..så nu er det snart tid til selv at skulle gå ned til marken. Hastigheden er bare vildt varierende. I går nåede vi 3 opgange på et kvarter. I dag gik han selv hjem fra marken på 10 min.

…og stadig glad for at stå tidligt op.

Men til gengæld ved at være helt cool med bilkørsel.

I går eftermiddags var vi en tur forbi mine forældre. Total afslapning fra start til slut. Der var krammere, leg og 5 min. udforskning af huset. Og så var han flyttet ind.
Da han først havde besørget på græsplænen (hvilket man i øvrigt kan blive forbløffende glad for, når kræet er inde i en periode, hvor han dagligt bruger 1½ time på at være frustreret og frustrerende inden han skider på gulvet…) var det tid til frokost. Her tog han prompte en lur op ad spisebordet.

Da vi blev lidt mere aktive igen skulle der leges med godbidbold. Den er lidt farlig, ligesom alle andre bolde. Men han tøffede rundt med den og fik den også (næsten) tømt for godbidder. Den skal han nok blive gode venner med.

Efter frokost gik vi tur rundt om søen. Godt med lidt frisk luft – og en oplagt mulighed for at Seo kunne røre sig lidt også.

Jens tog nogle billeder, men dem har jeg ikke fået gaflet endnu 🙂

I går var det søndag – og altså rollspilsdag. Men det tager jo 5 timer, man kan ikke have hund med og Lise var i Irland. Seo er godt nok oppe på at kunne være alene hjemme 3 timer, men der er godt nok også et hop til 5. Så det lignede en aflysning.

Men så kom jeg til at snakke med naboen, Brian, som har to store hunde: en 8-årig labrador og en 1-årig golden/labradorblanding. Vi har snakket en del sammen de sidste to uger, da vi begge har ferie og begge har hunde, som skal luftes. Og han tilbød uopfordret at passe Seo, hvis vi skulle noget. Og da han er rigtig god med hunde, så var det jo bare at sige ja tak.

Så han blev afleveret ved sekstiden. Kl. halv tolv var jeg tilbage til en træt, men meget glad hund. Det viser sig nemlig, at Tarki – den 1-årige på over 30 kg – er en rigtig legeonkel. Han gider godt lege, og han kan godt finde ud af at dosere styrke og tålmodighed til en hvalp. Perfekt. Da jeg kom for at hente, tumlede de to rundt på gulvet mens de knurrede, blottede tænder, nappede hinanden i ørerne og hoppede på hinanden (eller rettere: Seo hoppede på Tarki).

Det er altså fedt, at han også har én at lege den slags lege med. Det er jo en naturlig del af at være hvalp at nappe legekammeraterne, men det går jo ikke med mennesker. Men den er Tarki som sagt helt med på. Det er også sjovt at se dem lege trækleg med tov. Seo kæmper for sagen og Tarki er forbløffende god til at se ud som om han også arbejder for det – alt imens han bruger så få kræfter, at Seo sagtens kan følge med.
Vinterbilledet er af Tarki til venstre og Tarzan til højre. Skamløst hugget fra Brians webiste http://www.tarkiibsen.dk/ (du må sige til, hvis jeg skal fjerne det, Brian).

Jeg har før lovet jer, at I skal blive fri for en dagbog. Vi er nu ved at nærme os…

Af nyt siden sidst:

* Griseører er ok. De er lidt en blanding mellem mad og bytte. Først skal der slås med dem. Formodentligt fordi de er ret flade og derfor svære at holde fast på, mens han bider i dem. Der bliver hoppet rundt, gøet lidt og knurret lidt. Så er undeholdningen hjemme. Men desværre kun i tre kvarter – så er der spist op.

* Hvis Seo ikke gider spise sit tørfoder – og det gør han ikke – så skal der lige lidt yoghurt naturel på. Så kan han godt overtages til at spise ca. en halv ration af anbefalet daglig dosis. Han skal jo trods alt have noget mad. Men ok – så længe han er glad og aktiv går det jo nok. Det er heller ikke sundt for hans knogler at vokse for hurtigt, så det er jo fint nok.

* Toge (altså regionaltoge på Kokkedal station) er lidt intimiderende. Men de er ok, hvis man kan sidde under Christians eller Lises ben, mens man kigger på dem. Busserne er til gengæld spændende. Men det er stadig bedst, hvis man kan gemme sig lidt bag billetautomaten, mens man holder øje med dem.

Så kom Seo på universitetet. Han starter i en ung alder. Lise skulle forsvare bachelor, så Seo og jeg hentede hende. Sådan en sød og blød hvalp tiltrækker sig ganske meget opmærksomhed sådan et sted. Han synes det var spændende- og så sov han godt bagefter 🙂

Mht. Seos uro prøvede vi i dag at give ham et stykke okseryg. Komplet hit. En glad hund, som underholdt sig selv i to timer med noget, han elskede. Det er nok de bedste 5 kr. jeg har brugt i meget lang tid.

Mht. hans mad, så har han ikke spist så meget de seneste dage. Og så burde han have noget fiskeolie for hans lidt tøre hud. Men han kan ikke lide den med citronsmag, som Brugsen havde. Så vi prøvede en med laks i stedet (lavet til dyr i modsætning til den anden). Endnu et komplet hit. Nu kunne han også næsten spise al sit tørfoder.

Så kort sagt: Yay!

Dagens hightligts:

* Seo kan nu køre bil i buret i bagagerummet med kun et min. eller tos piven (Yes!)

