Kategoriarkiv: Seo

img_20160911_122337

Som tiden dog flyver

…når man er i godt selskab. Og studierne er begyndt igen. Og man helst vil have tid til at være i godt selskab.

Vi har haft besøg af Lises kollegaer en uges tid, hvilket var super hyggeligt. Vanen tro fik vi set en masse. Vi fik også besøget et godt udvalg af de lokale restauranter, bl.a. blev Cracker Barrel besøgt to gange. Jeg erindrer ikke, om jeg har nævnt den før? Men i hvert fald serverer den god morgenmad med rigtig gode pandekager.

Vel nok den sjoveste/mest interessante oplevelse var en NFL kamp (National Football League – den mest professionelle liga for amerikansk fodbold). Titans – Tennessees hold – spillede mod Vikings i Nashville. Lise og jeg anede intet om amerikansk fodbold, men Kasper har spillet det i seks år og gav en grundig introduktion til spillet dagen inden. Så det var sjovt at opleve stadion, kampen og stemningen. Og så var det faktisk sjovt at se selve spillet. Altså det var ikke bare interessant at have oplevet en sådan kamp – selve kampen var også interessant. Desværre tabte vi, men Titans er nu engang heller ikke et specielt godt hold.

img_20160911_120121 dsc_0424-2

En anden dag tog vi til Tennessee state faire. Det er en årlig begivenhed, som vi havde fået anbefalet. Der skulle være noget dyrskue og underholdning. Det var der også, men ikke særlig meget af noget af det. Så det var lidt sløjt. Vi skulle bl.a. have set griseløb, men de havde misforstået programmet, så det blev ikke til noget. Til gengæld så vi nogle vanvittigt store vandmeloner og græskar. Hvordan er det lige, man dyrker et 600 kg græskar? 600 kg!!

dsc_0416-2 img_20160910_115750 dsc_0415-2 dsc_0413-2 img_20160910_112300

Da vi var på vej hjem fra faire, opdagede vi, at der også var en Nascar bane (racerløb med “halvnormale” biler med latterligt store og larmende motorer). Der var biler og folk ved banen, så vi undersøgte nærmere. Det viste sig, at der skulle være løb tre timer senere og lidt opvarmning inden. Så det satte vi os til at se. Opvarmningen var i første omgang de “rigtige” biler. Derefter kom nogle små, søde nogen, som måske var veteranmodeller? De kørte nu også hurtigt og larmede helt latterligt. Endeligt kom der en runde med amatørbiler. Da selve løbet skulle gå i gang, nåede vi at se 1 omgang. Så blev det regnvejr. Derefter gik der halvanden time med regn og med forsøg på at tørre banen. Og så måtte vi hjemad. Vi havde en hund, som ventede på os. Ikke så fed timing. Men vi fik da set nogle biler.

dsc_0421-2

Et tilbagevendende tema for os er vandring. Så vi tog Christian og Kasper med ud på 9 miles (14 km) til Virgin Falls. Det var en rigtig hyggelig tur. Tempoet var også i den pæne ende, hvilket er ret godt gået, når hverken Christian eller Kasper er vant til bjergstier. Det var heller ikke så varmt som frygtet (“kun” små 30 grader sidst på turen).

Men ud over, at vi havde besøg, så er studierne startet. De er moderat krævende, men har taget noget ekstra tid, fordi vi havde besøg (og lagde det meste arbejde før og efter). Vi får også besøg af mine forældre om halvanden uge (vi glæder os :) ). Så der vil vi helst heller ikke have for meget skolearbejde. Vi har også begge nogle lidt mere krævende fag, men som heldigvis er interessante. Jeg har mit afsluttende fag, som primært går ud på at drive et simuleret firma sammen med tre andre. Lise har et investeringsfag, hvor hun investerer (andres) rigtige penge. Så det kræver, hun ved noget om, hvad hun investerer i og hvorfor.

Det er i øvrigt stadig varmt. Altså ikke så meget i dag – det er kun 22 grader fordi det har pisset ned det meste af formiddagen – men ellers. Vi glæder os til det bliver lidt mildere.

Og så et stemningsbillede fra gårdsdagens gåtur: en killing, som valgte at følge med os det meste af turen. Seo var helt oppe at køre. Og vi turde ikke rigtigt lade dem lege. Den var lidt for lille til, hvis Seo tumlede eller nappede den. Men sød var den.

img_20160917_164828 img_20160917_164459

IMG_20160730_182819

Så er sommersemesteret snart slut

Vi nærmer os nu med hastige skridt afslutningen på sommersemesteret. Jeg har en eksamen i overmorgen. og vi har begge en torsdag. Og derefter er det ellers at få smidt noget tøj i en kuffert og af sted til Hawaii.

Men indtil da har Lise forholdsvis travlt, da vi jo havde Mia på besøg i en uge. Der fik vi ikke lavet noget synderligt skolearbejde (hvilket også var planen). Grunden til, jeg har mindre travlt er, at jeg havde 3 dage, mens Lise var på konference. Den var hun i øvrigt glad for – både fagligt, socialt og som en generel oplevelse.

Det var også rigtig hyggeligt at have Mia på besøg. Vi hørte en del om Sydamerika, vi havde godt selskab og vi havde en god undskyldning for at se nogle af tingene i området, vi ellers ikke har nået (det er nu meget fedt med et sommersemester, som ikke er vildt presset på tid 😉 ).

Om fredagen tog vi til et lokalt vandfald, Cummings Falls. Der er en ganske kort gåtur ud til et udsigtspunkt over et vandfald. Man kan også bade i det, men så skal man gå lidt længere. Vi havde ingen planer om at bade, men gik alligevel ud af den sti. Men da man skulle krydse floden med hoftedybt vand, stoppede vi. Det havde vi ikke tøj på til. Men så kiggede vi i stedet på mennesker. Vi endte vel med at sidde der en lille times tid.

IMG_20160729_094640

Om lørdagen tog vi på vandretur med gruppen i Smoky Mountains. Det er lidt oppe i højden, så det er ikke latterligt varmt. Faktisk regnede det indtil 15 min før vi gik. Derefter fik vi kun enkelte, korte byger. Så perfekt vejr at vandre i, fordi det så ikke var helt så varmt (kun ca. 20 grader og kraftig sol). Man havde mere fornemmelsen af at gå i skoven end på et bjerg. Men der var også nogle flotte udsigter af og til.

Søndag tog vi en tur til Nashville. Her så vi en replika af det græske Parthenon (de havde sløset lidt med friserne, men ellers var det fint) og Tennessee State Museum. Museet startede fra stenalderen og gik til moderne tid. Til og med Tennessee blev en stat, mindede det meget om nationalmuseet i Danmark. Men herefter blev det mere interessant – simpelthen fordi, vi ikke havde set det før. Bagefter gik vi en tur langs floden, hvor vi så stadion samt barer og cafeer. Vi fik og også en solid kage med is, inden vi gik tilbage til bilen.

IMG_20160731_124537

IMG_20160731_140928 IMG_20160731_135317

Mandag var hviledag, så der slappede vi af, studerede og gik så en tur i biografen om eftermiddagen.

Tirsdag var shoppingdag, hvor Lise og Mia tog til Nashville og kiggede på tøj. De var begge meget tilfredse og glade, da de kom (sent) hjem. Jeg fik lavet noget skolearbejde og i fik fladet lidt ud.

Onsdag tog vi til Mammoth Cave (2. nationalpark på en uge – Mia skulle jo have lidt for pengene 😉 ). Den er 400 mil lang, hvilket jo er ret imponerende. Men ellers er den ikke super spændende. Der er ikke nogen særlige formationer og det meste er “bare” at gå i en stengang. I hvert fald de 2 mil vi gik – og ifølge guiden skulle de være repræsentative.

IMG_20160803_145848

Mia tog hjem torsdag (eller prøvede i hvert fald – hun blev vist ufrivilligt en dag ekstra i Miami pga. flyforsinkelser). Og så var det ellers i gang med skolearbejdet for os.

Ud over det, blev Seo syg i fredags. Han peb voldsomt og tog sig til bagparten (anderledes end han plejer) flere gange i timen. Så til dyrelægen med os. Han gav en sludder for en sladder og et opiat, som skulle hjælpe mod smerter. Det gjorde det overhovedet ikke. Seo blev meget sløv, trak vejret mere uregelmæssigt og peb næsten hele tiden. Så han blev lukket ind i soveværelset sammen med os, så vi kunne høre ham. Lørdag tog vi så til dyrelægen igen. Hun mumlede noget med analkirtler (det tror ingen af os på er årsagen) og gav ham antibiotika. Hele lørdag var han så ret pjevset, ville ikke spise og ikke drikke. Heldigvis er han jo ret modtagelig overfor hvad vi siger, så vi fik ham overtalt til at spise al maden og drikke ca. 2/3 af det normale. Søndag var han nærmest normal igen omend lidt træt. Og nu (mandag) er han så helt frisk. Så vi gætter på, det har været en infektion, som antibiotikaet så har fjernet. Og så ved vi fremover, at opiater er en dårlig idé til ham.

DSC_0935

Dag 31: Første vandretur i Rocky Mountains

Så kom vi for alvor til Rocky Mountains – en af turens hovedattraktioner. Vi lagde ud med en vandretur i Loveland Pass i 11.990 fods højde (ca. 4 km). Nu har jeg flere gange skrevet ”det var flot, men ikke imponerende”. Det gjaldt ikke her.

DSC_0906

Der var nemlig mange fede ting, som bare spillede sammen og gjorde det en god tur. Vi havde Seo med. Og han opførte sig ordentligt (altså han trak, men var ikke irriterende omkring det). Vi mødte sne, som både gav en udfordring og et flot landskab. Der var en fantastisk udsigt med bjerge – masser af dem. Og så nåede vi toppen af stien, selvom det krævede en ekstra indsats. Og endeligt havde vi ingen spor af højdesyge, hvilket man ellers godt kan have i den højde. Det lover godt for vores planer med Rocky Mountains National Park.

Men lad mig uddybe lidt: turen startede med en vis stigning, men ellers på en rimelig bred og nem sti. Så begyndte der at komme sne på stien. Ikke så meget – bare noget sjap. Så kom der meget sne på stien. Sådan 20-30 meter med 1-2 meter dyb sne. Heldigvis var den rimelig hård, så vi kunne gå på den. Vores ben røg i til knæene flere gange og enkelte gange til hoften. Lidt koldt, men faktisk ikke så galt med gode vandrestøvler og vandresokker.

DSC_0916

Seo syntes også, at sneen var fantastisk. Den skulle løbes i, rulles i, laves sneengle i (det gør hunde åbenbart også, selvom de ser lidt anderledes ud) og spises af. Der var et par enkelte gange, han løb ud i for dyb sne. Det så lidt komisk ud, når han skulle hoppe/kravle ud igen.

IMG_1330

Så forsvandt stien helt i sne. Men vi kunne se den igen længere fremme. Heldigvis var det muligt at gå udenom hen over græs og sten. Så det gjorde vi. For selvom vi gik rundt på en bjergkant, var der ikke noget med bratte fald og lodrette sider. Mere noget med 20-30 graders hældning.

Stien var ca. halvanden mil hver vej og ca. 150 meter fra toppen, troede vi, vi måtte give op på grund af sne. Men så fandt vi en anden vej rundt, som oprindeligt så værre ud, men hvor sneen var hårdere pakket. Så det lykkedes alligevel. Selvom udsigten faktisk ikke var flottere for enden af stien, var det alligevel fedt at komme helt ”i mål”. På den led er det fedt med en sti, hvor man kan ”eksperimentere” lidt mere med at komme frem, og hvor en eventuel fejlvurdering ikke betyder, at man falder ned i en slugt eller på anden måde kommer til skade.

IMG_1332

Efter vandreturen tog vi til vores overnatning ved Grand Lake lige sydvest for Rocky Mountains National Park. Vi fandt hurtigt stedet, vi ville campere, men det tog små 40 minutter at få bilen bare nogenlunde vandret. Lidt irriterende, når man nu bare gerne vil slappe af. Men det sker heldigvis ikke så ofte.

Aftenen gik med flere studier og med at undersøge aktiviteter de næste dage. Nettet var meget ringe og ustabilt, så det var en trættende affære. Til gengæld havde vi fået en flot, stor plads for os selv, hvor vi kunne sidde ude, nyde vejret og grille.

13254626_10154150363833830_1535891398110155793_n

Dag 17: Bryce Canyon

Det et en god dag at skrive blogindlæg på i dag (ikke dag 16). Vi har fundet en rolig campingplads med et bord udenfor. Solen skinner, der er skygge fra et træ og en passende brise. Så her efter frokosten kan vi sidde udenfor med computerne. Vi har endda strøm uden at skulle høre på RV’ens generator.

Men altså: Bryce. Lise havde fundet en god overnatningsplads kun få miles fra parken. Vi havde sat vækkeuret til 5.45, så vi kom i gang i god tid, men alligevel lige kunne sove lidt længere. Vi havde ikke rigtigt fundet ud af, hvilke stier, vi ville tage og vi overvejede også, om vi skulle tage parken til hest. Det havde Lise nemlig set, at man kunne. Det var også en oplagt måde at hvile benene lidt på efter mange dage med vandreture. Eller rettere – bruge dem på en anden måde.

Så da ridefirmaet åbnede kl. 7 ringede vi og spurgte om de havde plads. De kunne tilbyde en stand by plads, hvis vi kunne være der indenfor 15 min. Så fik vi travlt. Det lykkedes næsten at nå frem efter 15 min, og det lykkedes at få en plads – og en hest.

Så 7.50 var vi til hest og 8.00 var vi på vej ned i kløften på hesteryg. Tingene går hurtigt af og til J Bryce Canyon er og bliver bare et fantastisk sted. Det gælder også til hest. Og selvom jeg må indrømme, det er lidt skræmmende at kigge ned af og til når man ikke selv kan styre hvor hovene sættes, så er det bare nemmere at komme op og ned af skråningerne, når man bliver båret.

Turen tog tre timer, og hestene var rigtig fine. Min var en lidt ældre én, som var meget lydhør for de signaler, jeg gav den (gå til højre, venstre, sæt farten op osv.). Den var også god til at gå i den rigtige afstand til den foran. Lise fik lederhesten. Den var mere temperamentsfuld og forsøgte at nappe min hest, da den syntes den gik for langsomt. Men det fik Lise hurtigt bugt med. Efter meget kort tid blev de to fine venner og blev enige om, at det var helt ok, at Lise bestemte afstand til hesten foran samt hvilken side at stien, den skulle gå på. Det satte hende bagved Lise stor pris på, for hun var hverken helt tryg ved højder eller ved heste. Og da hendes hest fulgte Lises, var hun glad for at den gik på indersiden af stien.

Efter de tre timer med flotte udsigter, fine stier, snak med de andre på turen og jokes fra guiden tog vi frokost og en middagslur. Det er en anden fordel ved en RV: man kan nemmere tage sig en middagslur. Det passer i øvrigt fint med, at vores dage typisk er opdelt i en formiddagsaktivitet og en eftermiddagsaktivitet.

Eftermiddagen brugte vi på at gå tur med Seo ved vores overnatningssted. Der var en øde mark, hvor han kunne gå fri. Så der løb vi, legede vi, han tyggede pind og vi gik. Herligt.

IMG_20160528_063722 IMG_20160528_064100 IMG_20160528_064310

Vi var generelt ved at være lidt trætte, så vi ville gerne snart have en hviledag. Det passede desværre bare ret skidt med vores planer om at tage til Great Basin om to dage. For der er ikke så mange gode campingpladser i det område. Vi skulle også gerne snart handle ind og vaske tøj. Så det brugte vi lang tid på at prøve at finde en god løsning på – alt for lang tid, hvilket er trættende. Da vi simpelthen bare ikke gad mere, valgte vi at køre til Cedar City. Det var en omvej og krævede at vi overnattede på Walmarts parkeringsplads (hvilket i øvrigt ikke er noget problem), men nogle gange må man bare tage en beslutning, selvom den ikke er optimal.

Fedt at se Bryce igen – det er altså bare den flotteste nationalpark.

IMG_20160523_084733

Dag 13: Sedona (Bell Rock) og Sunset Crater National Monument

Dagen startede som vanligt tidligt. Det er jo dejlig let at pakke sammen når man dry camper. Desuden havde vi besluttet at tage Seo med på vores hike i dag. Det var nemlig kun 7 km i nogenlunde fladt terræn og vi ville gerne teste om det kun var den første halve times tid han ville trække, eller hele turen. Så der skulle heller ikke gås morgentur før vi tog afsted.

Da der heller ikke var langt til trailheadet, var vi fremme 6.40. Der var også et par andre morgenfriske som sædvanlig, men ellers var der generelt dejligt roligt og let at få parkering. Selve turen var ganske fin. Det viste sig at turen både gik rundt om Bell Rock som havde form som en klokke, der stod på jorden, og Courthouse Rock som var stor, stejl og firkantet.

Ca. halvvejs rundt om tog vi, som vi ofte gør, en lille pause og en muslibar. Seo fik ikke nogen muslibar men blev til gengældt tilbudt vand, som han gladelig drak (en halv liter…). Herefter gik turen videre og lige pludselig kunne vi høre panfløjte (eller lignende) musik. Det viste sig at være en gut som sad oppe på en klippe og spillede. Det var rigtig hyggeligt og fint. Resten af turen var stille og rolig og vi var tilbage ved RV’en efter godt 2 timer.

IMG_20160523_084757

Seo havde selvfølgelig trukket hele vejen. Det er altså bare ærgerligt at vi ikke kan få ham til at lade være. Det kunne ellers være hyggeligt også at have ham med på nogle af de længere hikes, men man orker det jo ikke. Så vi har accepteret at han kun kommer med på maks. 2 timers ture.

Herefter satte vi kursen mod motorvejen nordpå. Vi skulle forbi Sunset Crater National Monument som ligger lidt nord for Flagstaff. Det er et område hvor der for 900 år siden har været vulkansk aktivitet. Der er nu store sorte bakker og områder med stivnet lava. Det var meget sjovt at se og vi gik en tur rundt i området på ca. halvanden km (næst længste tur der var…). Vi spiste også frokost her, før vi satte kursen mod Page hvor vi regnede med at overnatte.

IMG_0882

Vi har før været i Page, på vores første tur rundt i USA. Dengang var det et ret så dyrt bekendtskab. Page ligger omkring 2 timers kørsel øst/nord fra Grand Canyons sydside når man kører ud af den østlige indgang. Det gør man typisk, når man har set solnedgang fra deres watchtower. Dengang troede vi, at vi kunne overnatte i en by kort efter nationalparken, men det viste sig bare at være et par butikker. Det var mørkt og det tordnede og trætte nåede vi frem til Page. Dengang havde vi jo ikke internet, så vi ringede altid til 2-3 steder, for at lure prisniveauet i byen og valgte så et af dem. Den første (en af de sædvanlige kæder) ville have 120 dollars (vi plejede at give 60-70). Vi prøvede en mere, med samme resultat. Undrende ringede vi til en tredje. Også 120 dollars, så vi endte med turens dyreste overnatning i Page.

Page ligger nemlig godt. Byen ligger på kanten af Lake Powell, som er dannet af en dæmning i Coloradofloden. Dengang dæmningen blev bygget tog det adskillige år, før søen var fyldt og der er så mange sidekløfter, at kanten rundt om er længere en USA’s kystlinje ud til Stilllehavet. Nok derfor det er så dyrt at bo i Page, og så kombineret med højsæsonen.

Men denne gang havde vi rent faktisk planlagt at bo i Page. Det var på tide at finde en campingplads så vi kunne få henholdsvis fyldt og tømt diverse tanke og der lå en til små 30 dollars i Page. Det passede perfekt med vores rute. Og så fik vi også rent faktisk set køreturen dertil. Den er nemlig flot. På den ene side er der græsland/slette og på den anden løber en klippemur i nogle 100 meters højde et stykke inde. Klipperne er flotte i røde/gule nuancer og så er der nogle steder blandet grå og nærmest bordeaux ind. Vi nød turen.

Campingpladsen viste sig også at være rigtig fin. Vi nød et par timer i skyggen og grillede pølser til aftensmad. Seo var meget optaget af de andre hunde på campingpladsen men han fik desværre ikke hilst på nogen. Temperaturen var dejlig og vi nød aftenen.

