive i området i 3 dage, da det er et rigtig flot område med masser af vandremuligheder. Vi besluttede os for et der gik op i højlandet med flot udsigt, et i en kløft og en rundt om en stor rød klippe (dem er der mange af!) som hedder Bell Rock. Så var planen lagt og vi krøb til køjs i en RV der gyngede let i vinden.
IMG_20160519_182816

Dag 9: Slappedag

Den oprindelige plan var egentlig at se Saguaro National Park i dag, men da vi sad og kiggede campingpladser og rute i går aftes, gad vi ikke rigtig mere. Så vi besluttede at tage os en slapperdag på en nærliggende campingplads med wifi og vaskemaskiner.

Som besluttet, så gjort. Vi kørte 2 miles fra vores overnatningssted og checkede ind på campingpladsen. Der var en del RV’er, men ikke rigtig nogen mennesker. Heller ikke på kontoret. Det er ikke unormalt, så man kan checke ind selv. Men på den her plads havde vi nu regnet med bemanding – især fordi det var, hvad der stod på skiltene.

Men altså, bortset fra at minigolfbanen havde kendt meget bedre dage, var pladsen pæn og indrettet lidt hyggeligt. Så vi hookede op og skulle vaske. Men så kom dagens første udfordring: de tog kun 25-cent mønter. Og vi skulle bruge 39. Vi havde 0. Ok, tænkte vi: vi veksler, når de åbner kontoret kl. 10. Kl. 12 havde de ikke åbnet. Så vi tænkte at tage i Walmart og handle og veksle, hvis de ikke havde åbent kl. 16. Der var 20 min hver vej og ville kræve vi hookede RV’en af og på igen. Så vi ville helst slippe. Heldigvis kom der nye gæster i form af et ægtepar, som havde en rulle med 40 25-cent mønter, vi kunne købe. Yay!

Undervejs opdagede vi dagens anden udfordring: wifi netværket var ubrugeligt. Vi kunne sagtens koble os på, men der var i praksis ingen båndbredde (det tog minutter at åbne Google). Det løste vi ved at bruge vores datalinje på telefonerne i stedet.

Efter således at have overkommet nærmest uoverstigelige problemer i løbet af dagen ( J ), fik vi læst, hygget i skyggen udenfor RV’en, planlagt de næste par dage og generelt bare slappet af. Fin dag.

Aftenturen for Seo skulle have været på et trail bag campingpladsen. Der var desværre for mange kaktusser til vores nysgerrige hund, men flot var det ellers.

IMG_20160519_192550