Dagens plan var – lidt ”forsinket” – Colorado National Monument. Det var vi blevet anbefalet af nogle andre RV’ere, vi mødte for nogle dage siden. Som oftest tog vi på sightseeing om morgenen og formiddagen, så vi var der ved ottetiden. Ved indgangen er der ofte et par skilte, og et af dem her var ”Tunnels. Max clearance 10’ 5”. Eller på almindelig dansk: ”Hvis du kører igennem denne tunnel i din RV, så mister du taget”. Ikke så fedt. Det havde vi ikke læst noget om. Så i gang med at læse yderligere materiale, som var hængt op og lede på nettet (det var netadgang!). Heldigvis viste det sig, at det er i den yderste kan af tunellerne og at der var 16’ på midten, hvilket var rigeligt til vores ca. 13. Så af sted med os.

Monumentet er en lang vej langs en kløft. Så vi havde udvalgt nogle udsigtspunkter og 3 korte vandreture langs den. De var ganske fine, men vi må bare erkende, at vi har set så mange kløfter de sidste uger, at der skal mere til at imponere os nu.

Til gengæld er bjergkørsel nu også ren rutine. Det var det allerede hjemmefra i personbil – nu er det det også i RV.

Efter monumentet tog vi til en by ved navn Eagle. Den lå i den rigtige retning og havde efter sigende et visitor center. Det havde den ganske rigtig også – lige op ad Coloradofloden. Apropos den, så er den ved at blive et tema. Den er i Grand Canyon, vi har overnattet ved den og vi har kørt over den og langs den adskillige gange de sidste dage – og kommer til det de næste dage også, da den udspringer i Rocky Mountains.

Men tilbage til visitor centeret. Det var rigtigt hyggeligt. Det var en historisk bygning, så det havde lidt mere charme. Og ham, der arbejdede der, var snakkesagelig og hjælpsom. Han bød også på gratis kaffe og tilbød, at vi overnattede på deres parkeringsplads: så kunne vi jo også bruge de opvarmede toiletter og i øvrigt få morgenkaffen, når de åbnede kl. 9. Der var endda restauranter i gåafstand. Inden vi gik, ville han også gerne lige have en note i gæstebogen. Så det fik han selvfølgelig. Super service! Så vi købte lidt chokolade for at støtte foretagenet (og spise chokoladen) og slog os ned.

Til aftensmad tog vi en af restauranterne: en kineser, Lise fandt på Tripadvisor. De lavede god mad i solide portioner. Så vi tog os en tre retters menu. Lækkert at få noget ”rigtigt” kinesisk mad, som ikke bare er friturestegt kylling. Vi var ikke i nærheden af at kunne spise op, så vi tog det med hjem. Så var der også mad til i morgen. Det er i øvrigt endnu en fordel ved en RV: man har køleskabet med og kan udnytte rester fra måltider – både fra restauranter, pizzarier og hjemmelavet.

I dag var lidt anderledes end mange andre dage. Normalt har vi på forhånd undersøgt, hvad der er i et givent område, udvalgt hvad vi vil se og fundet et sted at overnatte. Sådan var det ikke i dag. Vi vidste, vi gerne ville se området, men ikke hvad der var i området. Så vi satte kursen mod den nærmeste ranger station nordpå.

Den viste sig at ligge i et noget, som hedder Grand Mesa. Det viste sig så at være et stort og højt plateau. Faktisk så højt, at der var sne på meget af jorden og is på meget af søerne. For der var nemlig søer – noget som har været på ønskelisten et stykke tid.

Men altså – ind og snakke med rangeren. Der viste sig at være to (hvilket ikke er ualmindeligt) og især den ene var hyggelig og snakkesagelig. Han fortalte om området generelt og mere specifikt om vandrestier og camping, som vi spurgte til. Det viste sig at være ret simpelt. Der er en masse flotte stier og en god håndfuld campingpladser. Men de var sneet inde. Altså noget med 30 cm til meterdyb sne.

Men der var et område med nogle søer, som skulle være rimelig snefrit. Og igen – vi ville gerne se søer – så det passede jo meget godt. Det viste sig også at være et glimrende område. Der var en del mennesker, og det bar i det hele taget præg af at være et sted, folk tager hen for at tage en slappedag og evt. fiske. Der var også en del vandrestier. Vi prøvede en enkelt, men måtte give op. Sandaler og knæhøj sne passer bare ikke særlig godt sammen – heller ikke selvom der er 20 grader og dejlig varm sol.

Men vi fik en fin slentretur rundt mellem søerne, lystfiskerne og picnic-bordene.

Da vi var færdige med den, skulle vi finde et sted at campere. Normalt må man gerne campere i nationalskovene, hvis man bare er 30m fra veje og noget lignende fra vand. Men rangeren havde fortalt os, at det tog de lidt lettere på, nu hvor campingpladserne var lukkede – altså bare vi ikke forurenede vandet.

Så vi tog vejen nedad. Og som I husker, var der tale om et højt plateau. Så nedad var bjergvej. Og som man skulle forvente, er der ikke så mange sideveje med store, plane steder at parkere en RV på sådan én. Så vi valgte at parkere på en holdeplads ved et gammelt skiområde. Den var ikke stor, men vi kom da 5-10m fra vejen og der var rigelig plads til at starte grillen. Så det gjorde vi så 🙂

I dag blev slet ikke som planlagt. Og det er en god ting. Tanken var at tage til Black Canyon of the Gunnison, som er en nationalpark med en kløft. Når den var set, ville vi tage videre til Colorado National Monument.

Ganske som planlagt tog vi hen til parken, men så så vi et skilt en mile inde ”Astrologoaften i aften”. Hmm. Det lød da ret spændende. Så vi undersøgte det nærmere. Det drejede sig åbenbart både om et foredrag om rummet, kiggen på planeter i teleskoper og om at fotografere nattehimlen. Og det lød jo spændende. Så vi besluttede at blive hele dagen og halvdelen af natten.

Formiddagen gik med at se selve parken. Der er nogle flotte udsigtspunkter, men så er den heller ikke mere fantastisk end det. Det mest specielle er, at kløften er dyb og smal i forhold til andre kølfter, hvilket bl.a. skyldes det store fald på floden i det område og den deraf følgende højere fart på vandet.

Men da vi nu havde besluttet at være der hele dagen, tog vi også til en ”ranger talk” kl. 14. Der fortalte en ranger om, hvordan parken var blevet til. Det tog 15 min og var både lærerigt og interessant. Og den slags har vi ikke prøvet før, så vi fik også en ny oplevelse med i købet.

Kl. 15 var vi tilbage ved visitor centeret, og der havde nogle private mennesker stillet teleskoper op til at kigge på solen med. Så det skulle da også prøves. Lise fik også en god snak med dem om natfotografering, da de også gav sig af med den slags. En af dem brugte endda sit teleskop som objektiv og havde fået nogle ret imponerende billeder. Vi mødte også ham, som ville give en introduktion til natfotografering senere, og han lovede, at vi kunne låne et stativ af ham om natten til selv at tage billeder. Fedt, når nu Lises ligger i Danmark.

Efter snakken, gjorde vi noget andet, vi ikke plejer: Vi så en film på visitor centeret. Inden filmen var der et indlæg om, hvordan man læser et stjernekort. Ret interessant. Så så vi filmen, som langt hen ad vejen var en gentagelse af det, rangeren havde sagt. Så ikke meget nyt der – men fint tidsfordriv.

Eftermiddagen gik med at vente til kl. 20, hvor der var foredrag om natfotografering. Der blev givet nogle fine tips og indstillinger til kamera, motiver osv. Herefter tog vi over til amfiteateret ved campingpladsen, hvor en ranger fortalte om rumrejer generelt og om NASAs historie og programmer. Ganske interessant faktisk.

Derefter gik vi over til et område, hvor private mennesker havde opstillet teleskoper, man kunne se planeter igennem. Der var alt fra ca. 15 cm. I diameter til noget, der lignede en lille kanon. I ”kanonen” så vi Saturn. Og den ligner totalt Saturn på billeder. Man kunne se to ringe og 5 måner. Ret sjovt.

Men det sjoveste var fotograferingen. Så den gik vi hurtigt videre til. Og så var der ellers billeder i lange baner, akkompagneret af snak med de andre fotonørder om rejser, om lukketider, om nebulaer osv. Vi fik nogle ret gode billeder af både stjerner, planeter og mælkevejen. Vi legede også lidt med lys i forgrunden. Man kan få nogle ret fede effekter med en lommelygte, når kameraet tager et billede over 30 sek. F.eks. kan man lyse på træerne nogle sekunder – så fremstår de tydeligere på billedet.

Da klokken nærmere sig midnat, pakkede vi glade og trætte sammen og kørte til Walmart og en god nats søvn.

Mesa Verde er den eneste nationalpark, som er oprettet for at beskytte noget af USA’s historiske arv. De andre er oprettet for at beskytte natur. Parken indeholder således ruinerne af pueblofolkets huse og landsbyer fra ca. år 600 til 1200.

De første huse var lavet ved at grave ca. ½ meter ned i jorden og sætte et tag på pæle. Over de næste hundrede år udviklede de teknikken ved at grave dybere, lave bedre udluftning til ildstederne, lave murede vægge og konstruere ”kiwaer” (religiøse samlingsrum) og tårne. Det var sjovt at se, og mange af stederne var velbevarede. En pudsig ting var bl.a. at de havde indgangsdør i taget. Det var også tankevækkende at se, hvor lille et område en landsby dækkede (ca. på størrelse med vores hus).

I ca. 1100 begyndte de at lave boliger på klippevæggene under klippefremspring. Nogle af dem er helt skøre. Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle komme hen til dem uden at rapelle ned af en klippevæg, og de mennesker boede der. Så de skulle ind og ud hver dag, de skulle lave landbrug og deres børn skulle lege der. Men eftersom de boede sådan i 200 år, må det jo have kunnet lade sig gøre.

Efter at have set ca. halvdelen af parken – den del vi havde udvalgt som dagens indsats – satte vi snuden mod Curenate Recreational Area. Det var en ca. 3 timers køretur, så vi tog lige et smut i hundeparken fra i går igen, inden vi kom alt for langt.

Tanken var at overnatte to nætter på en campingplads ved Curenati, men da vi havde handlet ind i Walmart 30 min kørsel derfra og klokken var næsten 18, besluttede vi i stedet at overnatte på Walmarts parkeringsplads og køre derhen i morgen. Så sparede vi da de $16.

I dag vågnede vi få miles fra Needles indgangen til Canyonlands. Så morgenturen var kort, hvilket altid er rart. Vi kendte ikke så meget til distriktet – og vi havde ikke internet – så vi tog til visitor centeret for at orientere os. Der var ganske mange vandrestier, som lød flotte og spændende, men de lå alle i områder, som krævede en firehjulstrækker med god frihøjde. Og det kan man trods alt ikke kalde vores RV. Flere af dem krævede også chauffører, som er dygtige til offroad kørsel. Og selvom jeg godt kan finde ud af at køre en bil, vil jeg nødig klassificere mig selv som ”dygtig til offroad” (i hvert fald indtil jeg har prøvet noget mere kompliceret end en græsmark).

Så vi valgte at se en række udsigtspunkter og gå to ture ved den asfalterede vej. De var ikke så spændende igen. Bevares – det er et flot landskab og vi hyggede os på turen, men vi har bare set så meget andet, som var både mere imponerende og flottere. Så konklusionen herfra er, at turen ind til selve parken er det flotteste, med mindre man medbringer en firehjulstrækker. Både Lise og jeg synes det kunne være fedt at prøve en ferie på den måde – altså med firehjulstrækker – engang, men der er jo så meget, vi gerne vil. Så nu må vi se om/hvornår det kan lade sig gøre.

Efter parken tog vi mod Mesa Verde. Vi havde fundet en fin nationalskov at overnatte i 2-3 miles fra indgangen. Og så var der en hundepark i den nærved liggende by. Seo har ikke været så meget uden snor siden han kom til USA, som han har været på den her tur. Fedt for ham og fedt for os J Der var i øvrigt også fuld underholdning for ham hvor vi camperede. Jeg tror, der var rådyr i området. I hvert fald fik han et par timer til at gå med at snuse ud af døren (vi havde ham oprindeligt ude, men han blev ved med at flå alting rundt med snoren han var bundet med).

Dagen startede få meter fra Coloradofloden, hvilket jo er en ganske habil made at starte en dag på. Planen i dag var Canyonlands – en nationalpark som i flere omgange har stået på vores liste over rejsemål, men som bare er blevet nedprioriteret af forskellige årsager. Men denne gang skulle det altså være. Parken er opdelt i flere ”distrikter” adskilt af kløfter og floder. I praksis betyder det, at man skal vælge, hvilket distrikt man vil besøge, inden man kører ind, da kørsel mellem distrikterne tager 2-6 timer.

I dag havde vi valgt distriktet Island in the Sky (ø i himlen). Det er et plateau, som er relativt nemt at komme rundt i – hvilket vi sætter pris på i vores RV som ikke er terrængående – og med en flot udsigt. Efter at have set et kort over området, udvalgte vi os to stier, som vi ville gå ad: en langs toppen af en kløft med flot udsigt og en anden, som gik ud over en eng og endte i et ligeledes flot udsigtspunkt.

Canyonlands minder lidt om Grand Canyon i landskabet. Og så alligevel ikke. Der er mere udtalte plateauer og der er flere kløfter. Og så er de mindre. Under alle omstændigheder et flot landskab. Og engene på det øverste plateau – Island of the Sky – gav det også en anden dimension end hvad vi ellers her set. Så vi er glade for, det endelig lykkedes os at få set parken. Og da de forskellige distrikter skulle være forskellige oplevelser, besluttede vi os for at tage en tur til i morgen, i Needles distriktet.

Seo måtte ikke komme med på vandrestierne, så vi tog ham med i hundepark bagefter. Der brugte vi 1½ time i selskab med to amerikanere og deres to hunde. Så der blev snakket, leget med bold og søgt på campingpladser på telefonen (der var telefondækning).

Bagefter kørte vi mod en campingplads nær Needles distriktet. Det var godt nok en flot tur med enge og klipper i mange former og farver. Campingpladsen var også imponerende idet den var gratis men alligevel havde borde, ildsteder og toiletter (tørklosetter). Og så var den hyggelig og charmerende. Meget bedre end vores forventning til en gratis overnatning lige udenfor en nationalpark.

Vi har også længe ledt efter en mulighed for at kigge stjerner. Det skulle gerne passe med, at det ikke var fuldmåne og at vi ikke var for nær en by. Så i nat skulle det være. Så vi satte et vækkeur til kl. 1. Det var rigtig flot. Vi var overraskede over, hvor lyst det var, men selvom man ikke kunne se alle detaljer kunne vi sagtens se massevis af stjerner – og Mælkevejen som en hvidlig streg over himlen. Så det var vi glade for, vi gjorde.

En hurtig opdatering efter en stile uge på bloggen:

• Vi har stadig sjældent net – og endnu sjældnere ordentligt net
• Studierne er startet
• Så når vi kan få “hul igennem” bruger vi det til at hente studiematerialer frem for at lægge blogindlæg op.
• Selvom vi er lidt bagud, skriver vi stadig indlæggene. Så de kommer på et tidspunkt 🙂

Vi har det stadig godt og oplever noget hver dag. Det ser også ud til, at studierne kan passes ind uden de store problemer. Selvfølgelig sætter det vores tempo lidt ned, men dels er det ikke meget og dels er det helt ok med et lavere tempo.

Vi er kommet over i nærheden af Rocky Mountains og ser træer, floder, sne, bjerge og søer for tiden.

I dag skulle være en hviledag. Som tidligere beskrevet var der ikke rigtig nogen gode campingpladser i det område, vi var, så vi måtte køre et par timer først. Så vi satte kursen mod en lille by ved navn Torrey på vej mod Goblin Valley. Der var en RV park, som lød rigtig god og der var også to andre, som lød ganske fine.

Det lykkedes også uden problemer at finde RV parken, men grundet memorial day weekend (amerikansk helligdag, som er den første miniferie de har om sommeren fredag til mandag) var der fuldt booket. Hm. Over til den næstbedste. Også fuldt booket. Ok – tredjebedste. Der var en enkelt plads, men de havde ikke nogen træer eller bygninger i nærheden – og det er det nu engang rarest at have i et land med ganske mange tordenvejr og lynnedslag.

Så videre til næste by. Den var så lille, at vi ikke engang opdagede den. Vi så først et byskilt ved næste by igen. Og der var ingen RV park. Så var der to muligheder tilbage, inden jag var klar til at finde en parkeringsplads og risikere en bøde for camping: campingpladsen ved Goblin Valley og en undervejs. Så vi kørte gennem Capital Reef National Park, som lå på vejen, og håbede på det bedste. I det mindste var det i den rigtige retning i forhold til i morgen. Flot tur i øvrigt. Vi har kørt den på en tidligere tur, men den er stadig flot.

På den anden side af Capital Reef lå en lille RV park, som ikke var på vores kort. Og de havde heldigvis plads. Så den snuppede vi. Så Selvom det en kort overgang så lidt skidt ud, så fandt vi en hyggelig og rolig plads med kun ca. 1-1½ times forsinkelse.

Så vi slog markisen ud, tøjrede hunden og læste en god bog udenfor. Senere blev der grillet bøffer, og da vi er blevet ret gode til at styre grillen, røg der også et par hvidløgsbrød på. De blev også gode. Vi havde endda wifi – noget som selv ikke de større campingpladser kan levere med bare nogenlunde resultater. Det havde vi ikke forventet et sted uden nogen form for telefondækning.

Vi overnattede samme sted som i går nat, dvs. 10 min fra Bryce Canyon og en halv times tid fra Kodachrome State Park. Vi stod vanen tro op ca. 5.15, gjorde os klar og tog af sted. Kodachrome er – som statsparker er flest – ikke voldsomt stor. Men den skulle være scenisk.

Vi havde på forhånd udvalgt to vandrestier, vi ville gå og en, som vi måske ville tage, hvis vi havde lysten til den tid. Den første gik langs bunden af et par mindre canyons og var på ca. 1½ mile. Den tog vi Seo med ud på. Han trækker fortsat, men den historie er jo efterhånden kendt stof.

Den næste sti lod vi ham blive hjemme. Den var ligeledes et par mile, men gik lidt mere til vejrs, så vi kunne se parken oppefra. Begge trails var flotte. Ikke spektakulære men flotte på sådan en mere stille-og-rolig-dag-med-flot-udsigt måde. På begge stier nåede vi fordelen ved at stå tidligt op: man har det for sig selv og der er helt stille bortset fra naturens lyde (og hvad man nu selv frembringer – eller ens pustende hund frembringer… J )

På vejen ud af parken lånte vi (for 5$) deres dump station, så vi kunne få tømt ud for de sidste 4 dage. Helt perfekt måde at spare på campingudgifterne uden at det går ud over komforten.

Planen for i morgen var at se Great Basin National Park et godt stykke vestpå. Så efter gårsdagens alt for lange overvejelser omkring rute havde vi valgt at køre til Cedar City, hvor der både var en Walmart og et vaskeri. Så det gjorde vi.

Ved ankomst var vi begge ved at være noget trætte, men begge dele fungerede heldigvis upåklageligt. Vi handlede ind og fik vekslet penge i Walmart. Det med at veksle penge er ikke en selvfølge, så det var fedt, at det bare gik nemt. Vi fandt også vaskeriet nemt, og det fungerede, som sådan ét skal.

Vi savnede lidt en pizza, så vi fandt den lokale Domino’s hvor vi bestilte til to dage (dag to ligger nu i fryseren). Det var rigtig god pizza. Efter maden ville vi opdatere ruten de næste dage – hvad vi gjorde – og heldigvis kontrollerede Lise også forholdene i Great Basin, som jo var morgendagens mål. Og jeg skriver med vilje ”var”. For der stod, at man skulle planlægge med hård vinter og have det nødvendige udstyr med på alle de interessante stier, fordi parken ligger højt. Og det var ikke lige det, vi er forberedt på.

Så vi valgte at droppe Great Basin og i stedet sætte kursen mod næste punkt på ruten: Goblin Valley State Park. Men først vil vi tage en hviledag på vejen.