IMG_0858

Dag 12: Sedona og West Fork Trail

I dag ville vi se det mest ”berømte” trail med de bedste bedømmelser i Sedona området: West Fork Trail. Vi havde læst, at parkeringspladsen først åbnede ca. kl. 8, så vi var der ca. 20 min før. Der var heldigvis plads til at 2-3 biler kunne holde udenfor og vente på, den åbnede. Det gjorde den så 5 min senere.

Selve vandrestien var 3,1 mile frem og det samme tilbage. Den gik langs floden/åen i bunden af en kløft, hvilket også betød, at man skulle krydse den 13 gange hver vej ved at gå fra trædesten til trædesten. Man skulle lige se sig for, men ellers var det nemt nok. I værste fald risikerede man også kun våde tæer, men alligevel.

Ruten var meget frodig med masser af træer og blomster, det føromtalte vandløb og en ”normal” luftfugtighed. Det var flot og hyggeligt, men ikke så spektakulært. Vi gætter på, at det er så populært, fordi det ikke ligger så langt fra ørkenen og folk derfor sætter stor pris på alt det grønne – og skyggen ikke mindst. Men absolut stadig en fin tur.

IMG_0848

IMG_0856

Da vi kom tilbage til parkeringspladsen, blev vi glade for, at vi var kommet tidligt. Folk holdt i kø ud på vejen for at vente på ledige parkeringspladser. Og det gik langsomt. Vi spiste en omgang frokost og så tog vi en tur mere ca. 1,5 mil frem og tilbage med Seo. Dels for at gå hans daglige tur og dels for at teste ham på trails. Han trak som forventet, men det gik faktisk ok. Men nu var der heller ikke de store stigninger eller fald, som skulle forceres.

Da vi var færdige med trailet, tog vi til en Starbucks i byen. Dels ville vi gerne kunne slappe lidt af uden at skulle sidde i RV’en (igen). Dels var det rart at kunne være ude og at have netværksdækning lidt. Det med at være ude kan være lidt en udfordring i RV’en fordi det blæser meget og hver dag. Så er det ikke så fedt at sidde uden læ med en mindre støvstorm i hovedet.

Servicen i Starbucks var sløv, de glemte halvdelen af ordren (på 2 drinks…) og deres smoothie smagte nærmest ikke af noget. Så ikke mange point der. Men det var rart at sidde og slappe af i læ og sol/skygge efter eget valg. Det har vi lidt brug for, når vi har været aktive otte timers tid med nye indtryk.

Bagefter havde vi lyst til pizza, så vi fandt et lokalt pizzaria. Det var en hel basal pizzabar, som serverede en god og smagfuld pizza.

Efter at have indtaget den, kørte vi til overnatningsstedet. Vi ville prøve et andet end det, vi kom fra, med håbet om, at der var mere læ. Det var der ikke.

wpid-wp-1463619774112.jpg

Dag 7: City of Rocks

I dag havde vi for første gang glæden af at vække op i parken vi ønskede at se. Det var dejligt. Vækkeuret står til tidligt (enten 5.30 eller 6.00) så vi kan få mest muligt ud af de lyse timer og dem hvor det ikke er alt for varmt (både for vores og Seos skyld). Så vores tur rundt i City of Rocks State Park startede 7.15 om morgenen hvor alt åndede fred og ro.

City of Rocks er et mindre område langs kanten af nogle ”småbjerge” hvor der er en masse mærkelige sten. Parken er simpelthen bare stenområdet (+ campingområde) og man går rundt imellem stenene som man har lyst. Der er ikke nogen faste stier. Det er vel 1 km langt og 300-400m bredt.

wpid-wp-1463619802497.jpg

På grund af tidspunktet var parken dejlig fredligt – og det var kaninerne enige i. De var overalt. Så Seo synes det var mægtigt spændende at gå rundt. Vi hyggede os også med at kravle på sten – alle tre. Vi slentrede stille og roligt rundt i en god times tid før vi vendte tilbage til RVen.

Her blev der ryddet lidt op i baggagerummet, inden vi satte kursen mod Chiricahua National Momument. Eller rettere, i Coronado National Forest, der lå lige op ad. Her havde jeg lokaliseret en godt sted at campere gratis (igen, drycamping). Det lå godt nok inde af en 8 km grusvej, men den skulle være godt vedligeholdt. Mere om det senere….

Først turen derhen. Vi var på jagt efter noget wifi. Vi ville nemlig gerne have opdateret blog. Det har nemlig vist sig at vi generelt ikke har adgang til wifi (nok primært fordi vi bruger dry camping og state parks). Ofte hr vi heller ikke dataforbindelse på telefonen og vi har også lige skulle lure hvor meget data vi brugte, når vi researcher ting. Så jagten på wifi gik ind. Første forsøg var en McDonalds i Silver City. Ingen wifi. Vi tog videre til Lordsburg, hvor der også var en McDonalds. De havde heldigvis wifi og det passede med frokosttid, så der brugte vi en times tid og fik lagt nogle indlæg online.

Herefter var det afsted igen. Jeg blev dog opmærksom på at google maps foreslog en grusvej – bare 25 km op igennem et bjergpas…. Det var den anden ende af den grusvej hvor vores ønskede campingplads lå. Så jeg fandt i stedet en anden vej der også førte igennem bjergene, men på et lavere sted (udenom tog 30 min mere). Vi havde kørt af den godt 20 km – og så blev det også pludselig til en grusvej. Bare 14 km videre… typisk! Men vi gad jo heller ikke køre 20 km tilbage, så vi væbnede os med tålmodighed og trillede stille og roligt derud ad. Det tog sin tid, men det var til gengæld en flot tur. Men vi var alligevel lidt glade da vi nåede asfalt igen. Og gruede samtidig for de 8 km vi også lige skulle tage til slut af grusvej. Det kom så til at tage ca. 45 min at køre dem.

wpid-wp-1463619816792.jpg

Heldigvis havde vi jo været tidligt oppe, så klokken var ”kun” ca. 15 da vi nåede frem til vores campingplads. Det var til gengæld et rigtig fint sted med en lysning i skoven. Vi måtte dog i gang med noget bakken frem og tilbage for at ramme det sted som var mest jævnt (køleskabet kræver at RV’en står lige). Da alt endelig var på plads skulle der lige pustes lidt ud.

Herefter gik vi en tur med Seo lidt længere ned af vejen. Ca. 500m længere henne var der endnu en lysning – et lidt større område – hvor der var 4 telte og et RV parkeret. Det så også meget hyggeligt ud og var egentlig rart at der også var andre, når man nu var 8 km ude i en skov (der var så også en ”ranch” ca. 4 km nede af vejen, da vi kørte ind).

Aftenen blev brugt stille og roligt. Her i skoven er der nemlig hverken wifi, data eller telefonforbindelse. Så det var bøger, der blev hygget med.

IMG_20160517_143814

wpid-wp-1463354944968.jpg

Sommerferie og RV

Så blev det tid til sommerferie. Som bekendt kommer den til at gå med en tur i RV, formodentligt i staterne Colorado, New Mexico, Arizona og Utah. Vi fik pakket bilen planmæssigt med fin plads i overskud (hvilket vi bliver glade for på hjemvejen, for vi vil gerne have indholdet af et par ”RV kits” med hjem. Det er gryder, knive, tæpper og den slags. Vi fik også plads til Seos bur i bilen, hvilket dels gør det lettere, at pakke ”rundt om” ham og dels gør det sikrere for både ham og os.

Apropos Seo, så er han helt cool med at køre langt. Vi har selvfølgelig også lagt ekstra stop ind, og han har været i hundepark og kunnet løbe frit og lege med andre hunde de fleste dage. En af dem var god, den anden endda bedre. Så på den led er det ren luksus for ham. Når solen har skinnet, har vi også indtaget frokosten på græsplæner udenfor madstederne – mest for at han ikke skulle sidde i en bil i direkte sol, men også for hyggens skyld. En af dagene hilste vi bl.a. på nogle, vi gætter på er fuldtids backpackere. De havde fået samme idé med frokosten.

Eneste udfordring på vejen – som ikke var så udfordrende igen – var vejret. Det amerikanske forårsvejr kan være voldsomt, så man skal lige holde øje med vejrudsigten. Så vi læste op på forholdsregler omkring tornadoer og satte vores telefoner til at advare os, hvis der kom advarsler om vejr. Den slags er de nemlig gode til herovre. Men det blev heldigvis ikke aktuelt – måske lige bortset fra en 1 times storm, mens vi var på et motel. Den gav 20 min. strømafbrydelse og væltede en lygtepæl. Men det var det.

Vel ankommet til Denver fik vi samlet vores RV op. Den er en god størrelse (ca. 25 fod lang) med rimelig plads indeni, uden at den er umulig at manøvrere. Selvfølgelig skal man lige vænne sig til den, og bjergveje bliver nok ikke de første par dage, men den virker ok.

Det første døgn tid havde vi sat af til at ”øve os” med lidt lettere veje og overnatning på en campingplads med ”hook up”. Dvs. at man kan trække elektricitet og vand fra campingpladsen og komme af med spildevandet igen. Så kunne vi afprøve de forskellige systemer, inden vi overnattede steder, hvor vi er afhængige af dem. Det gik helt fint og er nemt nok. Det sværeste er sådan set at huske at stille alting korrekt: låger skal låses, slanger skal fjernes inden man kører, vinduer skal lukkes, vandtryksaggregatet skal tændes når man skal bruge vand – og slukkes når man vil spare på gassen. Men indtil videre (skrevet torsdag d 12. maj) har vi ikke lavet nogle alvorlige fejl. Vi har spildt en smule gas på at køre vandtrykket unødigt et par timer, men det er det.

Nu er vi jo på ingen måde eksperter i RV camping endnu, men indtil videre kan vi godt lide det. Det er fedt at have køkkenet med. Det er dejligt nemt at skaffe morgenmad, frokost og aftensmad, når det bare er at tage det ud af skabe, køleskab og fryser. Vi har også mikrobølgeovn og komfur. Mikrobølgeovnen er rar at have – komfuret har indtil videre kun bidraget med at larme, når vi kører. Det gør det til gengæld også overbevisende. Det er også fedt, at have en lidt større ”base” end bare en personbil. Endeligt har overnatningerne været ret overskuelige rent økonomisk. Første nat var på campingplads (ca. 30$/200 kr.), men de næste to har været gratis, da vi bare har holdt ind på pladser i national forests (nationalskove – hvilket dog ikke altid har noget med skove at gøre).

Der er selvfølgelig også ulemper ved en RV. Indtil videre har vi konstateret:

  • At den bruger mere benzin
  • At den ikke kan køre på små grusveje – eller vi i hvert fald ikke agter at prøve
  • At den larmer betragteligt, fordi alting rasler. Update: Jeg har fået sat komfuret, emhætten og flere vinduer i spænd med køkkenrulle, så nu rasler kabinen betragteligt mindre. Motorstøjen og vindstøjen kan vi ikke gøre meget ved.

Intet af ovenstående er overraskende, så så langt, så godt.

IMG_20160110_130750

Stemningsbilleder

I dag havde vi god tid, da det meste er lukket. Så vi tog i en af de lokale state parks (vi kan jo ikke være i USA uden at rende i parker). Fin tur, men vi måtte konkludere, at Seo er for trækkende og urolig at have med på de stier, hvor man ikke vil træde forkert. Så han må komme med, når vi går på de lette, og så må vi tage de mere komplicerede uden ham.

Det var super rart at komme ud i luften, få lidt motion og få en pause fra undersøgelser på computeren.
IMG_20160110_145125

…og så lige et mere fra morgenturen. Det er området lige ved siden af Motel 6:

IMG_20160110_082922

IMG_20120921_144906

Vores hund er fantastisk

Jeg har før lavet indlæg i stil med “vores hund er åndssvag”. Men han er altså også fantastisk.

I dag:

Var han til dyrlægen med øjenbetændelse (han skal have nogle dråber en uge og har det ellers fint). Han trak for at komme ind til lægen og peb, da vi gik. Herligt med en hund, som kan lide at komme til dyrlægen.

Forstod han “giv pote”.

Fandt han sin første tennisbold, som han gerne ville have med hjem. Jeg var lidt skeptisk, da han umotiveret forsvandt ind i krattet (altså 10 m ind i krattet og ude af syne), men han skulle bare hente en bold.

Lå han og stenede 1 time op ad mig, mens han sov. Okay – det er ikke så usædvanligt, men stadig super hyggeligt.