Som kom tiden til første træningsdag med Seo. Vi må jo indrømme, at vi havde “smugtrænet” hjemmefra, men vi glædede os til at se hans søskende: hvor store de var og hvad de kunne.

Så turen gik til Frederikssund. Efter lidt køren rundt lykkedes det os at finde den bitte lille jordvej, som ledte ind til træningspladsen (med lidt telefonsupport fra Hanne). Og da vi nåede parkeringspladsen, var vi da heller ikker tvivl: der rendte 4 Seokloner rundt. Samme størrelse, samme farve og ca. samme bygning. Ok – det viste sig ser var forskelle, men de var unægteligt meget ens. Alle var glade for at se hinanden og der blev hilst entusiastisk.

Efter vi ejere også havde hilst gik vi ellers i gang. Lise tog selve træningen, mens jeg kiggede på og sludrede med Hans. Den stod på lidt af det “sædvanlige” men også noget mere retriever specifikt. Der var:

• Gå plads: nemt nok. Bare man ikke holder en godbid foran snuden på ham. Så kan han nemlig ikke koncentrere sig om andet (det er so last week 🙂 )
  • Gå plads uden snor: endnu nemmere
  • Sit. Nemt – både med kommando og med håndtegn. Men man kunne godt mærke, at der sker en del mere på træningspladsen. Han er – forventeligt nok – noget stærkere i det derhjemme.
  • Tage afstand i sit. Vi har trænet det hjemme og han er forbløffende god til det. Vi kan tage ca. 5 meter afstand og gå rundt om ham. Så den halve meter klarede han fint – også med uroen på træningspladsen.
  • Blive siddende mens en person gik rundt om ham. Ingen problemer.
  • Sidde stille mens det ikke var hans tur. Gik generelt ok men der skulle da flettes et vov ind hist og her. Og snuses lidt rundt.
  • Apport. Det gad han ikke rigtig. Men det hjalp, da vi fandt en dummy, som kunne pive. Bagefter skulle Lise hente dummyen mens Seo ventede. Meget mærkelig øvelse – for både Lise og Seo.

Det lyder ikke af meget, men så var der gået halvanden time. Og hundene var trætte. Altså de ville gerne lege, men de var trætte. Så vi snakkede lidt med de andre og tog så hjem. Efter vi havde givet Hanne hans stambog, så der kan komme styr på hans chip, selvfølgelig.

Alt i alt en rigtig fin træning. Og sjovt at se de andre. Også sjovt at se, hvor meget de enkelte hunde begynder at minde om deres ejere (vi nævner ikke hvalpen, som var lidt hyper og stak af 3 gange – ejet af medarbejderen i en beauty salon, som småstresset kom en halv time for sent 🙂 )