Så nærmer forårsferien sig. Det betyder flere ting. Lige nu betyder det massive mængder afleveringer for mig på studiet, da alle forelæsere tænker, at det jo må være det perfekte tidspunkt at lægge et par større, skriftlige opgaver. Kombineret med, at der er eksaminer dagen efter ferien, keder jeg mig ikke… Som eksempel kan nævnes, at min Human Resource professor besluttede sig for at give os en 13 siders rapport for mandag eftermiddag, som skal afleveres inden udgangen af ferien (den er skrevet – noget har jeg da lært af et årti som konsulent 🙂 ).

Men det betyder også, at vi snart pakker bilen og kører vestpå til Grand Canyon. Vi glæder os til både destinationen og til turen derhen. Det er 24 timers kørsel plus pauser, så vi tager det i etaper, hvor vi også besøger en håndfuld state parks på vejen. Det bliver også fedt at få en pause fra bøgerne og opgaverne.

På vores ugentlige vandretur – denne gang til Standing Stone National Park – mødte vi i denne uge bl.a. en kvinde, som har en farm i nærheden. Hun inviterede os forbi med Seo, så han kan få lov at løbe uden snor. Så det vil vi helt sikkert gøre, når vi kommer tilbage fra ferien. Hun har vist også nogle heste, som Lise gerne vil hilse på. Indtil videre er vi ovenud tilfredse med at vandre i grupper. Selve turen bliver bedre og vi møder nye mennesker – som i øvrigt er imødekommende og nemme at falde i snak med.

Vi har haft bilen på værksted for 5. gang i dag. Den korte version er, at den først skulle have skiftet bremser og motorophæng. Dernæst støddæmpere. Så gik det ene motorophæng i stykker (garantisag), og det har så taget et par forsøg at få det gjort, da leverandøren i første omgang sendte et forkert. Nå, men nu håber vi, vi kan få lov at bruge den til lidt andet end at køre frem og tilbage til mekanikeren. Brugte biler er herlige… Men ok, når man køber en bil i den prisklasse med plads til et par kufferter og/eller indkøbsposer, kan man jo heller ikke forvente helt samme oplevelse som derhjemme.

Åh ja – så fik vi også endeligt indregistreret bilen. Det tog 10 min helt uden dikkedarer. Så nu har den en fin nummerplade – og en mere permanent parkeringstilladelse til universitetet.