Så blev det tid til sommerferie. Som bekendt kommer den til at gå med en tur i RV, formodentligt i staterne Colorado, New Mexico, Arizona og Utah. Vi fik pakket bilen planmæssigt med fin plads i overskud (hvilket vi bliver glade for på hjemvejen, for vi vil gerne have indholdet af et par ”RV kits” med hjem. Det er gryder, knive, tæpper og den slags. Vi fik også plads til Seos bur i bilen, hvilket dels gør det lettere, at pakke ”rundt om” ham og dels gør det sikrere for både ham og os.

Apropos Seo, så er han helt cool med at køre langt. Vi har selvfølgelig også lagt ekstra stop ind, og han har været i hundepark og kunnet løbe frit og lege med andre hunde de fleste dage. En af dem var god, den anden endda bedre. Så på den led er det ren luksus for ham. Når solen har skinnet, har vi også indtaget frokosten på græsplæner udenfor madstederne – mest for at han ikke skulle sidde i en bil i direkte sol, men også for hyggens skyld. En af dagene hilste vi bl.a. på nogle, vi gætter på er fuldtids backpackere. De havde fået samme idé med frokosten.

Eneste udfordring på vejen – som ikke var så udfordrende igen – var vejret. Det amerikanske forårsvejr kan være voldsomt, så man skal lige holde øje med vejrudsigten. Så vi læste op på forholdsregler omkring tornadoer og satte vores telefoner til at advare os, hvis der kom advarsler om vejr. Den slags er de nemlig gode til herovre. Men det blev heldigvis ikke aktuelt – måske lige bortset fra en 1 times storm, mens vi var på et motel. Den gav 20 min. strømafbrydelse og væltede en lygtepæl. Men det var det.

Vel ankommet til Denver fik vi samlet vores RV op. Den er en god størrelse (ca. 25 fod lang) med rimelig plads indeni, uden at den er umulig at manøvrere. Selvfølgelig skal man lige vænne sig til den, og bjergveje bliver nok ikke de første par dage, men den virker ok.

Det første døgn tid havde vi sat af til at ”øve os” med lidt lettere veje og overnatning på en campingplads med ”hook up”. Dvs. at man kan trække elektricitet og vand fra campingpladsen og komme af med spildevandet igen. Så kunne vi afprøve de forskellige systemer, inden vi overnattede steder, hvor vi er afhængige af dem. Det gik helt fint og er nemt nok. Det sværeste er sådan set at huske at stille alting korrekt: låger skal låses, slanger skal fjernes inden man kører, vinduer skal lukkes, vandtryksaggregatet skal tændes når man skal bruge vand – og slukkes når man vil spare på gassen. Men indtil videre (skrevet torsdag d 12. maj) har vi ikke lavet nogle alvorlige fejl. Vi har spildt en smule gas på at køre vandtrykket unødigt et par timer, men det er det.

Nu er vi jo på ingen måde eksperter i RV camping endnu, men indtil videre kan vi godt lide det. Det er fedt at have køkkenet med. Det er dejligt nemt at skaffe morgenmad, frokost og aftensmad, når det bare er at tage det ud af skabe, køleskab og fryser. Vi har også mikrobølgeovn og komfur. Mikrobølgeovnen er rar at have – komfuret har indtil videre kun bidraget med at larme, når vi kører. Det gør det til gengæld også overbevisende. Det er også fedt, at have en lidt større ”base” end bare en personbil. Endeligt har overnatningerne været ret overskuelige rent økonomisk. Første nat var på campingplads (ca. 30$/200 kr.), men de næste to har været gratis, da vi bare har holdt ind på pladser i national forests (nationalskove – hvilket dog ikke altid har noget med skove at gøre).

Der er selvfølgelig også ulemper ved en RV. Indtil videre har vi konstateret:

• At den bruger mere benzin
• At den ikke kan køre på små grusveje – eller vi i hvert fald ikke agter at prøve
• At den larmer betragteligt, fordi alting rasler. Update: Jeg har fået sat komfuret, emhætten og flere vinduer i spænd med køkkenrulle, så nu rasler kabinen betragteligt mindre. Motorstøjen og vindstøjen kan vi ikke gøre meget ved.

Intet af ovenstående er overraskende, så så langt, så godt.