img_20161224_131022

Phillip Island

På vores ønskeseddel til Australien hjemmefra var bl.a. at se koalaer og kænguruer. Så da vi læste, at der er et koalareservat på Philllip Island og at vi også kunne se pingviner gå i land ved solnedgang efter deres daglige fisketur, var den en oplagt destination. Så vi bestilte billetter til begge dele et par dage i forvejen. Det blev vi glade for, hvad pingvinerne angik.

Koalareservatet åbnede kl. 10 og det næste, vi gerne ville, var som nævnt pingviner ved solnedgang. Så vi havde ikke travlt med at komme op. Så vi gav os god tid om morgenen og kørte derefter de ca. to timer til øen.

Her startede vi med koalaerne. Tidligere har der været mange koalaer på Phillip Island, men primært pga. Syfilis faldt bestanden voldsomt. De lavede derfor et område, hvor de kunne have ca. 40 koalaer i noget nær naturlige omgivelser. Området var vel ca. 0,5 gange 1 km og havde p.t. ca. 25 koalaer. Der var enkelte stier og to boardwalks. På boardwalks’ne var der skilte med information om koalaer – og om den specifikke koala, som var ud for skiltet. For det viste sig nemlig at selv om de har et stort område at være på, så bruger de ca. 20 timer af deres dag – hver dag – på at sidde og sove det samme sted i det samme træ. Da vi fandt ud af det, var de meget nemmere at finde. Indtil da havde det været ret svært. Det lykkedes os at finde alle de skiltede koalaer – og ingen af de uskiltede.

Efter reservatet havde vi god tid indtil pingvinerne. Så vi tog en tur til bageren og fik kage og milkshake. Milkshaken var god, og kagen var lidt på den kedelige side. Derefter gik vi på stranden. Det var lidt svært at slappe helt af, dels fordi der (som alle andre steder) var mange fluer, og dels fordi vi havde en stor, larmende familie tæt på (og vi ville ikke flytte ud af den begrænsede skygge).

Vi besluttede derfor at køre ud til Pyramid Rock. Den er i sig selv ikke så spændende, men der er en flot kyststrækning, som vi gik langs. Her så vi også vilde wallabies (de ligner kænguruer, men hovedformen er lidt anderledes). Herlig tur.

img_20161224_171300

Om aftenen tog vi så ud til pingvinerne. De foreslog at komme mindst en time før. Vi var der ca. 1 time, 40 min før, men allerede der mindede det lidt om en festival. Masser af mennesker og masser af biler. Vi blev på meget professionel og organiseret vis anvist siddepladser ved stranden. Man sad meget tæt på hårde sten, men udsigten var flot. Der ventede vi så på solnedgang. Og næsten på klokkeslættet kom den første pingvin i land. Og så løb den ud igen. Og kom i land. Det gjorde de mange gange. Rangeren fortalte, at det er fordi stranden er det farligste sted for dem, da de ikke er camoufleret for rovdyr og ikke kan løbe hurtigt, Så de bliver nervøse og løber ud i vandet igen. På mig lyder det ikke særligt sikkert sådan et løbe frem og tilbage. Men det gør de altså. Og de ser ret søde ud, mens de gør det. Også når de står og spejder ud over stranden på en måde, som får dem til at se utroligt nærsynede ud.

Vi skulle gå lidt tidligere, fordi vi skulle nå at checke ind på vores motel, inden de lukkede. Men det viste sig at være helt ok. Så fik vi nemlig også set, hvordan pingvinerne rendte rundt ved deres huler og på stierne længere oppe i klitterne. Der var godt nok gang i den med råbende pingviner, løbende pingviner og pingvinpar, som bare stod og gloede. Super sjovt at se. Man måtte desværre ikke tage billeder, da pingvinerne ikke kan lide blitz og folk ikke kan finde ud af at slå dem fra.

Bagefter måtte vi så skynde os til motellet, hvor vi da også ankom 5-6 min. før oplyst lukketid. Den oplysning var så forkert, da de lukkede to timer før. Men så kunne vi ringe til dem og (efter tre forsøg) få at vide, at et værelse stod ulåst til os. Så det lykkedes alligevel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *