Månedsarkiv: juni 2016

Hjemtur fra Denver

Det var blevet dagen hvor vi skulle aflevere RV’en. Selve nedpakningen var næsten gjort, men det sidste måtte jo vente til om morgenen sammen med en gang rengøring. På grund af varme, ville vi gerne afsted så tidligt som muligt, hvilket i praksis var kl 8 når RV udlejningen åbnede. Vi satte derfor vækkeuret til kl 5 for også at have tid til at ordne de sidste ting.

Vi nåede ikke helt at blive færdig til kl 8, for vi skulle også lige tanke på vejen. Men RV’en blev da afleveret uden problemer og vi kørte afsted 8.30. I første omgang mod hundeparken, som vi også besøgte dagen før. Seo skulle lige have mulighed for at komme ud og more sig lidt inden han skulle være i en bil hele dagen.

Vi tilbragte omkring 45 min med at tulle rundt i hundeparken hvor Seo hilste på en masse hunde. Det er altså bare en super fed park. Vi havde heldigvis fået parkeringsplads i skyggen, så bilen blev ikke varm imens.

Herefter satte vi kursen øst på. Først af en mindre vej og efter en times kørsel nåede vi frem til i70. Den skal vi køre på det meste af vejen. Da klokken rundede 17 var vi nået til Salina og besluttede at finde et sted at bo. Vi overnattede også her på udvejen så vi vidste der var en god italiensk restaurant som lavede en laksepizza jeg helt klart gerne spiste igen. Så det gjorde vi.

Næste morgen stod vi tidligt op og kørte afsted. Vi stoppede i Topeka, hvor Seo kom i hundepark en god times tid. Så var det ellers bare mere kørsel. Frokost blev indtaget på McDonalds hvor vi sad i græsset i skyggen af et træ. Det var også her vi fandt ud af at vi faktisk kunne være hjemme kl 20 (hvis vi kørte uden pauser, så mere realistisk kl 22). Det overvejede vi så lidt og besluttede at vente med at tage stilling til, til senere på eftermiddagen.

Da vi nåede øst for St. Louis havde vi 5 timers kørsel hjem og vi havde kun ”mistet” ca. 30 min undervejs. Klokken var ca. 16 og vi besluttede, at det egentlig bare var rarest at komme hjem. Så vi kørte videre. Jeg kunne godt have undværet de sidste par timers kørsel, men det var rart at kunne sove i sin egen seng.

Så lørdag aften kl 21.15 var vi hjemme i en lejlighed der heldigvis ikke var alt for varm – i modsætning til udenfor hvor det var 30 grader. Der blev båret op i mange omgange, før vi endelig kunne falde om på sengen og sove til vi vågnede den næste morgen.

Dag 37: Pakke sammen

Dagen i dag var reserveret til at pakke sammen. Vi havde besluttet ikke at lave andet i dag, så der var god tid. Vi slog derfor vækkeuret fra og stod op, da vi vågnede. Eller rettere – da Seo for tredje gang i nat aktiverede propanalarmen i RVen, fordi han lå for tæt op af den. Dvs. kl. 6 (hvilket jo også er halvsent).

Vi stod stille og roligt op og bevægede os så mod Denver, hvor RVen skal afleveres i morgen. Første trin, hundeparken. Der var en rigtig god en på udvejen – og den kunne vi jo lige så godt bruge på hjemvejen, også. Den var lige så god anden gang – bare lidt varmere. Det kunne især ses på hundenes aktivitetsniveau, som cirka halvdelen af tiden var at ligge i skyggen.

Efter hundeparken hentede vi vores bil, som havde stået til opbevaring. De havde lukket, men vi havde en kode til porten. Den startede og kørte også uden problemer (godt arbejde, nye batteri 🙂 ) Så det gik helt smertefrit.

Bagefter tog vi ned på campingpladsen, hvor vi var ved 13.30 tiden. Det var lige midt i det store ryk-ind, så der var lidt ventetid. Men vi fik vores plads, vi havde reserveret, med fuld hookup (el, vand, afløb). Især el blev vi glade for, for det var ca. 36 grader og høj sol. Og airconditioneren kan kun køre med enten generator tændt eller el-hookup.

Resten af dagen gik så med lidt læsning og ellers med nedpakning. Alting skulle flyttes fra RVen til bilen. Det tager jo tid den slags, men der var faktisk plads til det hele – også det ekstra sengetøj, gryder osv. vi købte med, da vi lejede RVen. Vi skulle jo også bruge ting næste morgen, så vi kunne ikke blive helt færdige. Men vi nåede langt.

Dag 36: The Loch og Lake Hiyaha

Vi vidste fra forleden dag at vi ikke kunne parkere RV’en ved trailheadet og at den første shuttlebus gik kl 7. Så vækkeuret blev sat til 4.45 for at være sikker på at nå den. Vi skal jo både op, i bad, gå med Seo, køre derhen, have myggespray på osv. Det hele tager tid. Men vi havde beregnet lidt for god tid, så vi stod klar var bussen kl 6.25. Så var det heldigt at vejret var godt, solen var på vej over træerne og vi fandt en bog frem på mobilen at læse i ventetiden.

Det viste sig at vi var de eneste med bussen og heldigvis tog det kun 10 min at køre derhen. Så vandreturen kunne startes lidt over 7 og det var stadig tidligt nok til at der ikke var mange mennesker på trailet. Det startede med at gå ind i skoven, hvor det gik lidt den ene og den anden vej og indimellem langs en flod. Små 2 km henne kom vi til et vandfald på omkring 20 meter. Der var godt gang i vandet og det larmede en del, rigtig flot!

IMG_20160615_072026

IMG_20160615_073043

Turen gik videre opad. Det gør den jo gerne når man render rundt i bjergene og vi er efterhånden vant til det. Der var ca. 5 km op til søen The Loch som var dagens mål. Den lå smukt, men det blæste en del, så vi nød ikke udsigten så længe som vi gerne ville have gjort. Vi nøjedes med en muslibar og så afsted nedad. På vejen op havde vi passeret et skilt hvor der stod at der var omkring 2 km til Lake Hiyaha. Den sø vi havde opgivet at måtte besøge to dage før pga. sne. Denne her sti kom fra den anden side, så vi overvejede om vi skulle give den et forsøg. Det ville dog gøre turen et godt stykke længere end planlagt.

IMG_20160615_083448

Men tjah, vi er jo glad for at vandre, så vi valgte at gå mod søen. Ca. halvvejs nåede vi et udsigtspunkt hvor der var en lille smeltevandssø. Den var vel 20 meter i diameter og var 100% klar, alt på bunden kunne ses. Og så kunne man se langt ud over trætoppene og over til bjergene der altid er i horisonten. Her mødte vi også en englænder, som var flyttet til Texas i 1988 og havde boet i lokalområdet de sidste 12 år. Ham slog vi en sludder af med og det var rigtig hyggeligt.

Indtil da havde stien været let nok at gå på med stort set ingen sne. Det ændrede sig lidt, men det var da stadig til at komme frem. Godt nok var der en del snedriver man skulle hen over, men der var ikke nogen stejle steder, så det var mest det at falde på bagdelen man skulle bekymre sig over. Det sidste stykke hen mod søen var stort set kun sne, så vi måtte sætte tempoet lidt ned. Men så nåede vi da frem. Og blev lidt skuffede. Vi havde forventet en væsentligt større sø.

IMG_20160615_101638

Indtil der kom nogle andre hikere, som ikke stoppede der, men fortsatte hen over nogle klippestykker der stak op over vandet og hen om et hjørnet. Så afsted med os den samme vej. Og sørme om vi ikke var blevet narret af en lille for-sø. Søen var langt større og lå helt op af bjergskrænterne. Langs kanten hvor vi var, var der dækket af store sten og klipper og det så ud til at selve bunden i søen også bare var en sten/klippebund. Den var meget klar og rigtig flot. Men igen blæste en kold vind, så vi blev der ikke længe. Og så havde vi jo også Seo at tænke på, som ventede tilbage i RV’en.

Så afsted med os tilbage over sneen. Da vi kom tilbage til den oprindelige sti var der lige pludselig et rend af folk. Det ødelægger altså oplevelsen lidt, men heldigvis havde vi jo fået lov til at have det meste af turen i fred, så for os gjorde det ikke noget. Men vi snakkede da lidt om hvor dejligt det er at være på trailet tidligt, så der er fred, ro og flot lys.

Tilbage ved trailheadet ventede vi 10 min på en shuttle som tog os tilbage til Seo. Selve gåturen havde sneget sig op på godt 13 km og pga. sneen var farten langsommere end sædvanligt, så vi havde brugt 5 timer (+ transport med shuttle). Normalt går vi ca. 4 km i timen i bjergrigt terræn (og så et par pauser oveni der sætter gennemsnittet ned til omkring 3,5 km/t). Seo var glad for at se os men var med på at tage en lur mens vi snuppede en bid mad.

Derefter var det igen en tur i hundepark hvor Seo hyggede sig i halvanden times tid. Det virker som om han rigtig godt kan lide at være i hundepark så vi glæder os til at prøve den som er åbnet i Cookeville mens vi har været væk.

IMG_20160616_101233

Tilbage ved campgrounden slappede vi af i det gode vejr. Her blæste det heldigvis ikke så meget. Vi har været rigtig glade for at bo der, der er hyggeligt og pænt og folk er rigtig søde. Der kom også nogen forbi for at høre om de måtte tage pladsen den næste dag, fordi deres børn også kom for at campere. Det måtte de selvfølgelig godt.

Selvom vi ikke skulle tidligt op (ingen vækkeur til i morgen!), var vi alligevel i seng ved 9-tiden, dødtrætte. Men vi blev vækket et par gange i løbet af natten af at Seo havde lagt sig op af propan-alarmen, så den ikke fik noget luft. Typisk.

Dag 35: Rocky Mountains, Cub Lake

Gårsdagens format fungerede rigtigt godt – så vi tog endnu en dag efter samme skabelon (hvilket I øvrigt også er planen I morgen). Dagens mål var Cub Lake – en lidt længere tur med flere højdemetre. Vi skal jo snart hjemad, så vi behøver ikke spare på kræfterne til så mange ture endnu.

Vi var ved stien ved syvtiden. Med risiko for at gentage mig selv, var den flot. Og dejlig stille – både fordi det var morgen, og fordi den sti ikke er så benyttet. Stien gik op over en bjergkam og ned igen på den anden side, hvor søen lå. Søen var også flot og fyldt med åkander.

IMG_1613

Nu havde vi så valget mellem at gå tilbage den vej, vi var kommet, eller tage den igennem en dal med en eng. Så vidt vi kunne se, var engturen med færre højdemeter. Til gengæld var den længere. Efter korte overvejelser tog vi engturen. Vi kan nemlig bedst lide at gå loops i stedet for frem og tilbage af samme sti. På den led oplever man noget mere og har ikke fornemmelsen af at vende om.

Det var også en pæn tur. Det første stykke var der dog ret mange mennesker – dels fordi klokken var blevet ca. halv elleve og dels fordi den sti førte ud til et trailhead (begyndelse på en sti), som var tættere på (og dermed nemmere for flere mennesker at gå ad).

Et stykke dernede af, drejede vi fra hovedstien og gik ud over en eng. Der var dejlig roligt igen med græs, træer og vandløb. Og hundredevis as elks (store hjorte). Vi endte med at måtte gå igennem en flok, hvor vi overvejede om vi mon var kommet for tæt på. Men de tog det helt roligt. Et kid løb endda indenfor ca. 20-30m af os, uden at de voksne tog notits af det. De holdt øje med os, mens de spiste. Men det var alt.

IMG_1627 IMG_1631

Længere henne fandt vi ud af, at vi ikke kunne komme den vej, vi havde regnet med. Til gengæld var der en anden sti, som var lidt kortere men med flere højdemeter. Så den tog vi hen over bjergkammen (som her var en bakkekam). Vel ovre på ”vores” side, blev vi så lige overrasket af over 100 ekstra højdemeter. Men det gik også i fin stil.

Så med en noget længere tur end først antaget – men flot, rolig og scenisk – kom vi tilbage til bilen. Nu havde Seo jo været lidt længere alene end han plejer, så vi overvejede hvor varm RV’en mon var blevet. Slet ikke noget problem. Den var nærmest behagelig kølig. Men det blæste også en del.

Efter gåturen, samlede vi en pizza op hos Dominos. Rart med en solid frokost ovenpå sådan en gåtur. Efter den tog vi i hundeparken. Nu havde vi jo været der et par gange, så vi mødte folk, vi ”kendte”. Seo møste ligeledes hunde, han havde set før. På den led er det rart at komme de samme steder flere gange.

Det samme gjaldt om aftenen, hvor vi fortsat boede på samme campingplads. Dog var der en, som havde taget vores plads da vi kom tilbage. Vi snakkede med ham, og han var hel fin. Så han flyttede over på en anden plads i løbet af 5-10 min. Der var åbenbart sket en misforståelse et sted. Det beklagede lederen af campingpladsen også (han er i øvrigt også en fin, snakkesalig gut). Men det løste sig jo uden problemer.

Dag 34: Rocky Mountains National Park, Emerald Lake

Efter gårsdagens snak med en ranger, havde vi stier og ruter nok til de næste tre dage – altså I dag og de næste to. Hvis altså vi kunne komme frem for sne og vand.

I dag stod det så på en tur til Emerald Lake og Lake Hiyaha. Det var små 6 miles gennem bjergene til nogle bjergsøer. Vi havde også hørt, at vi skulle tidligt op for at få en parkeringsplads, så vi var fremme ved stien ved 7-tiden. Det er altså bare et godt tidspunkt at vandre på: naturen er ved at vågne, dyrene er mere fremme og der er ikke så mange mennesker.

IMG_1555

Så det gik gennem et flot skovlandskab (i bjergene) op mod første sø. Det er altså imponerende med den grønne skov, de grå bjerge, de mange vandløb og så sneen på bjergtoppene. Og apropos sneen – den holder sig ikke helt til bjergtoppene. Så vi måtte flere steder vandre hen over snedriver på flere meters højde. Heldigvis var de rimelig faste og man kunne se, at andre havde gået der før. Så hvis man passede lidt på fodfæstet, var det ikke så galt igen. Og stien løb ikke lige ud til kanter, så hvis vi endelig gled, så ville vi kun falde en meter eller to.

IMG_20160613_073828 IMG_20160613_072709

Der var flere søer ved stien og så endte den i en sø. Den sidste – og højest beliggende – var stadig dækket af is. Selvom sneen gør det lidt mere besværligt at komme frem, så ser den godt ud!

IMG_20160613_073354

Efter at have set Emerald Lake, ville vi videre til Lake Hiyaha. Den skulle ligge under to miles derfra. Desværre var det bare af en sti, som gik på en bjergskråning – med masser af galt sne. Så det droppede vi. En ting er at risikere et fald på en meter, men at glide ned af en bjergskråning havde vi ikke lyst til at risikere. Nu var den ikke værre, end at man ville glide ned ad sne hele vejen, vel ca. 10-15 m, men alligevel. Så vi gik i stedet tilbage.

Efter vandreturen, kørte vi forbi en campingplads i parken. De havde en dumpstation, vi gerne ville låne. Nogle gange må man ikke bruge dem, medmindre man bor på campingpladsen – andre gange koster det et gebyr. I dette tilfælde lod de os bruge den gratis. Fin service! Især når alternativet var at skulle køre en omvej til en anden campingplads, som tog 15$ for det.

Om eftermiddagen tog vi i hundepark i den nærliggende by, Estes Park. Det er meget rart at komme tilbage til noget, vi kender. Til gengæld var vejret kedeligt. Det regnede! Hvad er det for en uskik J Men så tog vi en pause i RV’en. Vi skulle alligevel se nogle videoer fra studiet, og hundeparken er det eneste sted med Internet, vi kommer forbi. Så da vi var færdige med dem, var vejret blevet bedre, og vi tog en runde til.

IMG_20160613_110249 IMG_20160613_121556

Eftermiddagen og aftenen blev brugt på campingpladsen med det ”sædvanlige” læsen m.v. Vi valgte også at forlænge vores ophold, dels fordi det rent faktisk er muligt at komme ud på vandrestierne uden at drukne i sne og fordi det er en hyggelig campingplads, som ikke koster en formue.

Dag 33: Rocky Mountains National Park, Colorado River m.v.

Som sædvanligt stod vi tidligt op. Planen for i dag var at tage et trail langs Coloradofloden. Egentlig ville vi gerne gå til dens udspring, men det var lidt for langt (ca. 23 km tur/retur), så vi ville nøjes med at gå næsten derhen. Herefter ville vi køre tilbage til hvor vi gik med Seo i går, så skulle vi finde et sted at dumpe og få frisk vand på og derefter skulle vi tilbage til samme sted for natten igen.

Men sådan gik det ikke helt. Vi stod som sagt tidligt op og vi var ved trailet ved 7-tiden. Vi skulle ikke gå langt før Coloradofloden løb brusende langs stien. Det var rigtig flot, solen var ved at stå op over bjergsiden og det havde været frostvejr i nat, så der var dis hen over engene. Super, super flot. Efter vi havde gået lidt kom vi til et sted hvor floden var gået lidt over sine bredder. Selve floden løb et stykke fra stien, men der var et stort område med græs og træer, som også var under vand og der var små strømme imellem buskene. Men heldigvis kunne vi bare gå lidt op af en skråning langs stien og komme tørskoet forbi. Vi gik lidt videre, som kom der endnu et sted af sådan nogle. Det var lidt sværere at komme forbi her, men det lykkedes også.  Men der gik ikke længe før vi endnu engang kom til et oversvømmet sted – vi havde vel gået 2 km i alt ud af stien. Og der besluttede vi at vende om. Så vi gik tilbage til bilen igen.

IMG_20160612_075332 IMG_20160612_080013

Vi tog en hurtig snak om hvad vi så ville og besluttede at køre lidt længere op af Trail Ridge Road, en vej der går fra den vestlige til den østlige side af parken, op over bjergene. Det var planen at vi næste dag skulle køre henover den og gå enten to små trails eller et lidt længere trail op på et bjerg (alt efter energi og humør). Da vi allerede var tæt på det ene af de to små trails og starten af det længere trail besluttede vi at køre derhen. Så kunne vi gå det lille trail og se om det overhovedet var muligt at gå på det længere trail. Vi kunne nemlig læse os til at der stadig var en del sne, når man kom højere op.

Afsted med os op igennem hårnålesving. Christian er efterhånden godt trænet i bjergkørsel og han er også blevet godt vant til RV’en, så det var ikke noget problem. Kort efter hårnålesvingene nåede vi søen hvor det lille trail var. Vi parkerede og steg ud – der var en del sne. Faktisk så meget, at man ikke kunne se nogen sti. Der lå vel omkring 1,5 meter sne. Vi kunne kun lige skimte et par glimt at søen, så det fik vi ikke meget ud af. Nå, men så kunne vi jo i hvert fald tjekke det andet trail, som lå nogle km længere henne af vejen. Vi kom hen, parkerede, og konstaterede at her var der kun mere sne. Det ville altså ikke være muligt at tage det trail heller.

IMG_20160612_090444 IMG_20160612_091136

Vi snakkede lidt frem og tilbage. Klokken var kun 9 om morgenen, så ville vi tilbage til Grand Lake? Eller skulle vi bare fortsætte med at køre videre af Trail Ridge Road og så nå frem til østsiden en dag før. Ville der være flere trails man kunne komme ud på der (som udgangspunkt er der langt flere på østsiden) eller ville de også være begravet i sne? Vi besluttede at køre lidt længere, der var nemlig en ranger station, hvor vi tænkte vi kunne få information. VI nåede frem 9.30, men det viste sig at den først åbnede kl 10. På det her tidspunkt måtte vi næsten grine lidt. Skulle alt bare være imod os i dag?

Så ingen info, men vi besluttede os at køre videre. Vi ville så nyde køreturen henover bjergene, tage i hundepark med Seo (der var nemlig en på østsiden) og finde et sted at campere. Jeg havde lokaliseret et muligt sted, men havde ikke nået at researche det endnu. Men vi håbede på det bedste.

Turen hen over passet var super flot. Solen skinnede og der var nogle fine hvide skyer på himlen. Bjergene havde et passende dække af sne, så de var et mix af grå og hvide – med grøn granskov længere nede af siderne. Vi nåede frem til det andet lille trail vi havde set på og det viste sig faktisk at være åbent. Det gik hen over den alpine tundra og havde infoskilte om dyr, planter og klima på tundraen. Det var rigtig fint og udsigten kunne man bestemt ikke klage over.

IMG_20160612_101956 IMG_20160612_102512 IMG_1544 IMG_1546

Tilbage i RVen var det tid til frokost før vi kørte videre ned mod dalen. Selvfølgelig med stop på en hel del udsigtspunkter på vejen. VI havde besluttet os for at stoppe ved en ranger station nede i dalen, så vi endelig kunne få noget information om hvor der var åbent og muligt at gå. Det lykkedes heldigvis og rangeren sagde at der var pakket sne nogen steder (og løs sne nogle enkelte steder) men at det absolut var muligt at komme rundt på en hel del trails. Så det lovede jo godt for de kommende dage.

Så tog vi i hundepark med Seo. Den viste sig at være rigtig fint. Den var inddelt i to områder, så hvis to hunde ikke kunne enes, kunne man gå i hver sin indhegning. Der var en del hunde og Seo hyggede sig med at hilse, lege med bold og snuse rundt. Han fik lov at løbe rundt en times tid. Herefter var det tid til at udnytte at vi langt om længe havde fået netforbindelse (den var god på parkeringspladsen for hundeparken). Det viste sig også at den campsite jeg havde udset mig krævede at man kørte på en grusvej med hjulspor så store at man kunne se dem, når man zoomede ind på google maps. Ikke ligefrem et sted man har lyst til at køre hen med et motorhome. Så vi måtte finde et alternativt sted. Gratis steder var der ikke lige nogen af, med mindre man kørte en time syd på og det synes vi var for langt. De kommercielle campgrounds var dyre og fik dårlige anmeldelser. Men heldigvis fandt vi en campground bestyret af BLM (Bureau of Land Management – Noget i stil med Skov- og Landskabsstyrelsen) der lå ca. 20 min kørsel væk. Det var uden hookups men kostede kun 15 dollars trods alt. Og så var den first come, first serve i halvdelen af pladserne (altså, de kunne ikke reserveres) så vi havde chance for at få en plads.

Afsted med os med krydsede fingere. Heldigvis viste der sig at være plads. Faktisk rigelig, men kun fordi det var søndag, så folk var lige taget hjem efter weekenden. Den havde nemlig været fyldt aftenen før. Campgrounden var rigtig hyggelig med masser af grantræer, borde-bænke og god plads imellem hver site, så man ikke sidder ovenpå hinanden. Der var også en campingvært, som var rigtig fin. Så vi besluttede os for at booke to dage (når man først er der kan man reservere op til 14 dage) og evt. at forlænge det med yderligere 2.

Vi var begge godt trætte selvom klokken kun var 15. Når ens planer bliver ved med at ændre sig og der er en masse af tage stilling til, tærer det på energien. Samtidig havde det også trukket op til torden. Så vi slappede af resten af eftermiddagen indendørs og der blev valgt simpelt mad der kunne varmes i mikrobølgeovnen. Og så gik vi ellers tidligt i seng.

Dag 32: Rocky Mountains National Park, Skovtur

Vi overnattede som bekendt ved Grand Lake sydvest for parken. Der havde vi planer om at blive lidt tid, fordi vi gerne ville bruge flere dage i Rocky Mountains. Mere konkret ville vi gerne se 2 stier på vestsiden, bruge en dag på at køre henover parken (ca. 40 miles ad en scenisk udsigtstur) med et par korte ture på vejen, og så bruge 2-3 dage på østdelen af parken.

Så vidt, så godt. Vi havde udvalgt os en rute, som vi kørte til tidligt. Den var ca. 2 miles i hver retning, hvilket tog os halvanden time. Hele turen var i granskov og ledte til sidst ud til en (våd) eng. Meget sjovt, at man går i bjergene, men det man mest tænker er skov. Der er selvfølgelig lige stigninger og fald på stierne til forskel.

IMG_1503

Bagefter var det Seos tur. På udvejen fra nationalparken, spurgte vi en ranger, om de kendte et sted at lufte hund. Og det gjorde hun sørme: 5 miles sti med mulighed for løs hund – 10 min. kørsel fra hvor vi var. Det er da luksus, som vi prompte benyttede os af. Seo benyttede sig så af, at der var søer på vejen… Men det var også varmt. Det er da altid noget, han tørrer hurtigt i vejret her.

Om eftermiddagen kørte vi tilbage til samme overnatningsplads. Heldigvis var der ikke nogen, som havde taget ”vores” plads i mellemtiden. Så den snuppede vi. Om aftenen havde vi noget tordenvejr. Det har vejrudsigten godt nok sagt mange gange, men nu skete det altså. Det kom ikke vildt tæt på, og vi havde med vilje placeret os med højere ting (træer) i nærheden som lynafledere. Det gør vi i øvrigt altid. Så det betød ikke meget andet for os, end at vi blev indenfor.

Dag 31: Første vandretur i Rocky Mountains

Så kom vi for alvor til Rocky Mountains – en af turens hovedattraktioner. Vi lagde ud med en vandretur i Loveland Pass i 11.990 fods højde (ca. 4 km). Nu har jeg flere gange skrevet ”det var flot, men ikke imponerende”. Det gjaldt ikke her.

DSC_0906

Der var nemlig mange fede ting, som bare spillede sammen og gjorde det en god tur. Vi havde Seo med. Og han opførte sig ordentligt (altså han trak, men var ikke irriterende omkring det). Vi mødte sne, som både gav en udfordring og et flot landskab. Der var en fantastisk udsigt med bjerge – masser af dem. Og så nåede vi toppen af stien, selvom det krævede en ekstra indsats. Og endeligt havde vi ingen spor af højdesyge, hvilket man ellers godt kan have i den højde. Det lover godt for vores planer med Rocky Mountains National Park.

Men lad mig uddybe lidt: turen startede med en vis stigning, men ellers på en rimelig bred og nem sti. Så begyndte der at komme sne på stien. Ikke så meget – bare noget sjap. Så kom der meget sne på stien. Sådan 20-30 meter med 1-2 meter dyb sne. Heldigvis var den rimelig hård, så vi kunne gå på den. Vores ben røg i til knæene flere gange og enkelte gange til hoften. Lidt koldt, men faktisk ikke så galt med gode vandrestøvler og vandresokker.

DSC_0916

Seo syntes også, at sneen var fantastisk. Den skulle løbes i, rulles i, laves sneengle i (det gør hunde åbenbart også, selvom de ser lidt anderledes ud) og spises af. Der var et par enkelte gange, han løb ud i for dyb sne. Det så lidt komisk ud, når han skulle hoppe/kravle ud igen.

IMG_1330

Så forsvandt stien helt i sne. Men vi kunne se den igen længere fremme. Heldigvis var det muligt at gå udenom hen over græs og sten. Så det gjorde vi. For selvom vi gik rundt på en bjergkant, var der ikke noget med bratte fald og lodrette sider. Mere noget med 20-30 graders hældning.

Stien var ca. halvanden mil hver vej og ca. 150 meter fra toppen, troede vi, vi måtte give op på grund af sne. Men så fandt vi en anden vej rundt, som oprindeligt så værre ud, men hvor sneen var hårdere pakket. Så det lykkedes alligevel. Selvom udsigten faktisk ikke var flottere for enden af stien, var det alligevel fedt at komme helt ”i mål”. På den led er det fedt med en sti, hvor man kan ”eksperimentere” lidt mere med at komme frem, og hvor en eventuel fejlvurdering ikke betyder, at man falder ned i en slugt eller på anden måde kommer til skade.

IMG_1332

Efter vandreturen tog vi til vores overnatning ved Grand Lake lige sydvest for Rocky Mountains National Park. Vi fandt hurtigt stedet, vi ville campere, men det tog små 40 minutter at få bilen bare nogenlunde vandret. Lidt irriterende, når man nu bare gerne vil slappe af. Men det sker heldigvis ikke så ofte.

Aftenen gik med flere studier og med at undersøge aktiviteter de næste dage. Nettet var meget ringe og ustabilt, så det var en trættende affære. Til gengæld havde vi fået en flot, stor plads for os selv, hvor vi kunne sidde ude, nyde vejret og grille.

Dag 30: Leadville Mining Museum

Vi sov længe her til morgen. Vi havde nemlig planer om at tage på Leadville Mining Museum som først åbnede kl 9, så der var ikke nogen grund til at stå tidligt op. Det var egentlig meget rart. Vi fandt let hen til museet, som viste sig at være i tre etager. Første område var alle mulige mærkelige sten. De var fra hele verden og i mange forskellige farver og former. Det var lidt sjovt at se. Næste del af museet havde med lokal minehistorie at gøre. Det var en stor Molybdenum-mine, som var omdrejningspunktet. I en årrække var det den største leverandør i verden og efterspørgslen var især stor ved 2. verdenskrig. Men minen lukkede faktisk først i 1982.

Der var også et område med kik-kasser af forskellige scener med udvinding af guld. Det blev der nemlig også gjort i gamle dage. Men kun i et par år, så havde de udtømt området. En del af museet var også lavet som en mine hvor der var lydeffekter og forskellige scener. Fx et sted hvor de skulle lave en sprængning. Det var også meget sjovt og jeg kan forestille mig at det er et stort hit ved børnene. En anden del var gik ud på at uddanne børn i hvordan ting i hverdagen var bundet til miner. Det var ikke helt så interessant. Men alt i alt brugte vi omkring 2 timer og hyggede os godt. Herefter var det tid til frokost.

Efter frokost tog vi i hundeparken med Seo igen. Vi satte os i skyggen og mens Christian skrev noget på sin opgave, læste jeg i bog til et af vores andre fag. Imens løb Seo og hyggede sig og nogle gange kom der en anden hund ind. De fleste var kun i hundeparken med deres hund i 5-10 min. Men så fik han da hilst på lidt forskellige.

Herefter var det tid til at køre mod Dillon. Der havde jeg fundet et sted lidt uden for byen hvor vi kunne drycampe. Det var også i den rigtige retning i forhold til den tur vi gerne ville gå den følgende dag. Så det passede jo perfekt. Turen til Dillon var rigtig flot, den gik op over et pas og ned til en sø som byen ligger ved. Her skulle vi i Walmart, da der ikke ville være andre Walmarter på vores vej før vi nåede øst for Rocky Mountains.

Det viste sig dog at være en væsentligt mindre Walmart end dem vi er vandt til (tænk Føtex i stedet for Bilka). Den havde ingen frisk kød og ingen grønsager (dog kunne man få lidt ærter og spinat og lignende på frost). Vi skulle bruge hakket kød. Det havde de dog i frossen tilstand – med 27% fedt…. Men der var ikke rigtigt andet valg. Så ingen grønt til os, frosent hakkekød og ingen frisk brød fra bagerne. Men vi fik da mad der skulle kunne klare os igennem de næste 5 dage.

Herefter kørte vi op til campingstedet, som var en grusvej langs en highway som gik op over Loveland Pass. Vi camperede på den modsatte side af grusvejen lidt nede i en fordybning hvor der var ret hyggeligt. Vejret var trukket lidt op, så vi blev indenfor resten af dagen, dog fik Seo selvfølgelig sin aftentur. Der kom også adskillige andre og camperede, så vi var i alt en 7-8 stykker

Dag 29: Leadville hviledag

Det var igen blevet tid til en hviledag. Og til at vaske. Så vi fandt os en campingplads lidt udenfor en by kaldet Leadville. Leadville er en mineby og det er jo lidt anderledes end hvad vi ellers har set. Og så skulle turen dertil være pæn. Det var den også.

Selve campingpladsen havde fået middelmådige anmeldelser, men bestyreren var hyggelig, der var træer, bord og hookups, og der var fredeligt og roligt uden at være øde. Og så havde pladsen vaskeri.

Vi havde også brug for netværksadgang til studierne (der skulle downloades nogle materialer og ses nogle online videoer), så vi kontrollerede, at der var net, indenn vi bookede en plads. Det var der så ikke på pladsen. Signalet var åbenbart bare kraftigere ved indkørslen end ved vores plads. Oh, well.

Vi fik også nogle papirer om byen, og der stod bl.a. at der var en hundepark. Så ned i den med os. Der var stille og roligt og da vi opdagede, de havde bord og bænke og en forbløffende god netværksdækning, tog vi lige et par timers studie, mens Seo fik lov til at lege, tulle rundt og snuse frit. Fint arrangement for alle involverede. Af og til kom der hunde, og så skulle vi selvfølgelig lige tage os af det, men vi fik lavet en del.

Om aftenen grillede vi og kom et godt stykke videre med studierne.

I øvrigt fedt at have mere vand i dag (da vi havde både vandtilførsel og mulighed for at dumpe). Normalt dumper vi jo kun ca. hver 4. dag, så det rene vand skal holde til alt i de 4 dage, og det er begrænset, hvor meget vi kan skylle ud i vasken og badet, da det jo også skal gemmes i en tank. Man bliver glad for de små ting 🙂