* Han kan være 1 time alene hjemme. Indtil videre har træningen kostet os:

– 1 blad fra en blomst

– 1 lille tissetår på gulvet

– Ifølge naboerne intet piveri eller gøen

Det kan jeg godt leve med 🙂

* Jeg prøvede at løse udfordringen med en hyperaktiv hund ved at lægge ham i hans bur i stuen med hans tyggeting. Det gav 15 min. hylekoncert. Der er helt fantastisk så hjerteskærende og samtid ekstremt irriterende en hvalp kan gø. Og volumen fejler heller ikke noget… Anyways, han endte med at slappe af og tage en god lur. Todo: køb et ben/griseøre/whatever til ham i morgen og se om det ikke er en bedre løsning.

* Han kan nu tage en tennisbold i munden og gå med den – selvom han godt nok ser lidt overrasket ud over sig selv.

4,8 kg.

Han er sød. Han er nuser. Han lærer hurtigt. Og så er han bare helt utroligt irriterende i perioder.

Eksempel: De sidste par dage har han været ret urolig sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Han bed i ting, nappede os og var i det hele taget meget irriterende og opmærksomhedskrævende. Så I dag forsøgte jeg at tilpasse mad, tisning, de obligatoriske 15 minutters rastløshed osv. så han kunne være nogenlunde til at være i stue med, når Lise kom hjem.

Lad mig starte med at sige, at det lykkedes. Han var super sød, da hun kom hjem. Men vejen dertil…

Lidt over fem vækker jeg ham ved at være lidt ekstra aktiv. Han får aftensmad da han lige er kommet op og har gabt færdig. Så er der nemlig en chance for, at han skider, når han alligevel er nede. Vi går derefter ned og han tisser med det samme. Super. Så tuller han rundt nogle minutter, hvorefter han finder et par mennesker at sige hej til. Stadig super. Til slut tuller han endnu et par minutter (hvis nu maven var vågnet). Og så går vi op.
Her starter de sædvanlige 15 min, men de fortsætter bare længere end normalt. Klart nok: dyret har lige fået mad og skal skide. Så forventeligt nok skal vi ned en gang til. Det var jo derfor vi startede så tidligt.
Dernede tuller han et par minutter. Spiser hækken. Finder en pind at gnave i. Æder græsset. Sidder og glor på mig lidt for at se om der er nogen underholdning. Finder et par børn med en spand grankogler at lege med. Super søde børn i øvrigt, og jeg fik en håndfuld grankogler med hjem, hvilket er fantastisk. Tuller nogle minutter mere efter børnene er gået. Der er nu gået godt et kvarter dernede.
Vi går op. Seo er stadig drøn irriterende.
Han napper lidt. Jeg siger nej. Han holder op. Han går over og lægger sig.
Han napper i planten. Jeg siger nej. Han holder op. Han går over og lægger sig.
Han napper i sofaen. Jeg siger nej. Han holder op. Han går over og lægger sig.
Han napper i stolen. Jeg siger nej. Han holder op. Han går over og lægger sig.
Han napper i min sko. Jeg siger nej. Han holder op. Han går over og lægger sig.
Han gør.
Den opmærksomme læser af de tidligere dage vil vide, at det betyder, dyret vil ned. Ok. Vi går ned 3. gang. Han tuller rundt. Han æder hækken… Efter 5-7 min. går vi op.
I det øjeblik jeg sætter ham ned i gangen, spurter han ind i soveværelset og laver tyndskid på ca. en kvadratmeter. Ok heldigvis ikke helt tyndt, men alligevel.
Så efter samlet 1 time, 20 min. er det lykkedes at få hunden til at tisse, skide i soveværelset og lægge sig roligt ned.

Men mission accomplished: han var rolig, da Lise kom hjem. Og vi havde endda scoret os en håndfuld grankogler undervejs 🙂

Åh ja – så var vi i skoven om aftenen. Han var helt eksemplarisk til at følge med. Han accepterede sin sele, selvom der skulle kløs undervejs og der vær næsten ingen piberi i bilen, selvom han sad i buret (godt nok med Lise ved siden af på bagsædet, men alligevel flot).

(Stemningsbillede. Vi havde ikke kamera med)

Nu har Seo haft et par aktive dage, så i dag var slapperdag – dog stadig med lidt biltræning.

Stemningsbilleder

80% søvn

10% opdagelse

10% nappen og spisen ting

Pokkers dyr. Men det ligger jo i hans natur, så man kan ikke gøre meget mere end at distrahere ham, give ham bidelegetøj og irettesætte ham.
Og nej, billedet er ikke af Seo. Vi har andet at gøre i denne situation end at hente kameraet ;

I dag var planen, at Seo skulle gøres mere tryg ved bil og bur. Men da han vanen tro vækkede os tidligt, kunne vi da lige nå en strandtur om morgenen også. Altså samme strand som i går – ikke så meget for den nye oplevelses tur, men for genkendelsens glæde – og variation i stedet for de 3 m2 græs nedenfor bygningen.

Men ellers som sagt: biltræning. Det foregik ved at lukke Seo inde i bagagerummet sammen med buret og mig – med sæderne nede trods alt. Så sad vi sammen der og spiste nogle godbidder, snuste lidt til bagagerummet, lyttede til regnen og legede med sikkerhedsselen. Det var lidt sjovt, at den bevæger sig, når man skubber til den. Men altså – biler er ikke et hit. Så efter 20 min tog vi en pause med 1½ times lur.

Så var vi på den igen. Denne gang med Seo i lukket bur og stadig mig i bagagerummet ved siden af. Lidt bedre. Nu kunne han lægge sig ned og slappe mere af. Stadig ikke optimalt, så vi genoptager emnet i morgen.

Han kan nu være alene i 20 minutter. Og jeg tvivler på, at han overhovedet gider rejse sig fra tæppet i den tid. So far so good.