Mount Kosciuszko

Mount Kosciuszko er Australiens højeste punkt. Og når man kender os ret, må vi jo besøge det højeste punkt, hvis det er muligt. Og det er det. Mount Kosciuszko er 2.229 m, hvilket ikke er så voldsomt i forhold til mange andre bjerge. Det er fordi, det er en gammel bjergkæde, som efterhånden er blevet slidt af vind og vejr. Det betyder også, at de er rimelig rundede. Vi gætter på, de også er grunden til, at hele området er så bakket – det er simpelthen gamle bjerge.

Anyways, man kan komme til selve Mount Kosciuszko af tre ruter: den lange fra en by via en bjergkam (lyder voldsomt, men det er en fin sti, nogle steder asfalteret), den halvlange (23 km t/r) fra byen Thredbo eller den korteste – også fra Threbo – men hvor 10 km og 300 højdemeter klares med en skilift. Vi tog skiliften J

Ingen af os er den store fan af skilifte (man sidder på en bænk, som gynger lidt i vinden midt i ingenting), men vi kom – som forventet – op og ned uden problemer.

Oppe for enden af liftet var der ca. 8 grader og hård vind. Ifølge ekspedienten, som solgte billetter, føltes det som minus 1 grad. Det havde vi nu luret hjemmefra, så vi havde taget det helt rigtige tøj på. Hverken for varmt eller for koldt. Det er nu ellers ikke altid nemt, når man går langt og med forskellige stigninger.

Stien gik igennem et flot landskab. Den var nem at gå ad, da de havde lavet en boardwalk i metal næsten hele vejen. Det sidste stykke var ”kun” grusvej, men det gik jo også an J Der var også sne to steder på stien. Lidt sjovt at være i over 30 grader på stranden i går og så vade rundt i sne i dag. Frokosten blev indtaget på toppen af bjerget. Der var også ganske mange andre mennesker – vel 20-30 stk. – som også holdt pause her. Men der var dejligt roligt alligevel, der var læ, og udsigten var super.

img_20161221_105525 img_20161221_104454

Alt i alt en flot tur med bjerge, sne og den højeste alpine sø i landet. Byen, vi boede i (Jindabyne) var lidt bøvlet. Den var svær at finde rundt i, priserne var høje og aftensmaden var kedelig. Til gengæld fik vi en god morgenmad (vaffel med bærkompot). Den var dyr, men pengene værd 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *