Dag 5: Biltræning

I dag var planen, at Seo skulle gøres mere tryg ved bil og bur. Men da han vanen tro vækkede os tidligt, kunne vi da lige nå en strandtur om morgenen også. Altså samme strand som i går – ikke så meget for den nye oplevelses tur, men for genkendelsens glæde – og variation i stedet for de 3 m2 græs nedenfor bygningen.

IMG_1616

Men ellers som sagt: biltræning. Det foregik ved at lukke Seo inde i bagagerummet sammen med buret og mig – med sæderne nede trods alt. Så sad vi sammen der og spiste nogle godbidder, snuste lidt til bagagerummet, lyttede til regnen og legede med sikkerhedsselen. Det var lidt sjovt, at den bevæger sig, når man skubber til den. Men altså – biler er ikke et hit. Så efter 20 min tog vi en pause med 1½ times lur.

Så var vi på den igen. Denne gang med Seo i lukket bur og stadig mig i bagagerummet ved siden af. Lidt bedre. Nu kunne han lægge sig ned og slappe mere af. Stadig ikke optimalt, så vi genoptager emnet i morgen.

Han kan nu være alene i 20 minutter. Og jeg tvivler på, at han overhovedet gider rejse sig fra tæppet i den tid. So far so good.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *