Start februar

I onsdags fik vi snefri – igen. Ikke fordi der var sne på vejene, for det var der ikke. Men der kunne måske danne sig lidt is hist og her, og så er det jo sikrest at få lukket byen ned med det samme… Som dansker er det helt skørt. Selvfølgelig har de ikke vinterdæk og der er kun 2 sneplove i byen, men alligevel.

Men ellers har vi prøvet at udvide vores sociale kreds lidt i denne uge. Lise har fået flere gode studiegrupper, hvilket er fedt. Jeg har prøvet at stable noget samarbejde på benene omkring en aflevering i finansiering. To af mine medstuderende er helt med på idéen, men de er svære at planlægge med “vi er måske på universitetet i morgen, vi ved ikke hvad tid…”. Men jeg satser på, vi får noget på plads. Det vil i hvert fald være rart dels at kunne diskutere opgaverne med nogen og dels at have lidt større social omgangskreds.

Herudover har vi fundet en vandregruppe på meetup.com. De mødes ca. en gang om ugen og vandrer. Det er jo en helt perfekt måde for os både at komme rundt at se lokalområdet og samtidig møde nogle lokale. Vi skulle have mødtes i går, men det blev aflyst pga vejret. Men der er endnu en tur på lørdag. Så den har vi meldt os til.

Endeligt har vi prøvet at få kontakt til en hundepasser. Vi skal jo bruge en, når vi tager en uge til Grand Canyon i starten af marts. Og så kunne vi jo passende prøve en overnatning i forbindelse med vandreturen (som er på ca. 12 timer inkl. transport). Men så blev vandreturen aflyst, så det blev ikke til noget. Så må vi prøve igen næste uge.

Så alt i alt har vi gang i en del sociale tiltag. De ser alle ud til at kunne lykkes på sigt, men alle er også forsinket. Det er sgu svært at planlægge noget her i byen. Men det passer selvfølgelig også meget godt med den tilbagelænede “nu tager vi det stille roligt og ser, hvad der sker”, vi lidt fornemmer.

Åh ja, så er vi jo begyndt at lave “rigtig” mad. I denne omgang vil vi lave boller i karry. Men det er godt nok svært at få hakket kød med under 20% fedt – og det er godt nok meget!

Det var vist det for denne gang. Bortset fra, måske, at vi har fået et stabilt internet, som Lise kan spille computer vi. Det andet var for ustabilt. Installationen kunne ske med dags varsel, jeg kunne vælge et tidsinterval på en time mellem 8.00 og 20.00 og de sagde til 20 min før. Det kunne danske firmaer lære en del af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *